Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Wild

Tilladt for børn over 15 år
Filmen, der dvæler ved en kvinde i eksistenskrise og har en alvorstung grundstemning, indeholder flere ubehagelige scener med vold mod hustru og børn, sårbare kvinder der er angste for at blive voldtaget, samt med selvdestruktiv adfærd i form af selvpåført seksuel fornedrelse og heroinmisbrug. I en meget intens og angstpræget scene passes en kvinde alene i ødemarken op af en særdeles truende mand, der på pågående vis antyder at ville voldtage hende. I en anden ubehagelig scene ses en psykisk nedbrudt kvinde i korte men meget udpenslede klip få sprøjtet heroin ind i sin fod. I en tredje scene med en stemning præget af fornedrelse og selvhad ses en kvinde lade sig udnytte seksuelt i det offentlige rum af flere mænd. I en fjerde ligeledes ubehagelig scene trues en angst datter af sin voldelige far, samt en voldsramt mor og børn ses flygte fra faren for så at vende tilbage til de voldelige forhold i hjemmet . Scener som disse og filmens alvorstunge, seriøse stemning vurderes at ville kunne virke skræmmende og grænseoverskridende for børn og unge under 15 år

Se mere på medierådet.dk
12.03.2015
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Wild
|

I dramaet 'Wild' forsøger Cheryl Strayed at komme sig over tabet af sin mor. Hun har ramt bunden med stoffer, promiskuøse forhold og en smertefuld skilsmisse, og beslutter sig nu for at vandre ad The Pacific Crest Trail - en 4000 km lang strækning fra Californien til Canada.

Den unge kvinde efterlader nu en fortid fuld af konflikter og bruger de mange uger alene til at finde tilbage til den kvinde, hendes mor troede hun var. Men vandreturen er ikke for sarte sjæle og kommer til at udfordre Sheryl til det yderste.

'Wild' er instrueret af manden bag Dallas Buyers Club, og gav Oscar-nomineringer til både Reese Witherspoon, der spiller Sheryl, og til Laura Dern, der spiller Sheryls mor. Filmen er baseret på bestseller-biografien 'Wild: From Lost to Found on the Pacific Crest Trail', og manuskriptet er skrevet af Nick Hornby, der bl.a. har skrevet succesfulde romaner som About a Boy og High Fidelity. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (70 votes)
4.3
4.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selv om 'Wild' af og til har tendens til at blive lidt for sentimental, så holder den sig for det meste flot på stien i sin egen fortælling, og filmen inspirerer til, at man selv gør noget radikalt." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Reese Witherspoon er noget nær perfekt som den sorgramte kvinde, der langsomt genfinder livsgnisten og skønheden." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[På alle måder] en tour de force med supersanseligt brug af billeder, lyd og musik. Ja, det føles faktisk nærmest, som om man flere gange selv er på flugt fra høj sol og lavt selvværd. Jøsses, et trip!" (Peter Albrechtsen)

  • Filmland P1

    "Udgangspunktet for 'Wild' er banalt, og i filmens svageste øjeblikke vælter banaliteterne ud af Witherspoon, men i sin helhed er 'Wild' også et rigt og storslået og vildt portræt af et helt menneske, en hel kvinde, i et filmsprog, der hele tiden finder nye måder at formulere sig." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Wild' er en hjerteknugende smuk film, der i springende flashbacks bryder dristigt, men velmotiveret med normal fortælleteknik og kaster strejflys ind i Cheryls kaotiske fortid, mens hun vandrer i ødemarken." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det bliver ikke 'Spis, bed, elsk'-kvalmt, for Witherspoon spiller med afdæmpet styrke og nuance, men [...] vandringens Gajolpakke-citater står alligevel tilbage som en hul sentimentalitet, der minder om, at 'Wild' mest af alt sælger drømmen om komplet selvrealisering på en gåtur. Eller biftur." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "'Wild' er blevet en lysende film om at fare vild og finde sig selv. Til og med er den fuld af amazing grace, forbløffende nåde og ynde." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sascha Mariauser/767719

Rigtig god film.

Godt setup og spændende historie - nu vil jeg læse bogen.

Wayne

Både fysisk og mentalt, har vores hovedperson for meget bagage med på rejsen. Men rejsen giver, ud over vabler, også mulighed for selvransagelse og fordybning i fortiden. Og vi finder ud af at hun i høj grad har brug for at se tilbage for at kunne bearbejde de sår, hun har fået og givet sig selv.
At naturen ikke altid er storslået, men kan være grim, stenet og våd - afspejler på en god måde den proces hun gennemlever.
Reese Witherspoon er perfekt som den meget gennemsnitlige amerikanske kvinde, fra den lavere middelklasse - meget langt fra rollen fra Blondinens hævn.

Camillauser/138272

Hvis man er forberedt på det rolige tempo og man er villig til at give sig hen, så er det en smuk film.

