Cookie- og Privatlivspolitik

Trolls

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk, varm og eventyragtig grundstemning, men den indeholder også flere scener med en lettere truende stemning, hvor de små trolde jages og fanges af meget større væsner, der vil æde dem. Dramatisk musik og overraskelseseffekter er med til at gøre disse scener skræmmende for de yngste. I en scene ses kæmpeedderkopper langsomt snige sig ind på en intetanende og hjælpeløs hovedfigur. I en anden scene mister alle de ellers så optimistiske trolde modet, da de er blevet taget til fange og ikke kan se nogen udvej. Mange af de lettere truende scener forløses dog med humor. Da filmen foregår i et eventyrligt, animeret univers, og ingen kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
13.10.2016
| |
1 time 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Trolls
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), Babybio - 2D dansk tale
|

I animationsfilmen ‘Trolls’ lever de farverige og lykkelige trolde dybt inde i skoven. Her har de boet siden kongetrolden Peppy reddede dem fra de ondsindede borker.

Nu regerer hans voksne datter Poppy over troldene, og dagene går med sang og leg. Men borkerne vender frygteligt tilbage og kidnapper flere af de små væsner.

Poppy må derfor finde gnavne Kvist, den eneste ulykkelige trold, der tilfældigvis også ved, hvor de sultne monstre gemmer sig. Men det er en lang og svær rejse, og Poppy mister sit gode humør. Så negative Branch må forsøge at finde sin indre glæde og redde troldene.

’Trolls’ er baseret på de danske Dam-trolde, der også kendes som Gjøl-trolde, som Thomas Dam skabte 1959. Produktionsselskabet DreamWorks Animation, som bl.a. står bag Kung Fu Panda 3, har lavet filmen om de farverige trolde og de danske stemmer leveres bl.a. af Stine Bramsen og Christopher. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1178 votes)
4.7
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Animationsfilmen virker umiddelbart, som om den er lavet til mindre børn, men med sin humor og charme vil den gribe effektivt opad i aldersgrupperne alt efter hvor nuttet man synes små behårede trolde. Og den skal også nok gribe et godt stykke ind i de voksnes rækker." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Små piger vil muligvis falde for de søde trolde, mens nogle af deres forældre vil vippe med foden i takt til de mange nye og gamle pop-hits i troldeversion. Andre vil mene, det er den rene blasfemi." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "... man [kan] jo i det skjulte [...] more sig lidt over, at en film, som i den grad plæderer for at lykken kommer indefra og ikke kan konsumeres, primært virker som om, at den er lavet for at sælge flere plastiktrolde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Trolls' har et soundtrack, der nærmest ikke kan købes for penge, og det er i den grad med til at sætte den rette danse-synge-kramme-stemning i en film, der bobler af charme og glæde." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Christopher-fans og andre MGP-hypnotiserede grundskolebørn vil nok juble, trods filmens pointe - surprise? - at lykke kommer indefra." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Filmen dyrker de skrigende farver, som mange vil mene er grimme. Men smagløsheden er gennemført, så den bliver en stil i sig selv." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Spidermanuser/166287

Jeg var godt underholdt - fed film, godt lavet og dejlig stemning.
Kan varmt anbefale denne til hele familien!

Elzbieta

En maget sød og hyggelig film. Første gang var jeg sammen med mit knap 4 årlig barnebarn i biografen. Desværre skulle vi gå ud 10 minutter før aflutning.

Sumaia

Super god film. Dog mest til familiehygge, men det god budskab om hvordan man skal balancere optimisme med pessimisme

Andreas HER

Var inde at se denne film med min kæreste og hendes storsøster og kan sige nogle få ting om den. Rigtig hyggelig lille familiefilm med en god historie og kunne god lide hvordan forholdet mellem de to hovedpersoner udviklede sig. God musik, god stemning, fin historie og interessante hovedpersoner.

malene

En super sød film både for store og små :D

Silja

Bedre end jeg havde forventet, de danske stemmer gjorde det fantastisk bedre end jeg havde forventet.
Hyggelig med gode sange selvom de er på dansk fungere det godt.

