Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Zero Dark Thirty

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
07.02.2013
| |
2 timer 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Zero Dark Thirty
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I krigs-thrilleren 'Zero Dark Thirty' arbejder et amerikansk specialteam intenst i et helt årti på en specifik mission: at hævne terrorangrebet den 11. september 2001 ved at finde og udrydde Al Qaeda-lederen Osama bin Laden.

CIA-agenten Maya (Jessica Chastain) slutter sig til enheden, fordi hun mener at have ledetrådene, der kan føre dem til fjendens skjulested.

Jagten udmunder i den tophemmelige mission, hvor en flok NAVY S.E.A.L.-soldater stormer bin Ladens skjulested en forårsnat i ørkenen for at eliminere USA's fjende nummer et.

'Zero Dark Thirty' er baseret på virkelighedens lange jagt på Osama bin Laden og følger CIA-agenten, der mente at kunne spore ham. Kathryn Bigelow har instrueret og samarbejder igen med The Hurt Locker-manuskriptforfatteren, Mark Boal, der i år er nomineret til en Oscar for sit arbejde.

Filmens forhold til tortur er blevet heftigt debatteret i de amerikanske medier, og Obamas administration er endvidere blevet anklaget af det republikanske parti for at have udleveret fortrolige oplysninger i forbindelse med filmens research.

'Zero Dark Thirty' modtog en Oscar for Bedste lydredigering (sammen med 'Skyfall').

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (233 votes)
4.5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... [Kathryn Bigelow] fortæller med en nøgternhed, hvor alt overflødigt er skåret væk. Resultatet er en film, der føles som et dokument over, hvad der skete. [...] Bigelow er en formidabel stilist, der forstår at vinkle, klippe og på anden visuel vis padle sig ud af ethvert optræk til fortællemæssigt dødvande." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et meget strammere manuskript ville have gjort underværker. For ikke at tale om en bedre dialog! Filmens personer er så overfladisk portrætteret, at man sjældent får fornemmelsen af, at det er rigtige menneskere, vi har med at gøre." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "Efterrationalisering er der ikke noget af. Kan man acceptere det, er 'Zero Dark Thirty' både elementært medrivende og virkelig godt skruet sammen rent teknisk... 'Zero Dark Thirty' er svær ikke at beundre som filmhåndværk. Men det er også en film, som det er svært at elske. Eller hade, for den sags skyld." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Helt til slutningen fastholdes en tvetydighed, der gør 'Zero Dark Thirty's balanceakt mellem beskrivelse og stillingtagen til et historisk og politisk minefelt højspændt, intenst og brillant." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... udspiller sig ofte afdæmpet, men aldrig udramatisk, for Bigelow formår, ligesom i 'The Hurt Locker', at fastlåse filmen i en tilstand af intens sitren." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Zero Dark Thirty' er æstetisk imponerende, faktuelt problematisk og ideologisk set enten retfærdig eller ubehagelig, alt efter hvor man sætter sin kryds. Det er en rodet film, der maskerer sit mørke som klarhed, men også en gestus med hård konsekvens. [...] Man skal se den i hvert fald én enkelt gang. " (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anja

Det er jo ikke sikkert, at det er fordi, danskerne ligger på et lavt niveau. Man har bare brug for engang imellem ikke at skulle forholde sig til virkeligheden. Engang imellem at kunne hænge hjerne på et søm og bare tage det lidt useriøst. Tænd for nyhederne og så får du alt den elendighed du kan få.
Og kigger du på brugernes top 10, så er det jo også film på et lidt højere niveau der præger listen. Så helt blæste er vi som danskere vel ikke.

Eric Poulsen

"Alle for to" er noget værre møg og jeg vil insanely gerne se denne!

S. Rico

Lad det være sagt med det samme. Der er meget langt op til niveauet fra The Hurt Locker. I hvert fald hvis vi snakker underholdningsniveau. Zero Dark Thirty er en meget langtrukken og temmelig forvirrende film.

Den overordnede handling er selvfølgelig super simpel: CIA forsøger at finde frem til Bin Laden. Men måden det sker på er skildret gennem 7-8 års ”agenteri” med hints hist og her.

Nogle spor fører dem videre, og nogle gør ikke. En masse arabiske navne og stednavne bliver kastet op i luften, og lige som man synes man har fået styr på hvem der er hvem, så er den person ikke længere med i filmen. Det er jo nok vældig autentisk, da agentarbejde i den virklige verden jo ikke er som i 007 film. Men det er bare ikke særlig spændende at se på. Interessant nok på den korte bane - men ikke til en film på 2½ time.

Jessica Charstain gør et udmærket stykke arbejde som CIA agenten Maya. Hun er såmænd også nomineret til en Oscar for den. Jeg synes nu ikke, at hendes præstation er helt på højde med den pragtrolle hun havde sidste år i The Help (og hvor hun jo ikke vandt).

Wayne

Den skal ses på et tidspunkt.

Eric Poulsen

Denne film ser vild nervepirrende, intens, rå, voldelig, realistisk og mesterlig ud! Glæder mig som en sindssyg!

since84user/12622

Fed fed film. kan klart anbefales.

pollemann

den kommer på dvd

Andreasuser/1015379

Den må jeg hellere se for det ser da lovende ud. Lidt i stil med Hurt Locker og Black Hawk Down.

http://www.traileraddict.com/trailer/zero-dark-thirty/trailer

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.