Trailer til Ricki and the Flash

Meryl Streep som rockstjerne
Billede
(© © TriStar Pictures)

Første trailer til Ricki and the Flash med Meryl Streep er netop blevet frigivet.

[banner_here]Den Oscar-vindende skuespillerinde rocker som sangeren og guitaristen Ricki, der klarer sig bedre på scenen end sammen med sin familie.

Omdrejningspunktet for filmen er Rickis hjemkomst og kamp for at vinde sin familie tilbage.

Komedie-dramaet er instrueret af Jonathan Demme (Ondskabens øjne), manuskriptet er skrevet af Diablo Cody (Juno), og rollen som Rickis datter spilles af Mamie Gummer, der desuden er Streeps datter i virkeligheden - og det kan ses!

Med tre Oscar-vindere på holdet (Streep, Demme og Cody) er der bestemt ikke mangel på talent bag filmen, og ud fra traileren ser Meryl Streep også ganske godt tilpas ud i rollen som rockstjerne - mon hun satser på en Grammy næste gang?

Ricki and the Flash får premiere den 3. september.