Ant-Man får ny trailer

Med mikroskopiske evner følger et stort ansvar
Billede
(© Marvel Studios)

Marvel har netop udsendt en ny trailer til Ant-Man. Som de tidligere appetitvækkere har demonstreret, er der tale om en superhelt med mere utraditionelle evner end gennemsnittet.

Paul Rudd har rollen som den tidligere indbrudstyv, Scott Lang, der får en ny chance. Han skal blot overtage Hank Pyms (Michael Douglas) myredragt, og så kommer tingene helt af sig selv. Sådan da...

Marvels skabning, som så dagens lys i 1979, filmatiseres af Peyton Reed, der har masser af erfaring med komedier efter film som Bring It On, The Break-Up og Yes Man. Denne gang skal den komiske timing således kombineres med stort anlagte action-scener.

Ant-Man får biografpremiere den 22. juli.