Jonas Nikolaj Rasmussen

Jeg have forventet mig mere af filmen Trolls. Synes der var nogle sange på Dansk som var kedelig og så var handlingen rimelig nemt af gennemskue. Der var da et par gange i filmen som jeg synes var god. Men tror og håber den er meget bedre når den udkommer på Blu-Ray med Engelsk tale. Derfor får den kun 3 stjerner herfra.

fie meyer

Gjøl troldene på det store lærred. Ja kan huske da dreamworks skrev kontrakt på at lave filmen....åh hvilke tvivl i mine ører dengang. Men nu er den stensikker...fremragende og god familiefilm eller en hyggelig efterårs varmefilm som man kan synge med på når man enten høre på dansk eller engelsk. For mit vedkommende ville jeg bare ind og se den på engelsk hvilket er fantastisk og da denne visning jeg så ikke havde danske undertekster, men det var okay

Jakob P.

Trolls får 3 stjerner af Anmelderen ***

Ja, kun 3 stjerner! Men jeg var underholdt! Fordi Trolls er virkelig en positiv, glad, og farverig fortælling i børnehøjde. Dog kan jeg med sikkerhed i stemmen sige, at filmen her også er til store børn og voksne børn, hvis man har lyst til at slå hjernen fra og se en meget lys fortælling med fest, farver og positive budskaber. Men denne film er ikke kun positiv! Den rummer også en negativ faktor, og et budskab om at livet, uanset hvor positiv og glad man er, ikke altid er en dans på roser. Eller en dans overhovedet. Men jeg kan godt afsløre uden at sige for meget, at Trolls rummer mange gode, sunde og positive budskaber som bliver leveret på en måde så børn i alle aldre kan forstå dem og følge med. Dog kan jeg konkludere, at denne film primært er og bliver en børnefilm. Men alle kan som udgangspunkt dykke ned í den fantasifulde verden som troldene lever i, og få sig en på opleveren.

De små glade og positive trolde lever dybt inde i skoven, og har kongetrolden Peppy som deres konge. De lever af at feste, danse, grine og kramme, og er generelt temmelige glade og lykkelige. Borkerne derimod er nogle grimme, negative og farlige væsner, som kun er ude på at fange troldene og spise dem, så også de kan blive lykkelige. For den er den eneste måde at blive lykkelig på, ifølge borkerne selv. Da borkerne skal holde deres årlige ædegilde, hvor de plejer at sætte mange små trolde til livs, så opdager de at troldene er væk. De er flygtet, og gemmer sig. Men borkerne dukker desværre op, og kidnapper flere af de små, uskyldige trolde, for senere at æde dem. Dette får kongedatteren Poppy til at rejse ud på en farlig rejse, for at finde borkerne, og for at redde hendes venner. For at gøre dette, er hun nød til at få hjælp af den eneste ulykkelige trold, Kvist.

Jeg kan kun trække på smilebåndet, når jeg tænker over denne film, for det er god musik, gode sange, og gode budskaber som er at finde i Trolls. Selvfølgelig er filmen primært en børnefilm, men jeg synes den er en god oplevelse, og den kan ses af børn i alle aldre hvis man har lyst. I den danske version er det Stine Bramsen og Christopher som spiller henholdsvis Poppy og Kvist, og de gør det godt nok synes jeg. Jeg blev dog ikke blæst bagover af deres præstation, og det er da heller ikke skuespil i verdensklasse, men de gør det nu alligevel meget godt og tilfredsstillende. Trolls kører gennem hele filmen i et rask og frisk tempo, som er jævnt og stabilt gennem hele filmen. Den er hele tiden i gang, også i de stille stunder, og der sker generelt hele tiden noget. Dette gør også at rytmen er stabil og flydende, og jeg synes personligt ikke at filmen er for plat eller for kedelig. Man hygger sig, og er godt underholdt gennem hele filmen.

Ahmaduser/776942

Mine piger nød alle sangene og rockede med. Meget sød film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.