Første trailer til Trolls

Animeret 90er-nostalgi
Billede

DreamWorks har netop offentliggjort traileren til den kommende animationsfilm, Trolls, som bl.a. har Justin Timberlake og Anna Kendrick på rollelisten.

Et af de helt store hit på legetøjsfronten i 90erne var de små trolde med pangfarvet strithår, som blev skabt af danskeren Thomas Dam, og nu bliver de, efter flere år ude af søgelyset, genoplivet på det store lærred.

Traileren giver ikke rigtig nogen indikation om, hvad filmen kommer til at fokusere på handlingsmæssigt, men giver i stedet indblik i, hvordan figurerne kommer til at se ud i animationsuniverset.

Trolls har dansk biografpremiere den 13. oktober 2016.