"Chewie, we're home"
Den nye teaser-trailer til Star Wars: The Force Awakens er netop udkommet online, efter den blev præsenteret ved et fan-event i Anaheim Convention Center i USA.
Traileren er sendt bredt ud via den officielle Star Wars YouTube-kanal, og den viser små to minutter fra det syvende stjernekrigs-eventyr.
Som ventet fornemmer man, at stafetten gives videre til en ny generation, og ganske rigtigt fortæller Luke Skywalker (Mark Hamill) om sit, søsteren Leias (Carrie Fisher) og nu en ny Skywalkers forhold til Kraften.
Vi får også flere glimt af seriens nye ansigter, bl.a. Oscar Isaac, Daisy Ridley, John Boyega og ikke mindst Adam Driver.
Endelig dukker Han Solo (Harrison Ford) og Chewbacca (Peter Mayhew) op til sidst i teaser-traileren og glæder sig over at være hjemme.
Og det kære makkerpar fra de oprindelige Star Wars-film er ikke de eneste, der føler sig hjemme, for stilen og tonen synes at være ramt helt perfekt i den nye smagsprøve. Kraften lader bestemt til at være med J.J. Abrams' film.
Star Wars: The Force Awakens får premiere den 17. december.
Jeg savner ord.....
Tak JJ - det ser ud til at Star Wars virkelig kommer tilbage, som vi kun kunne have drømt om det - i vores vildeste feberfantasier.
Føj, jeg fik kuldegysninger.
Der sjatpissede jeg sgu lige lidt i hoserne, af ren glæde.
Damn, hvor jeg dog glæder mig som sjældent oplevet før.
WOW, SET 10 SEKUNDER OG VED DET ER SYGT! Gad vide om jeg overhovedet skal se resten?
Måske en dag, måske... NÅR KRAFTEN KOMMER TIL MIG!
Fantastisk teaser. Ser ud til at Star Wars franchisen er i gode hænder hos J.J Abrams.
Hvor er det en fed teaser!
Jeg tror virkelig at JJ har gang i noget godt og stort for Star Wars!
Sikke en enorm, nostalgisk følelse man fik, og sikke et brag af en film vi har i vente! J.J. Abrams har ramt lige plet, og håber nu endnu mere på at Disney igen kan hyrer ham til Episode IX.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.