Første teaser til Legend

2 x Tom Hardy
Billede
(© SF Film)

Gangsterfilmen Legend har fået en første teaser, der med garanti får alle Tom Hardy-fans til at klappe i hænderne.

Skuespilleren spiller nemlig hele to roller som tvillingeparret Reginald og Ronnie Kray, der styrede Londons underverden i 1950erne og 60erne.

Brian Helgelands filmatisering af John Pearsons bog 'The Progression of Violence' byder således på en dobbelt præstation, som vi tidligere har set fra bl.a. Armie Hammer i The Social Network og Jeremy Irons i 'Dead Ringers'. En gimmick der, på trods af nutidens vilde specialeffekter, altid imponerer.

Hardy er snart aktuel som selveste Mad Max i Fury Road, mens Legend får dansk premiere den 19. november.