Cookie- og Privatlivspolitik

Tømmermænd i Thailand

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
26.05.2011
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Hangover Part II
|

I 'Tømmermænd i Thailand' tager Phil (Bradley Cooper), Stu (Ed Helms), Alan (Zach Galifianakis) og Doug (Justin Bartha) til det eksotiske Thailand for at deltage i Stus bryllup.

Efter en uforglemmelig polterabend i Las Vegas, tør Stu ikke tage nogen chancer og har besluttet sig for at holde en stille og rolig før-bryllupsbrunch.

Men tingene går ikke altid, som man har planlagt. Det er muligt, at man ikke taler om, det der sker i Vegas, men hvad der sker i Bangkok, kan man næsten ikke en gang forestille sig.

'Tømmermænd i Thailand' er efterfølgeren til 'Tømmermænd i Vegas', og også denne gang har Mike Tyson en cameo.

Se kino.dk's videointerview med holdet bag 'Tømmermænd i Thailand'

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1222 votes)
5
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... et bevis på, at mere af en god ting ikke nødvendigvis er bedre. Og trods et tydeligt massivt budget og masser af gode skuespillere tærer gentagelserne på tålmodigheden." (Henning Høeg)

  • Politiken

    "Kemien mellem de fire fyre er stadig god ..., deres indbyrdes forhold er både morsomt og nogenlunde troværdigt, og settingen i Bangkok giver komikken det lille ekstra drys eskapisme, der skal til for at holde konceptet friskt." (Sophie Engberg Sonne)

  • Berlingske

    "... denne film er ikke snerpet, hvad der er fint nok – men desværre er den heller ikke morsom, for den skildrer lutter akavede og pinlige situationer og er fyldt til randen med barnligt hysteri og larmende panik. Det kan de medvirkende ikke gøre for, men de er meget, meget anstrengende at være i selskab med." (Ebbe Iversen)

  • Ekstra Bladet

    "... langtfra uforglemmelig. Det er en habil efterfølger, men alligevel ikke meget mere end et gedigent grin..." (Peter Albrechtsen)

  • Jyllands-Posten

    "... selvfølgelig allermest en stor gang fjollede gags. Det bliver momentvis så morsomt, at tårerne triller. Især har Ed Helms en særlig evne til at hvine, vride og vræle sig gennem scener på, der er ubetalelige." (Nanna Frank Rasmussen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simonuser/356716

Er det en del af dit pensum at anmelde film, Zamora?
Jeg finder dit navn rigtig tit, er det copy-paste du har taget fra en anmelders hjemmeside og brugt andre ord/konklusioner?
Jeg skal nemlig bare slå 3 linier op, så kommer der en nydelig ung mand op med præcis det samme du har skrevet.
Det er lidt bedre at skrive noget selv :)

Frk. Zamora

Så er den her. Efterfølgeren til Tømmermænd i Vegas; Tømmermænd i Thailand. Der skulle gå 2 år før de gjorde det igen. Selvom man ikke har set filmen ved man jo godt, hvad den handler om og hvad der sker, da det jo mere eller mindre er samme historie som den første, bare et andet sted med nye sjove uheld og ulykker.

Tømmermænd i Thailand byder på mange sjove og ekstreme scener. Man kan næsten regne ud og forestille sig, hvad Thailand og hvad Bangkok kan byde på af forskellige ting i nattelivet. Her vil nogen nok væmmes en smule.

Hverken i Tømmermænd i Vegas eller Thailand kommer man til at se deres vilde tur i byen, hvilket nogen nok vil savne lidt, men der har vi så den store fornøjelse af at se dem under rulleteksterne og det er jo billeder, som taler helt for sig selv.

Tømmermænd i Thailand er en rigtig sjov film og hvis man kunne lide Tømmermænd i Vegas, så kan man bestemt også lide denne. Den er anbefalelsesværdig. Den lander på 4 ud af 6 stjerner, da man ikke kan lade være med at grine af filmens pinligheder og man til tider får man ondt af disse fyre.

Vanessa

Den første film var et hit, den anden film er stadig et hit, hvordan kan det lade sig gøre? Nok fordi de to film er fuldstændig ens. Derfor er det også helt individuelt om man nyder et glædeligt gensyn eller uoriginal genganger. Der er bryllup igen og igen bliver der givet maks gas aftenen før vielsen. Opbygningen, vi starter i fortvivlsen dagen derpå og derefter udvikler problemerne sig, helt det samme som i første film. Dog er her tilsat et lille fyr, abe og den perfekte bror til bruden. Selv om historien er den samme bare med et thailandsk twist, og selvom personerne ikke har lært noget siden vi sidst mødte de friske fyre, så er der stadig underholdning.
Vi bliver underholdt fra start til slut, der er konstant handling og mysterier opklares! Især personerne krydrer filmen og gør den til den platte drengerøvs film alle har brug for engang imellem, uanset om de fine anmeldere ser det eller ej. Så vi glæder os til 3érne, nye afslørende billeder, måske en tur til Danmark da vi vidst om nogen har fortjent hangover titlen?

