Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

World War Z

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
11.07.2013
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
World War Z
|

I 'World War Z' er jorden ikke, hvad den har været. En zombie-pandemi spreder sig langsomt men sikkert over hele verden, og FN-observatøren, Gerry Lane, kastes ind i kampen for at redde menneskeheden fra den totale undergang.

Lane må rejse fra land til land for at finde svaret på zombiernes oprindelse og redde hans egen familie undervejs, alt imens horder af zombier destruerer den ene storby efter den anden, og samtidig nedlægger hele nationers hære på deres altødelæggende vej.

Hovedrollen spilles af ingen ringere end Brad Pitt (Se7en), og filmen er udstyret med et budget på 170 mio. dollars. Marc Forster (Quantum of Solace) har instrueret de frygtlige løjer.

’World War Z’ tager udgangspunkt i en bestseller af samme navn fra 2006 skrevet af Max Brooks - en fortsættelse til forfatterens ’The Zombie Survival Guide’ fra 2003.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (587 votes)
4.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Steffen

Det er den bedste Zombi film siden "I am Legend", den var fangende og underholdende fra start til slut.
På trods af at den ikke var uhyggelig og havde en masse splat, blod og indvolde, som mange andre zombi film har, så var historien utrolig god og handlingen var ikke urealistisk som f.eks. Resident Evil filmene.
Den skal jeg helt bestemt ind i biografen og se igen.

Jeff

This is an enjoyable action thriller. It takes all of 3 minutes for the action to start, then it only lets up a few times before the end. There is one chaotic action sequence after another and all on a grand scale. It all looks pretty good and the suspense is there all the way through. Brad Pitt does a good job as the damaged, ex UN investigator and reluctant hero who just wants to look after his family. James Badge Dale puts in another good summer performance after seeing him in Lone Ranger. What lets the film down is the PG-13 rating. The lack of gore is explained away pretty well, but even in this fiction it doesn't seem likely. All of the really "bad" stuff takes place off camera, which detracts from the feeling of loss there must be as the world goes to hell in a hand basket.
The final act, which apparently had to be reshot a number of times, ends up being very traditional and predictable. All in all, it's entertaining, but if could have been so much better had it dared to show a little more gore and been a lot more adult.

Kris

Som med alle andre film satte jeg mig i stolen uden at være ramt af den kæmpemæssige hype, som på det seneste har været omdrejningspunktet i forhold til denne film. Det er i mine øjne vigtigt at se en film med tanke på, hvad præmisserne er - og med al ære og respekt for Zombie-film, så er det sjældent, at de er mesterværker. Denne film havde jeg dog en forventning om kunne åbne op for en mere nuanceret historie end Skyd først og Skyd igen senere.

Man kan dårligt komme ind på filmens handling uden samtidig at give nogle spoilers, så jeg vil omtale filmen i generelle vendinger. Det første, der ramte en, var en glimrende præstation af Brad Pitt, der tydeligvis befandt sig godt i rollen som familiefar/verdens frelser. Generelt er der nogle udemærkede præstationer fra de medvirkende i filmen, hvilket klart øger historiens troværdighed, som er et af de bærende elementer i filmen.

Dernæst rammes man af de til tider hæsblæsende actionsekvenser, der typisk er godt udført, men det er nærmere den helt store kontrast, som er filmens egentlige styrke: De stille sekvenser, hvor man sniger sig rundt og bare håber på, at man ikke bliver set eller hørt. Det er en følelse, der bedst beskrives ved at henvise til det nyere spil "The last of us" til PS3 (Som i øvrigt er et fremragende spil). Scenerne er som taget ud af spillet, og det er bestemt ikke en kritik.

Herefter begynderne svaghederne dog at snige sig ind. Filmen er stort lagt op - starten er hæsblæsende, midterscenerne er udemærkede, og plottet er godt. Det er dog i sine overgange, at WWZ fejler stort. Det bliver lidt for meget en fortælling om, hvordan hovedpersonen når fra A til B, og hvor man ved, at der sker noget, hver gang man når til et nyt "niveau" - For det er den følelse, man også efterlades med. At det er en slags pc-spil, hvor man skal gennemføre de forskellige niveauer og nå frem til slutpunktet. Det havde klædt filmen, hvis der havde været mere fokus på karakter-udviklingen og det post-apokalyptiske aspekt frem for at degradere sig selv til en main-stream zombie-film.

Alt i alt er 3 stjerner måske lidt hårdt. Man kan sagtens retfærdiggøre 4 stjerner, men netop her bliver filmens stort anlagte historie dens akilleshæl. Filmen efterlader en med et indtryk af, at man kunne have fået en del mere ud af den, end man rent faktisk opnår, og det er en stor skam. Og det er i sidste ende dette aspekt, der gør, at filmen havner på 3 stjerner, som i mine øjne er udtryk for en udemærket film, som jeg bare ikke har det store behov for at se igen. Såfremt man ønsker at se denne type film (om pandemier) vil jeg i stedet anbefale, at man giver Outbreak fra 1995 (Dustin Hoffman, Gooding Jr. og Morgan Freeman) chancen.

Rikke

Glæder mig meget til at se den her film jeg har set traileren og tror den er meget god!

Daniel

World War Z efterlod en god og tilfreds følelse i mig. Jeg tror at det er vigtigt at afstemme sine forventninger en smule før man går ind til denne film.

Dette er mere en action film end en blodig, voldelig zombie film. Derfor vil zombie fans måske rynke på næsen, men action-fans (som måske ikke normalt bryder sig om zombie-film) vil være begejstrede.

Denne film er langt, langt bedre end film som Resident Evil, hvis man altså går efter aspekter som skuespil, pacing, storyline og character development, som normalt udgør en god film.

Filmens action er hæsblæsende og tempoet er godt. Man keder sig ikke, men oplever heller ikke "action-overload", som nogle gjorde det i Man of Steel.

Forvent et af de bedste zombie-apocalypse-breakouts nogensinde, hvis ikke *det* bedste nogensinde.

Forvent solid, imponerende action og intense spændingsmomenter med en god del uhygge, specielt til sidst.

Forvent fint skuespil og fint-lavede zombier.

Forvent *ikke* bloddryppende zombie megavold og legme-afrivelse.

Eneste minus jeg kan pege på er en del shaky-cam, dette er dog kun slemt i starten af filmen. Det bliver bedre.

Nyd også et fantastisk score i filmen, fra Muse' fantastiske album "The 2nd Law" som i store hele omhandler verden's ende. Perfekt musik, mener jeg, og jeg havde ovenikøbet en Muse t-shirt på da jeg så den. Cool suprise.

Thumbs up til World War Z herfra.

Lad os nyde hinanden, vejret og de gode film. :)

Peter

En ret god film.
Spændingsmomentet holdes fra start til slut.
Brugen af zombier holdes i fin balance uden det bliver for voldsomt.
Historien er fint stykket sammen med et par mindre overraskelser undervejs.
Ikke en film man vil se igen og igen men alligevel god underholdning.
Eneste minus er Mireille Enos i rollen som Brad Pitts kone - hun er til at brække sig i lårfede stråler over.

Bjerg

Egentlig burde filmen slet ikke forbindes med den egentlige 'zombie-genre', men hvis man har set filmen ved man hvorfor.

Jeg synes da generelt filmen fungere nogenlunde som en stor episk dommedags-film, men desværre vil filmen for mange ting på en gang og den virkede ikke rigtig tilpas i filmens omdrejningspunkt.

Desværre er dette en film jeg hurtig vil glemme og det er ærgerligt for den havde faktisk en del potentiale.

Henrikuser/289168

Hvad handler denne film egentlig om? Zombier, der gnasker løs på sagesløse mennesker, eller en pandemi, der truer menneskeshedens eksistens. Jeg synes, der bliver slået et for stort brød op her. Filmen vil for meget, og gør derfor hver ting for lidt. Dem der kommer for at se blod (efter bid fra zombier), bliver slemt skuffet. Brad Pitt får et par gange sprøjtet lidt blod i ansigtet, og en mand bliver bidt i starten af filmen, for lige som at etablerer, hvordan smitten spredes. Bidet ligner dem pædagoger kommer hjem med, efter en dag på arbejdet i blå stue. Jeg tror dem, der vil se en god actionfilm, samtidig kommer til at savne et vift af realisme. Men når alt kommer til alt, så er det vel en zombiefilm? Jeg giver den tre stjerner, for der er trods alt smæk på igennem filmen, men når jeg og to venner sidder og griner os igennem halvdelen af filmen, fordi den af en zombiefilm at være kan ses af børn på 13 år uden at de får mareridt, så kan den ikke snige sig længere op.

Corben Dallas

Jeg var virkelig skuffet over denne film. Man når ikke at få et forhold til familien i filmen inden der begynder at ske noget. Og hovedrollen som er spillet af Brad Pitt virker fra start af som en usympatisk person som kun er interesseret i at rede sin egen familie, uden omtanke for andre mennesker. Det bliver dog blødet lidt op når man kommer længere ind i historien. Historien kunne ellers have været meget fed, men den er uden indhold. Der er en masse huller i filmen, og man får ikke noget svar på hvordan zombierne har spredt sig over hele verden. Jeg forstod slet ikke hvordan de skulle være kommet over Atlanterhavet med den hurtige smitteoverførsel. Selve historien ser man bare at hovedrollen flyver fra sted til sted hvor Brad Pitt gør nogle observationer der har betydning for filmens slutning. Slutningen er bare så fucking latterligt langt ude at den slet ikke giver mening, og jeg gik fra biografen med en meget tom fornemmelse og en følelse af at jeg lige havde spildt mine penge.

Frkbrokuser/935539

En fantastisk god film som fanger fra start til slut. Historien er god, spændingen bliver holdt og der er masser af chok, kærlighed og en smule humor i filmen. Jeg har savnet Brad Pitt i en rolle som "helten", og han gør det fremragende i denne film.
Hvis man forventer zombier som fra The Walking Dead, så vil jeg give de andre anmeldere ret, så bliver man skuffet. I denne film er de lynhurtige og virkelig ihærdige (medmindre de ikke bliver stimuleret). Ikke den klassiske slumrende og slæbende zombie, som de fleste nok bedst kender. Men det gør ikke filmen dårlig eller skuffende, tvært imod så synes jeg det er forfriskende og anderledes, for på den måde kunne man ikke regne blottet eller zombiernes reaktioner ud. Det synes jeg var virkelig fedt!
Kan kun anbefale at man ser den ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.