Cookie- og Privatlivspolitik

Vildt blod (1955)

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
|
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rebel Without a Cause
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Ikonet over alle ikoner, James Dean, er formstøbt til rollen i 'Vildt blod' som middelklasse-teenageren, der ikke kan finde forståelse hos sin slatne far og krakilske mor. Nicholas Rays intense drama med den unge 1950’er-anti-helt i hovedrollen har for længst indskrevet sig i filmhistoriens store kanon, og mange af filmens sætstykker er efterfølgende blevet kliché-inventar i film om utilpasset ungdom. James Deans veldoserede blanding af smerte, vrede, forvirring og teenage-coolness bliver næppe nogensinde overgået.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (11 votes)
4.4
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Deans anden film. Sikke en skam at han skulle dø så ung. Jeg ser de to andre (East of Eden & Giant) snart.

Wayne

at Dean formåede at opnå kultstatus på baggrund af kun 3 film - men hvilke film!

Denne er en teenagerfilm, inden de egentlig var opfundet med de problemer som følger med. Dens egentlige styrke er at den talte til et publikum, som ellers var styret af gamle normer.

S. Rico

Hmm, der er nu ikke så meget rebel i Dames Dean's figur, som jeg havde forventet. Den unge Jim Stark er faktisk en ganske ansvarsfuld teenager, der straks informerer sine forældre og efterfølgende politiet om det uheld, der sker en mørk aften. Hans gerninger igennem filmen er faktisk tættere på en "svigermors drøm" end på en ung utilpasset rebel.

Men lad det nu være. Der er mange gode grunde til at se denne film. Og mange interessante scener. Eksempelvis da det bliver skildret, hvordan hhv. Jim og Judy hver især løber hjemmefra i foragt for deres familier.
For Jims vedkommende sker det efter, at han ser sin far iført forklæde og liggende på alle fire tørre noget spildt mad op fra gulvet. Uha, en far der laver husligt arbejde. Det var åbenbart virklig noget at blive frastødt over dengang. Så var man jo slet ikke en rigtig mand!
Så havde Judy til gengæld noget mere at være skræmt over. Hendes egen far slår hende, fordi hun giver ham et kys på kinden. Faderen mener ikke, at det er anstændigt at en 16-årig pige stadig kysser sin far. Ham ville jeg også flygte fra.

Det er selvfølgelig en must-see film. Og samtidig meget underholdende. Slutningen er dog ganske forudsigelig.

Mikkel

‘Rebel without a cause’ er en super film, uden tvivl én af mine all time favoritter – hvert fald på top 5. Har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den, men bilder mig selv ind, at det er mange gange.

Jim Stark, spillet af en helt igennem vidunderlig James Dean, flytter med sine forældre til en ny by i håbet om at starte på en frisk. Lettere sagt end gjort, for i den nye by og på den nye skole roder han sig hurtigt ud i problemer med skolens hårde slæng, der i modsætning til fortidens problemer, ikke er mulige at flygte fra. Foruden problemerne med skolens hårde slæng, der kulminerer i forbindelse med et væddeløb, det såkaldte chicken run, har Jim en del problemer med sin far, der ifølge Jim ikke opfører sig som den mand, han burde være. Faderen er for svag, lader sig styre alt for meget af moderen. Desforuden oplever Jimmy den ultimative kærlighed, da han forelskelser sig i den jævnaldrende Judy. Judy kommer, ligesom Jimmy, ligeledes fra en familie i opløsning.

’Rebel without a cause’ er den ultimative 50’er teenagefilm om livet som ung efter krigen. En tid præget af rodløshed, frustrationer og vrede, hvilket også afspejles i de unges adfærd. Foruden at være en helt igennem fantastisk ungdomsfilm, er det en ikonisk film grundet James Dean og alt, hvad han bidrog med – hans skuespil, hans persona, hans look etc. Næppe har nogle ungdomsfilm haft så meget gennemslagskraft som denne. Næppe har nogle ungdomsfilm tegnet et så præcist protræt af datidens, og måske også nutidens ungdom. For mig er denne film en tidløs klassiker, derfor skal den selvfølgelig belønnes med 6 stjerner :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.