Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Viceværten

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
25.10.2012
| |
1 time 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Viceværten
|

I det danske drama 'Viceværten' er den 60-årige Per (Lars Mikkelsen) vicevært i et moderne boligbyggeri.

På grund af sit dårlige humør og generelle sortsyn har Per kun to venner, som han tilmed hundser rundt med. Han har skubbet sin kone fra sig, og hans søn er i fængsel.

En dag finder han en nøgen pige (Julie Zangenberg) i en tom lejlighed, som var hun dumpet ned fra himlen. Han tager hende med hjem, og det viser sig nu, at både Pers ryg og vennens dårlige knæ er blevet helbredt.

Nu rejser spørgsmålet sig, om det er pigen, der har helbredende kræfter. Vennerne har venner, der også skal helbredes, og da Per får nok og nægter dem adgang til pigen, kommer han på kant med alt og alle.

Lars Mikkelsen (En kærlighedshistorie) og Nicolaj Kopernikus (Bænken) spiller de to mandlige hovedroller i filmen. Julie Zangenberg tager springet fra barnestjerne i familiefilmen 'Klatretøsen' (2002) til rollen som den unge pige, Per finder i en lejlighed.

Det er Katrine Wiedemanns anden film som instruktør efter 'Fruen på Hamre' i 2000, der også havde Nicolaj Kopernikus på rollelisten.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (50 votes)
2.9
3.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det er ærligt talt svært at sluge ideen om, at [hovedkarakterens] redning kommer i form af en evigt liderlig, storsmilende og stum blondine, der ikke selv udvikler sig, men bare ligger der som en menneskelig lolitadukke; klar. Som et symbol på den ultimative mandlige fantasi og bizart nok instrueret af en kvinde." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en fascinerende film, som – i og med at den er så stemningsmættet, som tilfældet er – nok skal blive hængende et pænt stykke tid, efter at man har forladt biografen." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "... et frisk pust i en ellers ret behagesyg dansk filmsæson. Og nej, 'Viceværten' er ikke nogen ubetinget vellykket film ... men bestemt værd at se med et åbent sind. Om ikke andet så for Lars Mikkelsens helt forrygende præstation som den misantropiske underhund. Den brænder sig simpelthen fast på nethinden." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... [ikke] helt nok materiale til en spillefilm... Magisk realisme, komedie og rå realisme blandes desuden ujævnt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Lars Mikkelsen er brilliant i titelrollen, både i flæben og afstumpethed. Filmen har sådan set kun ét problem: den åbner sig ikke for indlevelse." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

det er det mærkeligste plot til en dansk film, jeg endnu har set.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.