Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Shape of Water

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har i begyndelsen en overvejende let og varm grundstemning, som imidlertid bliver tiltagende urovækkende eller lettere uhyggelig, som fortællingen skrider frem. Den indeholder flere blodige scener, og scener hvor hovedfigurer mishandles. I én urovækkende scene ser man en mand, som kommer vaklende med blod på kroppen, og i en anden meget blodig scene tortureres en mand, som netop er blevet skudt. I en tredje ubehagelig scene ser man en mand, som på brutal vis brækker to dysfunktionelle fingre af sin ene hånd. Selvom filmen indeholder elementer af eventyr og positiv forløsning, vurderes den på grund af realismen at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
22.02.2018
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Shape of Water
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio, Seniorbio, Særvisning
|

Filmen 'The Shape of Water' er et overnaturligt eventyr, der foregår op til Den Kolde Krig i USA i 1962.

Vi befinder os på et tophemmeligt regeringsanlæg, hvor den stumme Elisa er rengøringsassistent. Ved et tilfælde opdager hun, at et væsen, der bedst kan beskrives som en krydsning mellem et menneske og en fisk, holdes fanget i et forsøgslaboratorium.

Mødet mellem undervandsvæsnet og den ensomme kvinde udvikler sig i en overraskende retning, og snart tager Elisa drastiske midler i brug for at befri den tilfangetagne.

'The Shape of Water' er ligesom sin fiskepersonage en krydsning mellem flere genrer, hvor eventyret, monsterfilmen og underdog-historien er de mest fremtrædende. Instruktøren er mexicanske Guillermo del Toro, der har dedikeret karrieren til sære væsner, og som slog igennem med det mørke eventyr Pans labyrint.

Dramaet modtog Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste musik og Bedste kulisser, mens danske Dan Laustsen var nomineret i kategorien Bedste fotografering. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (491 votes)
4.6
5.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med den fuldkommen fortryllende monsterromance 'The Shape of Water' leverer Guillermo del Toro lige præcis det skvæt magi, verden har brug for lige nu." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... efter to timer i Guillermo del Toros eventyrland kan det være svært at vende tilbage til virkeligheden." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[Filmen] er fejende flot fra første til sidste scene og er en triumf hvad billeder, lyd og scenografi angår." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er et imponerende velorkestreret filmhåndværk, overdådigt filmet af danske Dan Laustsen, hvis kamera smyger sig nysgerrigt gennem de klassiske Hollywood-kulisser." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'The Shape of Water' er en gennemført finurlig størrelse." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Vi bliver vel aldrig enige om, hvad der gør en film fuldendt. Men hvis den nu forener stor visuel skønhed og poetisk opfindsomhed med eminent skuespilkunst i en livsklog skildring af mennesker og forholdet imellem os [...] Alt det gør 'The Shape of Water'." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... et moderne folkeeventyr, en vidunderlig vandrehistorie, en livsbekræftende skrækfilm, en lovsang til kærligheden. Den er også en effektiv koldkrigsthriller, som hylder periodens amerikanske populærkultur." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Endelig kunne jeg også have fornøjelsen af at se denne Oscar-nominerede film i går aftes.

Jeg ser nu ellers ikke normalt så "Store" film som disse, men nu kunne jeg da også få prøvet det af. Det var bestemt også en god oplevelse at se sådan en film. Jeg syntes i hvert fald, at filmen var god, og det var vel godt så. Men hvorfor syntes jeg så, at den var god filmen?

Tjah, det var vel egentlig ikke fordi, at filmen var meget anderledes end alle andre romantiske film. Det er sådan set bare en kvinde, der bliver forelsket i et havmonster. Hvis man bare havde skiftet uhyret ud med en ung flot 30 årig mand i stedet for, havde det ikke så fungeret lige så godt? Hmm, det spørgsmål kan man tænke længe over. Men for mig, så kunne man ikke have gjort det anderledes, for det virkede i hvert fald på mig.

-Historien er super godt fremskridende gennem hele filmen, og det er i hvert fald positivt.

-Kameravinklerne giver en indlevelsesrig oplevelse igennem filmen.

-Lyset giver altid den rette stemning. Generelt meget mørk igennem meget af filmen. Men når det så skulle lyse op(fx. udenfor), så var lyssætningen top op da! Stemningen er trods alt også vigtig for indlevelsen i filmen, ikke også?

Der er så mange gode ting ved filmen, og derfor giver jeg den også den også store 5 stjerner. Nogen gange kunne handlingen(at forelske sig i uhyret) dog godt blive noget lidt ensformig for mig. Altså, det føltes som om, at jeg har set det masser af gange før i andre film. Men når at stort set alt andet er så godt veludført i filmen, så virker den alligevel bare på mig.
En film, som helt sikkert kan anbefales til alle filmelskere fra min side af. Desuden flot skuespil fra hovedpersonen af(det er svært ikke at må sige et eneste ord igennem en hel film, ;-)).

Jeg kan i hvert fald lide filmen. Så må man se, om Du også kan lide den.
:-)

Benjamin Vang

Del Toros genrehoppende underlige udstyrsstykke af en film er en meget sød film, men også en meget voldelig film.

