Cookie- og Privatlivspolitik

Christopher Nolan: Værst til bedst

Se redaktionens top 8 og stem på din favorit

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Hvad instruktøren Christopher Nolan har gjort for den moderne blockbuster kan næppe overvurderes, og få kan smede så spændende plot sammen.

I anledning af hans nye science fiction-epos, 'Interstellar', har redaktionen rangeret hans otte foregående film.

Som altid opfordrer vi desuden til, at du stemmer på din favorit-film nederst i nyheden og selv kommer med din rangering i kommentarfeltet.

Interstellar er aktuel i biografen.

Following
8. Following (1998)
Nolans debutfilm er en stramt fortalt, én time lang sort-hvid-thriller med flere af de elementer, som senere skulle kendetegne instruktøren: Klassisk noir-inspiration, uventede plot-drejninger og nøje afmålt tempo i historiefortællingen. 'Following' er en glimrende debut, men kan ikke løbe fra sine amatørskuespillerpræstationer og produktionsmæssige mangler.

Insomnia
7. Insomnia (2002)
Robin Williams viser nye og mindre behagelige sider af sit talent i thrilleren, som er en genindspilning af den norske film af samme navn fra 1997. Det grå, skandinaviske udtryk fra originalen er bibeholdt, men alligevel føles filmen som bestillingsarbejde end hans øvrige værker.

The Dark Knight Rises
6. The Dark Knight Rises (2012)
Afslutningen på den kritikerroste, epokegørende Dark Knight-trilogi er fejende flot, spændende og har en interessant skurk i den intimiderende Tom Hardy som Bane, der for første gang i serien var Batman fysisk overlegen. Man skulle dog ikke kigge særlig godt efter i superheltefilmens manuskript for at finde et plothul eller to, hvilket gør gensyn mindre tilfredsstillende.

The Prestige
5. The Prestige (2006)
Tryllekunstnerfilmen kræver, at man som publikum holder tungen lige i munden, og samtidig lader den konstant én overveje, hvordan tingene hænger sammen. Nolans evner som historiefortæller samt Hugh Jackman og Christian Bales karisma er med til at sikre, at man konstant holder opmærksomheden rettet mod lærredet trods visse troværdighedsproblemer undervejs.

Batman Begins
4. Batman Begins (2005)
Hvem anden end Nolan kunne placere en mand i et flagermuskostume i en forholdsvis realistisk ramme og slippe af sted med det? Måden, han genstartede den kuldsejlede Batman-franchise, var at gå i den stik modsatte retning end Joel Schumachers karikerede univers, og det var på alle måder en fornuftig beslutning. For første gang blev Batman centrum for filmen, og i Christian Bales skikkelse fik han den skuespilmæssige tyngde, karakteren krævede i et mere realistisk univers. Skurkene var desværre lidt kedelige, hvilket der heldigvis blev rettet op på med den overlegne efterfølger i 2008.

Inception
3. Inception (2010)
Ikke siden The Matrix har der været en tilsvarende hjernevridende mainstreamfilm af så markante blockbuster-proportioner. Nolan havde brugt ti år på at udvikle manuskriptet, og med en enorm kreativ og budgetmæssig frihed baseret på succesen fra 'The Dark Knight', kunne instruktøren udleve sit ambitiøse bud på, hvor idéer kommer fra, mens han fortalte en historie om drømme og bevidsthed, kærlighed og sorg.

Memento2. Memento (2000)
Alle tabte kæbe og mund over den omvendte fortællestruktur i Nolans store gennembrud om en mand, der lider af en sjælden sygdom, som får ham til at glemme alt fra den forløbne dag. Ikke noget heldigt handikap, når man skal løse en mordgåde. Guy Pearce, Carrie-Anne Moss og Joe Pantoliano er alle yderst seværdige, og 'Memento' er uden tvivl Nolans mest kunstnerisk gennemførte film til dato.

The Dark Knight
1. The Dark Knight (2008)
Meget går op i en højere enhed i dette superheltemesterværk, der viderefører stilen fra 'Batman Begins', men er langt mere ambitiøs med adskillige plottråde og subtile referencer til terrorfrygten i den vestlige verden. Heath Ledgers uforglemmelige Joker, sammenligningerne mellem helt og skurk samt de tankevækkende dilemmaer, Gothams borgere (og vi som publikum) bliver stillet i, er alle blot et håndpluk af de genistreger, som filmen er spækket med.

(Sådan gjorde vi: Redaktionen nominerede i fællesskab de relevante film til afstemningen. Hver især lavede deres personlige top 8-liste, som i sidste ende resulterede i kino.dk’s endelige top 8.)
Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jakob Friis

Jeg har endnu ikke set Interstellar, men jeg skal se den på fredag... Meeeen!

