Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The World's End

Tilladt for børn over 11 år
Filmen indeholder adskillige voldsomme kampscener, men grundstemningen er overvejende humoristisk. Blandt andet ses menneskelignende robotter, som gentagende gange går til angreb på hovedfigurer. Kampscenerne er lange og ledsages af voldsom lyd, og der er talrige eksempler på, at robotter får revet diverse lemmer af - inklusiv hoved. I en enkelt scene ses en angribende robot, som har ben på skuldrene i stedet for arme. Da filmen foregår i et humoristisk og afslutningsvist urealistisk univers, og da ingen af hovedfigurerne for alvor kommer til skade, vurderes den kun at virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2013
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The World's End
|

I science fiction-komedien er Gary King aldrig rigtig kommet videre. Den 40-årige drengerøv drømmer stadig om dengang, han hang ud med sit elskede slæng, og i særdeleshed om dengang de forsøgte at gennemføre den ultimative pub crawl i deres hjemby.

Missionen mislykkedes, men nu, 20 år senere, lykkes det Gary at overtale sine gamle venner til at forlade deres trygge familieliv for at gøre endnu et forsøg og denne gang nå frem til rutens sidste pub, 'The World's End'.

Men den store genforening, der skulle bygge bro fra fortiden til nutiden, bliver udfordret fra uventet kant. Noget er nemlig helt galt, og inden de fem venner har drukket ud, befinder de sig midt i kampen om Jordens fremtid.

Med 'The World's End' afslutter Simon Pegg, Nick Frost og instruktøren Edgar Wright deres såkaldte Cornetto-trilogi, der også tæller Shaun of the Dead (2004) og Hot Fuzz (2007). Denne gang er fokus hverken på zombier eller superbetjente, men derimod nostalgi blandt venner og ikke mindst en håndfuld ganske særlige indbyggere i en søvnig engelsk provinsby. 

'The World's End' trækker veksler på genreklassikere som 'Invasion of the Body Snatchers' (1954), 'Village of the Damned' (1960) og 'The Stepford Wives' (1975), men det er først og fremmest trekløverets signaturstil og særegne britiske humor, der er på spil i alternativet til Hollywoods mangfoldige blockbusters om verdens endeligt.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (81 votes)
4.2
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "[...] én af årets bedste og mest originale komedier." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Hvis man er til illusionsløs britisk humor og drukvitser tilsat science fiction-splat vil man værdsætte disse veloplagte, grove løjer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'The World's End' er et excessivt overflødighedshorn af hilsner til sci-fi, horror- og katastrofefilm. [...] når referencerne bliver så larmende talrige, synes de uendeligt ligegyldige." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med 'The World's End' har Simon Pegg og Nick Frost trukket genrefilmkortet igen. Det var så lige en gang for meget." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mads Gregersen

Slutningen på ''Three Flavours Cornetto Trilogien''
Det bliver bare fedt, jeg er stor fan af ''Shaun of the dead'' og ''Hot Fuzz'' Hvis de ikke viser den her (ligesom Jurassic Park 3D) bliver jeg virkelig pissed... :)

Ditte

Har ventet på den film i evigheder. Simon & Nick er fantastiske. glæder mig sindssygt meget. :)

jacob

Jeg har altid synes at film med Simon Pegg og Nick Frost har været utrolige sjove så jeg skal helt sikkert se the world´s end

Wayne

Det kan ikke gå galt, det kunne nemt ende med at blive året sjoveste film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter