Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Shape of Water

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har i begyndelsen en overvejende let og varm grundstemning, som imidlertid bliver tiltagende urovækkende eller lettere uhyggelig, som fortællingen skrider frem. Den indeholder flere blodige scener, og scener hvor hovedfigurer mishandles. I én urovækkende scene ser man en mand, som kommer vaklende med blod på kroppen, og i en anden meget blodig scene tortureres en mand, som netop er blevet skudt. I en tredje ubehagelig scene ser man en mand, som på brutal vis brækker to dysfunktionelle fingre af sin ene hånd. Selvom filmen indeholder elementer af eventyr og positiv forløsning, vurderes den på grund af realismen at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
22.02.2018
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Shape of Water
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio, Seniorbio, Særvisning
|

Filmen 'The Shape of Water' er et overnaturligt eventyr, der foregår op til Den Kolde Krig i USA i 1962.

Vi befinder os på et tophemmeligt regeringsanlæg, hvor den stumme Elisa er rengøringsassistent. Ved et tilfælde opdager hun, at et væsen, der bedst kan beskrives som en krydsning mellem et menneske og en fisk, holdes fanget i et forsøgslaboratorium.

Mødet mellem undervandsvæsnet og den ensomme kvinde udvikler sig i en overraskende retning, og snart tager Elisa drastiske midler i brug for at befri den tilfangetagne.

'The Shape of Water' er ligesom sin fiskepersonage en krydsning mellem flere genrer, hvor eventyret, monsterfilmen og underdog-historien er de mest fremtrædende. Instruktøren er mexicanske Guillermo del Toro, der har dedikeret karrieren til sære væsner, og som slog igennem med det mørke eventyr Pans labyrint.

Dramaet modtog Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste musik og Bedste kulisser, mens danske Dan Laustsen var nomineret i kategorien Bedste fotografering. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (629 votes)
4.6
5.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med den fuldkommen fortryllende monsterromance 'The Shape of Water' leverer Guillermo del Toro lige præcis det skvæt magi, verden har brug for lige nu." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... efter to timer i Guillermo del Toros eventyrland kan det være svært at vende tilbage til virkeligheden." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[Filmen] er fejende flot fra første til sidste scene og er en triumf hvad billeder, lyd og scenografi angår." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er et imponerende velorkestreret filmhåndværk, overdådigt filmet af danske Dan Laustsen, hvis kamera smyger sig nysgerrigt gennem de klassiske Hollywood-kulisser." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'The Shape of Water' er en gennemført finurlig størrelse." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Vi bliver vel aldrig enige om, hvad der gør en film fuldendt. Men hvis den nu forener stor visuel skønhed og poetisk opfindsomhed med eminent skuespilkunst i en livsklog skildring af mennesker og forholdet imellem os [...] Alt det gør 'The Shape of Water'." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... et moderne folkeeventyr, en vidunderlig vandrehistorie, en livsbekræftende skrækfilm, en lovsang til kærligheden. Den er også en effektiv koldkrigsthriller, som hylder periodens amerikanske populærkultur." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Johnnyuser/335920

Vi skal vente helt til d. 22 februar før dansk premiere. Jeg håber jeg kan huske den til den tid men er ikke sikker.

Det er dog langt værre med Lady Bird der først d. 26. April.

Bunnykill

Det er nu ikke noget nyt det er desværre sådan det er når man bor i et lille land det tager lidt længer tid før de film man gerne vel se går og værre er der er ingen sikker for den går i din biograf f.esk jeg bor i Randers og jeg håber den kommer i vores biograf men efter det er vigtigere at Jumanji :welcome to the jungle : lige skal går to måneder mere før den går ud må man håber på der stadig er en mulighed får at den her film vel blive vist

sørenuser/959767

forklare mere om hvorfor det går dårlig for biograferne?

DJN

om den kommer op i DK?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.