Dansk trailerpremiere på Pixars Inderst inde

Studiets nyeste film går helt tæt på dine følelser
Billede

Pixar er kendt for en lang række af verdens mest populære animationsfilm såsom Find Nemo, Toy Story og 'Monsters Inc.'. Det lægger de absolut heller ikke skjul på i denne første trailer til deres kommende film 'Inderst inde'.

Historien handler den unge Riley, der får vendt op og ned på sit liv, da hendes far får job i San Francisco, og hendes lille familie derfor må flytte fra landlig idyl til storbylarm.

Specifikt følger man Rileys følelser, der egentlig er en række små skabninger, som bor og lever inde i hende. 

Filmen er instrueret af Pete Docter, som også instruerede 'Monsters Inc' og Op.

'Inderst inde' får dansk premiere den 27. august 2015.