Cookie- og Privatlivspolitik

Up in the Air

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
28.01.2010
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Up in the Air
|

George Clooney spiller i 'Up in the Air' hovedrollen som forretningsmanden Ryan Bingham, som rejser rundt og fyrer folk på andres vegne. 

Ryan holder meget af sit uforpligtende liv på farten og ikke mindst de næsten 10 millioner bonuspoint, han har sparet op. 

Da hans chef ansætter den unge ildsjæl Natalie, som har fået den gode og ikke mindst besparende idé at fyre folk over internettet, er han tvunget til at tage hende med ud på sine rejser for at lære hende, hvordan man personligt og på behændig vis overbringer dårlige nyheder.  

'Up in the Air' er instrueret af Jason Reitman (Oscar-nomineret for 'Juno') og er baseret Walter Kims anmelderroste roman.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1296 votes)
4.3
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... vittig og begavet, og fordi handlingen er høflig nok til ikke at belemre os med en forudsigelig happy ending. ... Helt perfekt er den ikke, for hen mod slutningen bliver den lidt tungere i travet, da dens varme hjerte næsten tager magten fra dens ironiske humor." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "Dette er blot Jason Reitmans tredje spillefilm, men han tegner allerede nu til at blive en amerkansk filmmager, man bør holde øje med. Den glimrende 'Thank You For Smoking' samt den mesterlige 'Juno' havde ligeledes karakterer, der kæmper med deres egen og andres kynisme. Fælles for alle tre film er oplevelsen af at blive rørt og underholdt på en yderst begavet måde." (Morten Dürr) ()

  • Ekstra Bladet

    "Toptunet dialog, ferm vekslen mellem komik og drama samt stærkt skuespil over hele linjen. ... 'Up in the Air' er nu ellers ikke nogen vanvittigt ambitiøs filmoplevelse. Til gengæld er det en lille stor film, hvor der både er noget at grine ad og gruble over." (Peter Albrechtsen) ()

  • Jyllands-Posten

    "Tidens glatte ansigt og individualismens jagt på ”mig og mit personlige mål” får sig et hak i tuden i endnu en vellykket komedie fra Juno-instruktøren Jason Reitman." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "Er nødt til at indlede med et begejstret ’wow’. ... en utrolig morsom og begavet film... Socialrealisme, komedie, kærlighed, filosofisk skildring af ensomheden og roadmovie er måske lige lovlig meget i en film. Men det lykkes, fordi filmen er lige så vis, som den er vittig hele vejen frem til den sorte, men fyldestgørende og troværdige afslutning. " (Erik Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Gormuser/273451

George Clooney i topform og en handling som giver publikun en god historie med indlagt humor og kærlighed. Noget at tænke over....

Tomuser/871401

Synes den var rigtig god, og er slet ikke enig med Mads der skriver at skuespillerne ikke er vedkommende, det synes jeg bestemt de er på deres egen måde.

En skøn film med en god stemning der gør at man bare lader sig flyde med uden at kigge på klokken.

Madsuser/535546

Sikke en skodfilm. Starten er lovende men den smule bid og sarkasme som filmen har, bliver dræbt af en anden halvdel som er svag, sukkersød og alt for amerikansk. Eksempelvis bruger den alt for lang tid på, at samle op på gamle familierelationer.
Filmen har ellers masser af potentiale, men skuespillerne formår ikke at gøre filmen vedkomne. Clooney ødelægger efter min mening filmen og gør den til en kikset romantisk komedie med trist afslutning.
Jeg kan helt klart anbefale Reitmans andre film som Thank You for smoking og Juno i stedet.
2 ud af 6 stjerner herfra.

Kristoffer

Velfungerende film - der uden at være en stor klassiker er en god biografoplevelse. Lige som med Juno, så sidder man stille og nyder de gode replikker og fine små intime scener. 5 af 6.

Hearmeroar

Den skulle stå til at få en masse har jeg hørt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.