Ny Black Mass-trailer

Johnny Depp er hårdkogt gangster og familiefar
Billede
(© © Cross Creek Pictures)

En måned efter den første trailer blev frigivet, får vi nu endnu en forsmag på Scott Coopers kommende gangster-drama Black Mass.

[banner_here]Johnny Depp er brutal i rollen som Whitey Bulger, der, ifølge traileren, er den mest frygtede, eftersøgte og berygtede gangster i USAs historie.

I lighed med den forrige trailer befinder hovedpersonen sig ved et middagsbord, men denne gang spiser han sammen med sin familie - konen Lindsey Cyr (Dakota Johnson) og sønnen Douglas.

Han giver livslektioner til drengen, der i grove træk handler om, hvordan man kan slippe afsted med hvad som helst: "If nobody sees it, it didn't happen".

'Black Mass' fortæller den virkelige historie om Bulger, der er overhoved for en voldelig bande i Boston, mens han samtidig leverer information til FBI om sine rivaler: den italienske mafia.

Mange har ventet længe på at se Depp i en mere seriøs rolle, og ud fra traileren ser han ud til at levere varen som hårdkogt gangster.

Udover den populære Pirates-stjerne kan filmen desuden prale af en solid mængde talentfulde biroller i form af Juno Temple, Kevin Bacon, Adam Scott, Corey Stoll og Benedict Cumberbatch.

Black Mass får premiere den 15. oktober.