Filmen til det gode grin og den platte humor, det kan alle bruge når de selv ligger begravet under dynen med tømmermænd.

Mortenuser/926743

Griner film.. Skal helt klart se 3eren :) "Ynglings"

Tinauser/861934

Tømmermænd i Thailand - troede ikke at den kunne måle sig med etteren men jo jo.
Helt klart nogle film jeg kan anbefale, hvis man gerne vil mærke, at der rent faktisk er noget der hedder mavemuskler.

Hylende morsom og komiske til fingerspidserne.

Nicolai

Helt klart en god film ! :D
og den levede da også nogenlunde op til forventninger ! :D
- havde dog forventet lidt mere, den er lidt for forudsigelig,
men alligevel overrasker den ! :)
sindssygere end nogensinde,
det falder dog lidt til jorden igen den sidste halve times tid synes jeg, men de sidste 5 min. er geniale ! :D

en 3'er ?
http://www.kino.dk/nyheder/2011/05/bradley-cooper-hangover-3-skal-forega...

Selvom den er lidt død nu synes jeg, ville det ikke gøre så meget ! :D haha

A3gidiuzuser/753132

Jeg vil ønske at alle min by ture ville forløbe ligesom deres! Den er mega grineren og fuck da det med at er forudsigelige. Den er stadig mega sjov og kan klart anbefales! Håber der kommer en 3'er hvis det er muligt hehe

Ringgren

Først og fremmest er det svært at gå ind og se en efterfølger til en film man synes var hysterisk morsom. Jeg havde derfor mine bange anelser om at den ville blive decideret pinlig at se, fordi folk ikke ville grine.

Jeg så midnatspremieren, onsdag, natten til torsdag. Der var overraskende nok ikke fyldt op i salen hvilket undrede mig meget. Men jeg blev bestemt ikke skuffet over filmen. På grund af premieren var billetten også god for en gratis øl hvilket jeg aldrig siger nej til, der kan godt være det lettede noget på stemningen.

Jeg har efterhånden læst et par holdninger til filmen og jeg vil give de fleste ret i at de følger den samme formular som i den første film. Selve handlingen følger den samme tids linie som den første, men der er også en del afvigelser som jeg mener gør denne film endnu sjovere. Mit eneste kritik punkt er at "Doug" som var blevet forlagt på taget af Vegas hotellet i den første film (og derfor ikke var vildt meget med) havde heller ikke en synderlig stor rolle i denne film. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor han overhovedet var med...

Nok om det, Ken Cheong, Ed Helms, Bradley Cooper og Zach Galliififii something something gør det utroligt godt. Der er virkelig noget fedt ved at se de fire drenge rundt på må og få i Bangkok og ikke rigtig ane hvor de skal gå hen først. Kan specielt godt lide når Zach begynder at græde. Han er simpelthen så forstyrret den mand at det er ekstremt morsomt at se på. Jeg kan godt lide guys humor... Den er lige på og hård for det meste og det synes jeg er skide skægt. Ikke just nyskabende, men de har altså fat i noget der virker. Heldigvis var publikum i biografen mere end villige til at grine når det var sjovt, så der var en fantastisk stemning!

Og okay - lyder måske fjollet, men gad godt se filmen igen bare for at se de fest billeder der kommer til sidst. De er så autentiske og man kan virkelig se at det ikke bare er noget de spiller til kameraet. De har det oprigtigt sjovt og det er da noget der kan få smilet frem i mig.

MuDiiuser/640384

Vil hellere se Hangover 1 om igen. Ikke som forventet .. Der er nærmest ingen grund til at det skulle være i Thailand. Jeg havde håbet på at der skulle være lidt mere af det sociale by liv i Thailand som vil gøre hele filmen meget sjovere. Men det blev en gentagelse af den første. Der skulle være noget nyt i filmen.. Jeg tror ikke jeg var den eneste der kunne nærmest gennemskue hvad det næste skete i filmen..

Daniellauser/295534

Jeg har ALDRIG grint så meget af en film. Ikke en gang den første Hangover. Sindssygt sjov! :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.