Ny trailer til Entourage

Cameo Galore!
Billede
(© Warner Bros.)

Tv-serien 'Entourage' (2004-11) der blev kaldt 'Sex and the City' for mænd, kommer snart til det store lærred. I dag er en ny trailer ankommet.

Filmatiseringen byder selvfølgelig på flere Hollywood-eventyr for firkløveret Vince, Turtle, E og Johnny Drama samt Vinces almægtige agent Ari Gold. Men festen slutter ikke der...

Billy Bob Thornton, Jessica Alba, Liam Neeson, Pharrel, Armie Hammer, Kelsey Grammer, Haley Joel Osment, Emily Ratajkowski og Rhonda Rousey og en hel del flere kendisser medvirker i mindre og større biroller, der trumfes af en cameo fra seriens bagmand Mark Wahlberg og hans eget "entourage".

Entourage får dansk premiere den 25. juni.