Cookie- og Privatlivspolitik

Winnie og Karina - The Movie

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
07.08.2009
| |
1 time 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Winnie og Karina - The Movie
|

I 'Winnie og Karina' har den kristne TV-kanal HKKs dynamiske bestyrelsesformand brug for en kompensationscheck fra det offentlige for at resocialisere et par kriminelle.

Fængselsinspektøren i Vestre Fængsel har brug for ro og orden og DR2-journalisten Julie har brug for to prøveløsladte kvinder til sit tema-lørdag projekt.

Alle pile peger på kaosbomberne Winnie og Karina, der lider af den vildfarelse, at de får 1 million hver for at møde på resocialiserende arbejde på HKK.

Winnie og Karina bliver receptionister fra helvede på TV-stationen, mens de i fritiden sysler med planer om indbrud i Bullers pølsevogn, der angiveligt gemmer på to millioner kroner.

Stand-up komikerne Christina Sederqvist og Linda P spiller titelrollerne i 'Winnie og Karina', der bygger på et satire-program på DR2.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1278 votes)
4.2
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... man [får] en stærk mistanke om, at det er for at spinde guld på to komikeres popularitet. En så kommerciel tankegang er der ikke noget galt med, hvis altså filmen havde bragt noget andet og mere til torvs. Men det hele virker så forarmende pointeløst og sjusket..." (Ann Lind Andersen) ()

  • BT

    "Deres uhæmmede mundhuggeri og totale mangel på selverkendelse er glimtvis overrumplende. Men det meste af filmen er klam og triviel.Deres uhæmmede mundhuggeri og totale mangel på selverkendelse er glimtvis overrumplende. Men det meste af filmen er klam og triviel." (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "... grundlæggende sjusket og ustruktureret." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "... ligner mest af alt en billig tv-film (det billige passer dog i overmål godt til karaktererne) og virker som et udvidet afsnit af deres tv-satire. ... Forudsigeligheden er stor. Men er det så i det mindste ikke morsomt? Det er i hvert fald plat, og de to ophavskvinder udforsker de politisk korrekte grænser og sætter fokus på normalitetens grænser på en måde, der kan være prisværdig." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "Det er da meget skægt en gang eller to, men den sproglige grimhed bliver trættende i længden." (Sophie Engberg Sonne) ()

  • Weekendavisen

    "Kendt fra tv. Dét synes at være salgsargumentet for denne film, som ret beset er et lille stykke fjernsyns-satire, der er blevet strukket ud til 1 time og 15 minutters længde af instruktør Søren Fauli." (Nikolaj M. Lassen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tinauser/861374

Må tilslutte mig dem der siger at den er skuffende, syntes de er sjove i korte perioder, men det bliver hurtigt for meget af plat humor og bandeord... Spar pengene og se den på dvd...

Helene

Jeg synes det var en hyle morsom film. Men jeg vil dog ikke anbefale filmen til alle. Efter min opfattelse kan filmen anbefales til folk som virkelig elsker plat humor. Jeg synes handligen var rimelig plat, men pga. deres humoriske indslag kan man slet ikke undlade at komme til at grine, hvilket jeg gjorde under det meste af filmen.

mathiasuser/843180

Når man har set de afsnit der har kørt på tv, har man allerede kunstigt høje forventninger til filmen. Filmen lever slet ikk op til de afsnit der har kørt i tv. Og da 2 rejste sig og gik midt i filmen, overvejede jeg kraftigt at følge trop. Det er bare ikke sjovt.... Spar pengene og ta et live stand up show istedet for.

Dortheuser/198177

Tårerne flød - maven krampede - hele biffen skraldgrinede - var i SUPER godt humør efter at gave set denne totalt gakkede "Stand-Up" på film. SKal så AFGJORT eje den !

louiseuser/521705

Nu har jeg ikke set filmen endnu så se lige bort fra stjernerne, men jeg kan hilse og sige at jeg skal se den i næste uge!
Dette er bare en lille hilsen til kritikerne, BT og dem der, i er sikkert voksne mennesker alle sammen, og synes det er en sjofel og "klam" film. Jeg vil bare minde jer om, at målgruppen ikke er sådan nogle , for at sige det ligeud, røvsygt kedelige voksne som jer. Målgruppen er primært TEENAGERE, ikke voksne, kun dem der synes det er sjovt at hører om pik og patter.
Så tænk lige lidt over det næste gang i kritisere end sådan film.

Med dybeste respekt for jeres arbejde:
Louise 15år

Philip

Efter at have set denne film, begynder man at kunne godt forstå, at der står "På eget ansvar!" henover 'Winnie og Karina - The Movie' plakaterne: For du får ikke refunderet din billet når du forlader biografen 30 minutter inde i filmen, og er 80 kr,- fattigere.

Karoline

den film var bare for sjov, jeg grinte så meget at tårende trillede ned af kinderne på mig :D

Brian

Dejligt at se den traditionelle danske humor komme tilbage. Kritikerne siger der ingen handling er, det er der heller ikke og det skal der heller ikke være. Vi følger 2 piger fra laveste sociale rang i nogle dage og det er gennemsyret sjovt :D

Jeg var lidt nervøs for om jeg ville kede mig da jeg gik ind for at se filmen. Men jeg morede mig hele vejen igennem. Det gjorde resten af biografen også.

Eneste negative jeg hørte var fra en mand i biografen som sagde "den havde ingen handling" men han var også iført sandaler og hvide tennissokker, og det siger jo alt.

Jeg blev positivt overrasket :D

Bentuser/9810

Den lyder til at at sjov men jeg tror ikke jeg gider sidder i 1.1/2. time jeg
kunne ikke holde det ud, så jeg vil vente og se den på dvd til den tid kommer, man kan jo altid stille dvd en på pause ind i mellem.

Iben

...mega sjov film! Synes sgu de spiller godt...er virkelig imponeret over deres ordforråd. Alle pengene værd :0)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.