Hvordan kunne Vesten efter 2. verdenskrig ignorere Francos diktatur og ekskludere Spanien fra Marshall-hjælpen og det fine demokratiske selskab? Det spørgsmål gløder under denne morsomme og absurde fortælling om en lille landsby tæt på Madrid. Indbyggerne har fået besked om, at nogle amerikanere er på vej med økonomisk støtte til dem, og derfor forbereder de en stor velkomst. Dog er det lidt forvirrende for beboerne, at ikke engang byens autoriteter er i stand til at forklare dem grunden til støtten.

Hurtigt begynder adskillige teorier at florere. Luis Garci´a Berlanga slap gennem regimets censurmaskineri ved begavet at omgå direkte kritik af Francos Spanien, på overfladen kan den tolkes som en både nationalistisk, pro-katolsk og anti-amerikansk film. Kort sagt en film, der passede perfekt ind i regimets ånd. Men mellem linjerne er filmen et voldsomt og realistisk billede af det Spanien, der fandtes i starten af 50’erne: En landsby styret af autoriteter som borgmesteren og præsten. To personligheder, der nok var vigtige i general Francos sociale hierarki – men i Berlangas film mere uvidende end den analfabetiske bonde. En gennemført ironisk film.