Årets store oscarsluger the Shape of Water handler om den stumme rengøringsdame Elisa, der arbejder på et hemmeligt anlæg under den kolde krig, der behandler et mystisk fiskevæsen for at kunne slå russerne i rumkapløbet åbenbart, og de to på sin vis umage pars spirende romance. Jeg ville bedst kunne beskrive den som Creature From the Blue Lagoon møder Monsters Inc. og Skønheden og Udyret med en smule E.T. blandet ind i mixet. Det lyder super spacey og det er det sådan set også, men Del Toro lykkes alligevel med at få det til hænge sammen somehow. Delvist i hvert fald.

Filmen hopper meget i genre, og man kan sige den har noget for enhver smag; om det er stumfilm, horror, komedie, romance, spændingsfilm eller endda musical man er til, er man repræsenteret et eller andet sted i filmen. Det gør den også lidt tonalt ubalanceret, hvilket I guess er en Del Toro-ting, at han ikke kan styre sig med at indsætte ækle elementer i sin ellers søde film. Man når lige at tænke, at det er en virkelig hyggelig oplevelse og så lige pludselig: BLOD! Det kan godt blive en lille smule foruroligende.

Men my god hvor er det en flot film. Mon ikke den lykkes med at hente nogle tekniske priser til Oscar-uddelingen, for det fortjener den virkelig.

Og så er der skuespillet, som hele vejen rundt er sublimt. Specielt Sally Hawkins bærer den her film, og hun går det uden at sige et ord, hvilket er en utrolig præstation. På intet tidspunkt bliver hendes tavshed en hindring for at forstå hvad hun føler, og det må man bare give den op for.

Michael Shannon spillede også godt, men hans karakter var dog ikke så nuanceret eller kompleks som man kunne have håbet på fra en skurkerolle. Ja, han var klam og uhyggelig, men han var også bare et røvhul for at være et røvhuls skyld uden nogen egentlige gråzoner, hvilket jeg følte manglede lidt.

The Shape of Water er selvfølgelig heller ikke uden sine huller her og der, men det er ikke så meget det der er det vigtige. Det er en film om menneskelig tilknytning og hvad det vil sige at være menneske. Det er også en film der tør at tage chancer og være nytænkende, hvilket man selvfølgelig skal belønne. Den er underlig men samtidig seværdig; den formår at være flydende men samtidig at tage form.

Jette

Det er den bedste film jeg har set længe!

Jan Engel

En sød og medrivende film fra første til sidste minut.

Stort ros til instruktøren for denne dejlige rejse.

En filmoplevelse man ikke glemmer.

Lotte

Helt igennem en fantastisk film! Smukke scener og gode skuespiller! Kan helt sikker anbefales.

maiuser/505959

Havde megastore forventninger,det er der ikke meget der kan leve op til.
Interessant historie,virkelig gode skuespilpræstationer,forfærdelig filmmusik,men skulle vel passe til perioden,50erne.Filmen havde været en anderledes stor oplevelse,hvis der havde været klassisk,drømmerisk filmusik til,(som feks i Ringenes herre)
Det er ikke nogen særlig stor visuel oplevelse,måske bortset fra væsenet.dvs kroppen,ansigtet så lidt for fjoget ud.Men skruet godt sammen,spændende og overraskende historie.Der var også lidt Me too over den,så skal nok få en Oscar.Især da den meget irriterende stumme rengøringskone,ikke bare kunne klare tilnærmelser fra sikkerhedschefen,men viste sig at være meget hardcore,og handlekraftig.
Der var dog en del platte elementer i filmen.Synes det gik alt for hurtigt før tæt kontakt til væsenet,og idyllisk ægspisning,som på en skovtur.Herefter meget laangtrukken.Og væsenets sidste replik "fuck",skulle jo så med i en amerikansk film.Helt malplaceret.
Filmen er som en tegneserie.Jeg kan ikke se nogen skønhed i den,kun lidt i teorien.Men det var vel heller ikke meningen.
Jeg er mere til Legend fra 80erne,hvor både kvinden og væsenet fungerer fantastisk,for ikke at tale om Skønheden (som også er en outsider),og udyret,der virkelig er gennemført.

Filuppa

Fantastisk historie og fantastisk film. Jeg er vild med den og glæder mig til at se den igen :) Kan kun anbefale jer at se den :)

Teauser/842866

Hvordan denne film kan være nomineret til 13 Oscars er mig en gåde! Det kan kun være fordi den er så anderledes som den er - og fordi det også er en hyldest til det gamle Hollywood.
Jeg fandt den pinlig - tynd historie, kunstige replikker og så de rædsomme musical-agtige indslag.
Dog var den for så vidt flot lavet - og der var enkelte steder, hvor filmen var lidt morsom - derfor de 2 stjerner.
Men ellers 2 timers spild af liv.

Henriette69

det meste af vejen.
Fik set den igår, og forstår på ingen måde den hype der er omkring den.
Jo den er flot lavet, men selve historien fandt jeg flad og lidt ligegyldig. En underlig blanding af alt muligt mærkeligt
Håber dog at Laustsen får en Oscar

Filuppa

Pinlig ?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.