Cookie- og Privatlivspolitik

Vådområder

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har indledningsvis en humoristisk stemning, men bliver undervejs mere knugende. Den indeholder talrige scener med nærbilleder af kønsorganer, sekreter, og mennesker der har sex på forskellig vis. I flere scener ses en ung piges skræmmende fantasier og hallucinationer, der kredser om selvmord, barnedød og destruktiv adfærd. I en anden scene, ses en person der skader sig selv og findes liggende i en blodpøl. Det vurderes at filmen vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år

Se mere på medierådet.dk
10.04.2014
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Feuchtgebiete
|

Filmen 'Vådområder' handler om tyske Helen, der er en excentrisk 18-årig kvinde, som kan lide at eksperimentere med stoffer, sin seksualitet og hygiejne. Det involverer bl.a. diverse grøntsager, offentlige toiletsæder og hæmorider.

Da hun en dag bliver indlagt på sygehuset, møder hun den mandlige sygeplejeske Robin. Han er der egentlig bare for at holde øje med hende, men de bliver rigtig glade for hinanden, da hun begynder at fortælle om sine eksperimenter, sin besværlige barndom og sit håb om at kunne føre sine fraskilte forældre sammen igen.

’Vådområder’ er ikke for de sarte! Man skal være klar til nærbilleder af diverse kropsvæsker og -åbninger, som vores hovedperson fortæller i begejstrede detaljer om.

Filmen bygger på Charlotte Roches kontroversielle roman fra 2008, som skabte en masse debat om, hvor grafisk man kan tillade sig at fremstille kroppen over for offentligheden.

Nogle mente, at hun kun skrev bogen for at provokere. Andre mente, at det var et stærkt, feministisk udtryk for, hvordan kvinder faktisk oplever deres egne kroppe, når andre ikke kigger. 

Den tyske film følger bogen meget nøje, så det må være op til den enkelte at bedømme, om den er for meget eller bare for sjov. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (16 votes)
4.3
2.8

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Visuelt danser filmen lystigt af sted skiftevis i slow motion og med hurtige fremspolinger, der understreger det ungdommelige vovemod og nysgerrigheden." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "'Årets klammeste film' er desværre også den kedeligste." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "[...] 'Vådområder' [ender] som fnisende provokationer i stedet for et frigørende statement." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en film der stikker dybere, end blot ned i trussen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Noget altmodisch giver filmen fingeren til småborgerlig rengørings- og hygiejnemani. [...] Alt sammen lige efter en meget forudsigelig bog." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "En kvindelig filmskaber havde muligvis fanget flere nuancer bag chokværdien. Til gengæld bevæger følelsesstoffet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Hvad er det modsatte af en OCD-ramt som konstant søger renlighed?

Svar; Hovedpersonen Helen i Vådområder.

Faktisk gør hun en dyd ud af at eksperimentere med at dyrke forskellige bakterieformer - og man er ikke i tvivl om at hun må være et no-go som seksualpartner, med mindre man lige mangler en køns og/eller underlivs infektion.

Selve den underliggende historie er ikke ret vigtig, men ligger kun til grund for at føre os gennem en lang række af klamme og ulækre situationer.

Det gøres dog ikke uden humor og en stor portion charme - og midt i det hele er man nødt til at tage stilling til om, hvor vigtig personlig hygiejne egentlig er. Hvis man skulle være i tvivl.

Tilbage står man med en provokerende og sjov film, som ikke er for sarte sjæle - men absolut værd at se.

Tevfik

hehhee en fed film men nogle gange kan man sidde med en tanke og sige til sig selv "hvaaa så jeg lige der O_o sad flere gange under filmen og måtte gemme mig bag mine popcorn pga. aTHHMM.. Kan kun oplyse at jeg ikke kan spise men spinat pizza mere..hvis du vil vide hvorfor så se filmen :D hehe

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.