Pan får ny kulørt trailer

Nu med et stk. gigantisk krokodille
Billede
(© Warner Bros.)

I den kommende eventyrfilm Pan genfortælles J.M. Barries klassiske historie om Peter Pan.

Den officielle trailer til filmen er i dag landet via Warner Bros. Smagsprøven byder på endnu mere action, en enorm krokodille og meget mere af Neverlands kulørte karaktergalleri.

Debutanten Levi Miller spiller den unge forældreløse Peter, der sammen med de andre børn fra børnehjemmet bortføres af piraten Blackbeard (Hugh Jackman som du aldrig har set ham før).

Drengen ankommer til et land fyldt med magiske væsner samt krigere til vands til lands og i luften. Snart gør Peter oprør mod den ondsindede pirat og danner en alliance med den unge James Hook (Garrett Hedlund) og indianerprinsessen Tiger Lily (Rooney Mara).

Amanda Seyfried og Cara Delevingne er desuden at finde på rollelisten, mens den visuelt begavede Joe Wright står bag kameraet.

Pan får dansk premiere den 8. oktober.