Første trailer til Captain America: Civil War

Avengers 2 ½
Første trailer til Captain America: Civil War
(© Disney Pictures/Captain America: Civil War )

Captain America: Civil War har fået en trailer - ikke bare en teaser, men en rigtig smagsprøve, der på 2 minutter og 26 sekunder forklarer handlingen i den tredje Captain America-film.

Fortsættelsen til The Winter Soldier følger Steve Rogers' kamp for at redde sin ven, Bucky Barnes, der i den forrige film havde en fjendtlig agenda som The Winter Soldier.

Regeringer vedtager i forlængelse heraf en lov, der skal registrere alle superhelte og skurke. Men loven skaber etiske stridigheder mellem især Rogers og hans Avengers-kollega, Tony Stark. 

Captain America: Civil War får dansk premiere den 28. april.