maiuser/505959

Hvis meningen med filmen, er at vise en megairriterende selvhøjtidelig kvinde uden indlevelse og dybde, tage på en ørkesløs lang vandretur op gennem usa,uden ordentlig forberedelse, for at lede efter noget,hun ikke ved hvad er ,er målet nået.Og i så fald er den genial.
Men da det er en true story skrevet af personen selv(så vidt jeg ved),lyder det ikke ,som der er nogen selverkendelse.Filmen viser dog en snert af noget forståelse til sidst,da hun taler med en lille dreng.
Hvis man tror filmen er i stil med "In the wild" af Sean Penn, bliver man slemt skuffet.Den har jeg set 3 gange,og ville gerne se igen.Wild ser man 1 gang. Men det er da en oplevelse.
Selv naturen hun trasker igennem ,er med få undtagelser,nok det kedeligste hun kunne finde.
Der er en konstant hoppen frem og tilbage ml scener,ret forvirrende, man når ikke at lære nogen af personerne at kende..Det hele er meget overfladisk. Bortset fra moderen,Laura Dern,der viser noget indhold og dybde.
Hovedpersonen har et helt bibliotek med af bøger,hvor hun forgæves prøver at finde meningen med noget,gn andres citater. Byrden er tung for hende,indtil en tilfældig mand foreslår hende at brænde bøgerne ,når læst dem. Så er læsset lettere. Hvis hun i det mindste havde foræret dem til andre,ville jeg have lidt til overs for filmen(ikke læst bogen).Eller hun havde diskuteret indholdet med andre.
Det viser en kvinde, der har haft mange traumer,de fleste selvforskyldte,som udsætter sig for diverse pinsler,for at komme videre.Men det virker ikke rigtigt, hun kommer ingen vegne.

Victor

Kunne ikke have sagt det bedre selv!

Marie

Filmen 'Wild' med Reese Witherspoon i hovedrollen er en fantastisk smuk og velfortalt tårepresser. Historien om Cheryl, som vælger at gå 'The Pacific Crest Trail' efter hendes mors død, er god og dårlig på forskellige måder. Faktumet, at det er en rigtig historie, gør det hele mere levende, og man føler virkelig, at man har været med på Cheryls lange tur. Jeg vil dog sige, at der er mangel på handling i denne ellers gode historie. Jeg mener, at der mangler noget handling og spænding i filmen, som mest er fortællingen om Cheryls 'miserable' liv.

Lisauser/501649

En dejlig film om at ramme bunden og at finde en vej ud af lortet - en lidt anderledes vej, end de fleste ville turde at at begive sig ud på.
Bogen er selvfølgelig bedre, da man kommer et spadestik dybere ned i fortællingen, men filmes er absolut seværdig.

Jakob P.

Wild får 3 stjerner af Anmelderen ***

Jeg må sige, erklære og indrømme at jeg ikke er synderlig meget imponeret over filmen "Wild", som egentlig er en selvbiografi, en bog som er blevet filmatiseret. Filmen som sådan og som helhed er langsom, og til tider en hel del kedelig, selv om det er Reese Witherspoon som spiller hovedrollen som Cheryl Strayed. Jeg er ellers rigtig stor fan af Reese Witherspoon, men det her er afgjort ikke noget af hendes bedste arbejde som hun har præsteret. Det er det ikke. Altså der er ingen tvivl om at skuespillet er godt, Reese spiller rigtig godt og overbevisende, men filmen generelt er bare langsom og kedelig. Jeg ved ikke hvordan bogen er, for jeg har ikke læst den.

Cheryl Strayed (Reese Witherspoon) forsøger at komme sig over tabet af hendes mor, som er død af en alvorlig sygdom. Hun har dybest set ramt bunden med stoffer, tilfældig sex med tilfældige mænd, og en smertefuld skilsmisse. Hun beslutter sig for at tage på vandretur, men ikke bare på hvilken som helst vandretur, hun beslutter sig for at vandre ad The Pacific Crest Trail - en 4000 km lang strækning fra Californien til Canada. Men denne vandretur er bestemt ikke for sarte sjæle, den kommer til at udfordre Cheryl, og til at presse hende til sit yderste. Cheryl har til mål at finde ind til den kvinde, som hendes mor hele tiden har troet på at hun er. Hun vandrer dybest set for at finde ind til sig selv, og for at finde sjælefred.

Jeg har set rigtig mange film med Reese Witherspoon, og "Wild" er ikke på listen over hendes bedste film, og hendes bedste præstationer. Når det er sagt, så synes jeg generelt hendes skuespil er en stærk og god præstation, hun spiller godt og intenst, den ros skal hun have. Det som så trækker ned i karakter for mig, er helt sikkert manuskriptet, som er grundlaget for historien og handlingen i filmen, fordi det er det som gør filmen lidt kedelig. Den er simpelthen ikke spændende eller interessant nok, til at høste en god karakter fra mig. Jeg synes faktisk tempoet i filmen er fint nok, det går stille og roligt fremad og man kan følge med i hvad der sker i filmen i et roligt tempo. Rytmen i filmen er også okay, og filmen generelt er meget godt sat sammen i de forskellige scener, som primært kører i tilbageblik og nutid. Man får et meget godt indblik i grunden til hvorfor, at Cheryl har valgt at vandre den meget lange vandretur. Men hovedtemaet i filmen er ikke særlig spændende, og det gør også at filmen er kedelig. Laura Dern gør det meget godt som Cheryls mor, og jeg synes også Reese Witherspoon gør det udmærket som Cheryl, Filmen som helhed er okay, og derfor får den også karakter derefter.

Mette user/1155711

Jeg havde også tænkt på, at se den men tror jeg vil blive skuffet over denne film, efter at have set ' Tracks'. Den var så flot i sig selv og en spændende historie, så tror jeg heller må passé den her:-) Fedt med en god review, tak for det :)

Lisauser/501649

Jeg synes nu, at du skal give den en chance. Jeg har selv set Tracks efter at have læst bogen tre gange. Jeg elsker den historie, men jeg synes, ikke at Tracks gør sig nær så godt på film som Wild. Wild veksler fint mellem vandringen og baggrundshistorien, og det gør, at den ikke bliver så langtrukken som Tracks.
Men valget er jo dit :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.