Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

You're Next

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
28.11.2013
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
You're Next
|

I filmen 'You're Next' genforenes familien Davidson, der har ikke set hinanden længe, i et sommerhus for at nyde noget kvalitetstid sammen. Der er dog en grund til, at sidste sammenkomst ligger så langt tilbage. Brødrene Crispian og Drake er nemlig ikke sene til at ryge i totterne på hinanden, mens de andre gæster desperat forsøger at få dem til at slutte fred.

Pludselig opdager en gæst noget mystisk, og snart udbryder totalt kaos: én falder død om, én bliver hårdt såret, og resten kæmper for at komme i dækning for de armbrystpile, der flyver om ørene på dem.

Invasionsmagten er mørke skikkelser iført dyrelignende masker, men alt vendes en ekstra gang på hovedet, da én af gæsterne viser sig at have et særpræget talent.

Med en række decideret overbevisende anmeldelser i USA og seks priser i kufferten er gyseren
’You’re Next’ lidt af et særtilfælde inden for genren, som ofte er udskældt blandt kritikerne.

Filmen er blevet hyldet for at forny den ellers gennemtærskede home invasion-undergenre, der tæller ubehagelige værker som ’Straw Dogs’ (1971), ’The Strangers’ (2008) og senest ’The Purge’ (2013).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (34 votes)
3.7
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] hamrende uhyggeligt, væmmeligt og temmelig sygt. Hvilket skal læses som en anbefaling til genrefans, der evner at efterlade den allermest kritiske sans derhjemme." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] manuskriptet, dialogen og skuespillet er dårligt, plottet forudsigeligt, og man griner på de forkerte tidspunkter." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Karaktererne føler man absolut intet for - og det er filmens kerneproblem, at man hurtigt er komplet og aldeles ligeglad med, om det er gammelfar eller en psykopat, som får piercet sit øje med en brødkniv." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Skønt forløbet er vildt fortænkt, hænger det sammen og bagbinder opmærksomheden fra først til sidst, også fordi billedsiden er så sikkert gennemarbejdet." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Især motivdelen viser sig ærgerligt flad. 'You're Next' med de seje masker vil gerne være kult, men blod på væggen gør det ikke alene." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Filmen er sjov på sin egen blodige måde. Den er også ganske spændende og lukker med et værdigt punch. Men er kun for genrens liebhavere." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
_SoFucked_

Uha, ser go ud!

Star

Jeg skal ha den på DVD

Julie

Glæder mig meget. Har set så meget gys, at der skal en del til at skræmme mig - men det her lover godt :-)

Josephine

Er den ikke fra 2011??

DennisThomsen

Den havde premiere på Toronto Film Festival i 2011 men fik først almindelig biografpremiere i USA d. 23. august i 2013, efter at den havde fået en enorm hype og kultstatus på diverse horrorsites.

Un flicuser/445560

Hysterisk skrigende mennesker, og " Oh, lad os lukke vinduerne", og "Oh, lad os låse dørene", og så finder vi øksen frem. GAAAAAAAB. Set tusinder af gange før.

filmkorn.dk

Får glimrende anmeldelser på nettet. Skulle være top underholdende.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.