'Vi sidder limet til sædet af spænding eller rejser os op i ophidselse,' skrev den begejstrede danske presse blandt andet om 'Z'. Det er beretningen om en moderne humanist, der drukner i vold. En medicinsk professor, der nægter at tro på menneskets ondskab og derfor falder som offer for statens reaktionære kræfter. Baggrunden for filmen er den såkaldte 'Lambrakis-affære', hvor en læge i 1963 blev dræbt under en fredsdemonstration i Saloniki, og de græske myndigheder – inden kong Konstantin forlod sit land – blev tvunget til at indlede en større undersøgelse.
Bruger anmeldelser (0)
Skriv din egen anmeldelse