Første trailer og plakat til ny dansk ungdomsfilm

Veninder for altid i 'You and Me Forever'?
Billede
(© SF Film)

Fester, alkohol og sex? Eller omsorgssvigt, forvirring og usikkerhed?

En teenagers liv byder på mange forskellige følelser og oplevelser, og i den danske film 'You and Me Forever' er det temaer som "bedste veninder" og det at være "det tredje hjul", der rumsterer i hovedpersonernes hoveder.

I filmen er Laura (Julie Andersen) og Christine (Emilie Kruse) to 16-årige piger. De har altid været bedste veninder, men en dag møder de den mystiske og spændende Maria (Frederikke Dahl Hansen). Laura fascineres hurtigt af Maria og hendes vilde verden.

Filmen, der er instrueret af Kaspar Munk (Hold om mig), har netop fået sin første plakat og trailer, som hver især sætter stemningen til filmen.

You and Me Forever får premiere den 13. september.

You and Me Forever