Inception burde da ligge på førstepladsen hér?! Jeg har set alle ovenstående af Nolans film, og Inception er altså KLART den bedste. Det er en film, der skal ses flere gange, og den bliver kun bedre!

Jesper

Syntes endnu ikke at Nolan har formået at lave en "dårlig" film.

Der er selvfølgelig film som er bedre end andre, men altså ikke deciderede dårlige film, så derfor har jeg i stedet valgt at lave en liste fra bedst til godt.

1. The Dark Knight - Fantastisk skuespil og manuskript. Man er underholdt hele vejen igennem. 6/6 stjerner

2. Inception - Fantastisk skuespil, genialt plot, og yderst imponerende musik fra Hanz Zimmer. 6/6 stjerner

3. The Dark Knight Rises - Endnu engang et fantastisk skuespil og en god afslutning på batman fra Nolans side. 6/6 stjerner

4. Interstellar - Suveræn skuespil, et yderst velskrevet manuskript og endnu engang et soundtrack i verdensklasse leveret af Hanz Zimmer. Spænding fra start til slut. 5/6 stjerner

5. The Prestige - Godt skuespil og et imponerende plot. 5/6 stjerner

6. Batman Begins - Godt skuepspil og en fantastisk ny start på den bedste batman trilogi nogensinde. 4/6 stjerner

7. Memento - Skuespillet er godt, og et udemærket hjernevridende plot. 4/6 stjerner

Jokezuser/426720

1. Memento (Stadig den mest intelligente Nolan film til dato)
2. Batman Begins (Hvad jeg lide kan ved Batman Begins er at jeg bekymrer mig for næsten alle karaktererne, i modsætning til deres tilsidesættelse for Jokeren i TDK)
3. The Dark Knight (Det Bedste ved denne film er helt klart Ledger's pragtfulde præstation)
4. The Prestige
5. The Following (God pacing og godt skrevet)
6. Inception
7. The Dark Knight Rises
8. Insomnia (I har fuldstædnig ret, det føles som et bestillingsarbejde)
9. Doodlebug

Mortenuser/629331

Jeg er meget stor fan af Nolans arbejde og har meget svært ved at vælge mellem hvad jeg synes er bedst.

For mig star valget mellem Memento, Inception og The Dark Knight som bedste film. Det er dog så vidt forskellige film og genre at jeg ikke synes at de kan sammenlignes.

I den modsatte ende er jeg dog meget enig i at Insomnia er en hans dårligere film.

jimuser/374605

En hurtig rettelse til Memento. Det er ikke alt det fra den foregående dag han glemmer, det er også det der er sket for få øjeblikke siden. :) Fantastisk film forresten :)

JakobLR

1. The Dark Knight
2. The Prestige
3. Memento/Inception (kan ikke vælge
5. Batman Begins
6. The Dark Knight Rises

Har hverken set following eller insomnia men synes at Interstellar skulle ligge omkring en fjerde plads

CINEMANDRUP

Uden tvivl The Dark Knight. En mere fuldendt og gennemstøbt film fra en instruktørs visionære blik skal man lede længe efter. Nolans bedste film til dato.

Der er mange gode film om budet og syntes egentlig ikke der er nogen "værst" i denne henseende. De har deres egen smag og så er nogle bedre end andre, men decideret værst findes ikke i Nolans skala.

Patrick

Kunne være titlen skulle ændres fra "værst til bedst" til noget i stil med "godt til bedst" :P

Jacob

Mere er der ikke og sige om den sag ;-)

Mr. Truman

1. The Dark Knight - Fantastisk skuespil, hver enkel scene er spændende i sig selv, tankevækkende. 6 Stjerner

2. Inception - Fantastisk skuespil, total hjernevrider, musikken af Hans Zimmer er sublim. 6 Stjerner

3. The Dark Knight Rises - Fantastisk skuespil igen igen, spændende og god afslutning på trilogien. 5 stjerner

4. Memento - Ja, skuespillet er også godt i denne film, manuskriptet er godt, også en lille hjernevrider, dog er den tung i længden. 5 stjerner

5. The Prestige - Hugh Jackman præsterer hans bedste og skuespillet er overordnet godt, spændende drama, dog er filmens troværdighed ikke just høj. 5 Stjerner

6. Batman Begins - Skuespillet et godt, meget troværdig, dog ikke ligeså spændende som Nolan's andre film. 4 stjerner

7. Insomnia - Al Pacino og Robin Williams spiller begge godt skuespil, Insomnia er god, men ikke på niveau med hans efterfølgende film. 4 stjerner

- Har ikke set "The Following" så kan derfor ikke rangere den. "Interstellar" håber jeg på bliver en succes, tror dog ikke på at den kommer på niveau med "Inception" og "The Dark Knight" efter jeg har set anmeldelserne.

Glæder mig til weekenden hvor den skal ses!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter