Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Place Beyond the Pines

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
27.03.2013
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Place Beyond the Pines
|

I filmen 'The Place Beyond the Pines' er Luke (Ryan Gosling) en professional stuntkører, som tjener lidt håndører ved at køre dødsdrom på motorcykel i et omrejsende tivoli.

For nyligt har Luke fået kendskab til, at han har en søn sammen med sin ekskæreste Romina (Eva Mendes), og i et desperat forsøg på at forsørge sin lille familie begår han en række bankrøverier.

Luke kommer nu på kollisionskurs med den nyuddannede, ambitiøse politibetjent Avery Cross (Bradley Cooper), der stiler mod en fremtid som politiker. Mødet mellem de to får uforudsete konsekvenser, som giver genlyd 15 år senere og hjemsøger Luke og Averys teenagesønner.

'The Place Beyond the Pines' fortæller historien om fædre, sønner og synder fra fortiden, der spøger i to mænd, som begge kæmper med en familiearv, der er svær at flygte fra.

I de to hovedroller ses Ryan Gosling (Drive) og Bradley Cooper (Hangover-filmene), mens deres sønner spilles af de to unge talenter Dane DeHaan (Chronicle) og Emory Cohen.

'The Place Beyond the Pines' er instrueret af Derek Cianfrance, der også stod bag dramaet 'Blue Valentine' med Gosling i én af rollerne.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (300 votes)
4.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en storslået idé. Desværre er 'The Place Beyond the Pines' absolut stærkest i den første tredjedel..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en regulært spændende og prisværdigt sober film, der vil mere end de fleste, og som formår at give nyt liv til gamle hårdtprøvede sandheder: At blod er tykt som dieselolie, og at fædre bør være der for deres sønner." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet [...] en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... ikke uden videre behagelig men fascinerende fra første tll sidste billede, ikke til at få øjnene eller nysgerrigheden fra, så jeg gætter på, at den har gode chancer som kultfilm." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Den ambitiøse fortælling imponerer, men det er mindst lige så meget filmens mørke, rugende stemning, der gør indtryk..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Filmen er tyve minutter for lang... Men i begyndelsen har den kræfter, og man sætter pris på den store ro i historien, som aldrig bliver behagesyg. Desværre udebliver forløsningen. Spændingskurven går ned hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tanjasl

Interessant!

Harley Quinn

Kan jo kun blive godt med når Ryan Gosling og Bradley Cooper er med ;)

Wayne

Gosling, Cooper og Mendes - lyder lovende.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.