Cookie- og Privatlivspolitik

Vores mand i Amerika

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt stemning. I en række modsætningsfyldte sekvenser ses idylliske billeder fra velstående diplomathjem, mens lydsiden er fyldt af foruroligende lyde som morsesignaler, politiske taler, sirener eller krigshandlinger. Mange af filmens konflikter udspiller sig på et psykologisk niveau udtrykt i dialog og forgræmmede ansigter. Men på et tidspunkt forekommer der nogle dvælende og blodige voldsscener. Da filmen imidlertid er domineret af dialogscener uden ydre vold, og da de blodige scener varsles tidligere i filmen, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
13.08.2020
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Vores mand i Amerika
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio, Særvisning m. instruktørbesøg
|
Billetter

Filmen 'Vores mand i Amerika' handler om den modstandskamp Danmarks ambassadør i Amerika, Henrik Kauffmann, udkæmpede under Anden Verdenskrig.

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter et samarbejde med nazisterne. 

Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt.

Kauffmann nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage.

'Vores mand i Amerika' er instrueret af Christina Rosendahl, der havde sin spillefilmsdebut i 2006 med ungdomsfilmen Supervoksen og som siden har vakt stor opmærksomhed med thrilleren Idealisten og dokumentaren Vold - i kærlighedens navn.

Ulrich Thomsen ses i glansrollen som den politiske rebel, der udover at tage kampen op mod Hitler også levede i et interessant ægteskab. Udover Thomsen ses Mikkel Boe Følsgaard i en stor rolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (171 votes)
4.6
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Ulrich Thomsen kan spille charmerende og risikovillig diplomat med venstre hånd bundet på ryggen og gør det således også ganske glimrende i hovedrollen ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Talentfuldt, topprofessionelt og med sin ualmindeligt behagelige stemme tegner Ulrich Thomsen et helstøbt og indlevet portræt af en yderst kompleks mand, selvom man kan sætte spørgsmålstegn ved, om virkelighedens Kauffmann var SÅ kontrolleret?" (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Når 'Vores mand i Amerika' er bedst, er den intet mindre end fremragende. Hele det politiske spil - der jo grundlæggende er ret ufotogent - formidles åndeløst spændende og samtidig så pædagogisk, at selv folk uden de store historiske forudsætninger (som undertegnede) kan være med." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... 'Vores mand i Amerika' [lander] som en film, der virkelig gerne vil udfordre, men kun gør det halvt. Og som først og fremmest lever, fordi Henrik Kauffmann er så utrolig en historie." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen ser godt ud, er opfindsomt filmet og formår at lade en hel krig udspille sig på lydsiden som kontrapunktiske lydcollager til diplomatlivet på poolkanten." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Lydens sammensatte kompositioner, der parrer en amerikansk ambassadeidyl med lyden af 'Sieg Heil'-råb, danner suggestive dobbeltverdener og anslår kompleksiteten i fortællingens struktur." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Filmen er fuld af beundring for manden. Den har en forklaring på identitetsmysteriet. Det er ikke hele den historiske sandhed. Men værd at se – og mere til – er 'Vores mand i Amerika' så absolut." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Joan D

God og spændende film som giver et godt indblik i historien

Bo130

Vores Mand i Amerika fremstiller en hidtil uset historie om den politiske vinkel på anden verdenskrig. Den formår at vise balancen mellem et Europa i krig og et idyllisk USA, der ikke ville involvere sig.

Efter man har vænnet sig til filmens lidt gebrokne engelsk, så skildrer den rigtig fint hvordan de to hovedpersoner går målrettet efter hvad de mener er rigtigt, uagtet store mængder bureaukrati og magt.

Hvis man ikke i forvejen er tilhænger af historiske krigsfortællinger, så vil denne film ikke ændre dette. For mig var sidehistorien om hans forhold desuden noget der kunne have været skåret delvist fra til fordel for flere detaljer vedrørende det politiske spil.

Alt i alt er Vores Mand i Amerika ikke en film jeg vil genbesøge, men et ambitiøst projekt fra Danmark er altid værd at være opmærksom på.

alexandrauser/27661

Fin film om uofficiel dansk kamp mod Tysklands besættelse af Danmark under 2.ww.Godt skuespil, formidable tidsbilleder og kamerabilleder i det hele taget.

Freja

En interessant film, der belyser en vinkel på Danmark under Anden Verdenskrig, som jeg faktisk ikke kendte til. Der er flere gode danske og amerikanske skuespillere med, og generelt er det en ganske god film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.