Eksklusiv forsmag på filmatiseringen
Vi kan nu vise traileren til Flaskepost fra P, efterfølgeren til Kvinden i buret og Fasandræberne.
Emnet er denne gang et kidnappet søskendepar, som er opvokset i en religiøs menighed. Sagen starter, da en otte år gammel flaskepost dukker op på Københavns Politigård med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Snart er Mørck og Assad dybt involveret i et mysterie, hvor tiden er knap, og hvor store spørgsmål om tro bliver centrale for begge efterforskere.
Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt og Søren Pilmark er alle tilbage, mens Jakob Oftebro (Guldkysten), Pål Sverre Hagen (Kon-tiki) og instruktør Hans Petter Moland (Kraftidioten) er debutanter i Jussi Adler-Olsens univers.
Flaskepost fra P får premiere den 3. marts.
Jeg bruger ikke Kino.dk ret meget, men er det ikke muligt at bestille billetter nu til Flaskepost fra P.? Det er 2 uger før premieren!.
Uanset hvad, så bør der vel være en enkel vejledning om man kan, eller ikke kan, også for ikke så rutinerede brugere af Kino.dk.
Mvh
Jan
ONSDAG D.24 Feb er der forpremierer i diverse biografer (har købt mine billetter for halvanden uge siden). Det finder blandt andet sted i Lyngby. Skynd dig.
Både Nicolai og Fares er fantastisk dygtige skuespillere. Men i min optik "ligner" de ikke forfatterens personer. Alligevel skal den da ses - ligesom de 2 første film.
Endelig kom den fulde trailer og man, hvor ser den bare spændende ud! Har læst bogen, og traileren ser virkelig ud til at leve op til det spændende og uhyggelige univers, som der beskrives i bogen.. og endnu engang er det det geniale makkerpar, Nikolai Lie Kaas og Fares Fares, som skal filmatisere det modsatte par Carl Mørk og Assad... bliver SÅ godt :D :D
Flaskepost fra P er Uden tvivl min favorit af Afdeling Q bøgerne. Ikke nok med at den foregår i et geografisk område som ligger mig meget nær, men den fangede mig på en måde som jeg virkelig havde efterlyst.
For dem der ikke har læst bogen endnu, frygter jeg måske lidt at traileren røber for meget. Det ser vildt godt ud, men lad nu overraskelserne komme når man ser filmen og ikke alt for meget i traileren.
For dem der vil have en win win situation, så skynd jer at læse bogen. Det er intet mindre end spektakulært.
Endelig langt om længe får vi smagsprøve på den så kaldte længeventede 3 film til Afdeling Q serien. Flaskepost Fra P jeg elsker de 2 første og efter at have set traileren synes jeg den lover meget godt, selvom jeg ikke har læst bogen men fed bliver den med garanti også efter forsætter det med Journal 64 som sikker udkommer engang i 2017-2018. Carl Mørck aka Nikolaj Lie Kaas Assad aka Fares Fares er de bedste makkerpar på film altså!!
Og traileren siger mig hellere ikke meget. Men den skal nok ses alligevel.
Og for fan af afdeling Q serien, bliver de sikkert ikke skuffet.
Gud, hvor bliver det altså bare spændende! Jeg glæder mig helt vildt!!!
Siden de første spæde nyheder om at serien om afdeling Q skulle filmatiseres, har jeg glædet mig til præcis denne film, elsker alle bøgerne, men især flaskepost fra P. så nu bliver det spændende om filmen kan leve op til bogen.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.