tmnt_2_gallerip.jpg
©UIP
Plakat for 'Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows'

Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows

11 år
1 t. 52 min.
Action / Adventure
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows
Premiere: 02.06.2016
Skuespillere: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Johnny Knoxville, Jeremy Howard, William Fichtner, Laura Linney, Will Arnett, Tyler Perry, Tony Shalhoub
Genre: Action / Adventure
Instruktion: Dave Green
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en dramatisk og hektisk grundstemning med kun få rolige pauser. Den indeholder mange voldsomme kampscener og scener med uhyggelige forvandlinger og monstre, som truer hovedfigurerne. I flere scener ser man fx en ondsindet, alienagtig, blækspruttefigur, som bor i maven på en robot. I én lang scene ses en biljagt, hvor mange biler forulykker og bryder i brand, og hvor mennesker kommer til skade. I en anden voldsom scene styrter et fly ned, og man ser, hvordan det smadres samtidig med, at hovedfigurerne slynges rundt og kæmper for deres liv. Da fortællingen foregår i et urealistisk univers, da hovedfigurerne er fantasivæsener, og da filmen også indeholder humor og positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 11års-grænse.
Distributør: UIP

Filmen 'Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows' (Teenage Mutant Ninja Turtles 2) er en actionkomedie om fire unge, skildpadde-helte

I 'Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows' vender de muterede ninjapadder Michelangelo, Donatello, Leonardo og Raphael tilbage. Brødrene får brug for alle deres kampsportskneb samt hjælp fra vennerne April O’Neil og Vern Fenwick, da nye og gamle trusler melder sig på banen.

Ærkefjenden Shredder er flygtet fra fængslet og har slået sig sammen med den gale og geniale videnskabsmand, Baxter Stockman, samt to muterede og knap så kvikke håndlangere, Bebop og Rocksteady.

Superskurkenes plan er simpel: At overtage verdensherredømmet, og hvad værre er, ankommer den ultimative ondskab fra en fremmed dimension.

'Teenage Mutant Ninja Turtles 2' er efterfølgeren til filmen fra 2014, der opdaterede 1980er-fænomenet til moderne standarder. Oprindeligt blev Turtles introduceret som en tegneserie, men det var i form af tegnefilm, computerspil, tre tidlige biograffilm og alskens merchandise, at padderne blev verdenskendte.

Fortsættelsen til den nye version vil glæde fans, idet både Bebop, Rocksteady, Krang og Casey Jones optræder i historien, og naturligvis er Megan Fox tilbage i rollen som den handlekraftige reporter, April O'Neil. (copyright: kino.dk)