Filmen 'Vintersøvn' handler om den tidligere skuespiller hr. Aydin, som står på kanten til pensionsalderen. Han forsøger nu at drive et bjerghotel i det vindblæste Anatolien, hvor han bor med sin unge kone og livstrætte søster.
Han er områdets mest velhavende mand, og selvom han lever som en slags konge i sin egen lille verden, er virkeligheden måske en anden. Diskussionerne begynder at hobe sig op, og omgivelserne overrasker efterhånden Aydin fra flere forskellige sider. Snart må den intellektuelle patriark tage sit liv op til overvejelse.
'Vintersøvn' vandt hovedprisen Palme D'Or (Guldpalmen) ved Cannes festivalen i 2014. Filmens instruktør, Nuri Bilge Ceylan, har før vundet Cannes-juryens pris (Grand Prix) to gange, samt prisen for bedste instruktør en enkelt gang. (copyright: kino.dk)
Det er sjældent jeg går midt i en film,men efter 1,40 min gik min ledsager og jeg.
Filmen fangede mig slet ikke.
Alt for megen filosofisk snak,ingen "handling".Karaktererne fængede mig slet ikke.Nåede ikke at se landskabet i snevejr.Det kunne nok have været flot.
Et flop
Kunne selv ikke anbefales til min værste fjende. Døde næsten i salen
Vintersøvns 3 timer og et kvarter mærkes slet ikke. Man tryllebindes ind i filosoferende og reflekterende dialoger og har slet ikke lyst til at komme ud igen.
Tyrkisk eller ej. Den her film sætter en hård standard for kunstfilm i 2015.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse