Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Men Who Stare at Goats

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
07.01.2010
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Men Who Stare at Goats
|
I 'The Men Who Stare at Goats' er journalisten Rob Wilton (Ewan McGregor) på jagt efter sin næste store historie.

Rob møder Lyn Cassady (George Clooney), en skyggeagtig fyr der påstår at tilhøre en eksperimental afdeling i den amerikanske hær og hævder, at der findes en legion, "Warrior Monks", som har overnaturlige psykiske kræfter.

Munkene kan læse fjendens tanker, selv gennem tykke vægge, og endda slå en ged ihjel ved bare at stirre på den. Stifteren af programmet, Bill Django (Jeff Bridges), er forsvundet, og det bliver nu Cassadys opgave at finde ham igen.

'The Men Who Stare at Goats' er inspireret af Jon Ronsons bestseller, der behandler den amerikanske regerings forsøg på at udnytte overnaturlige evner for at bekæmpe fjenden.
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1234 votes)
3.8
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... ikke særligt vedkommende beretning om nogle fjollede og urealistiske eksperimenter... med alle sine særheder og svagheder er filmen ikke desto mindre excentrisk nok til at være fængslende." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "... især i filmens midterste tredjedel er der langt imellem de store grineflip. Historien begynder ellers forrygende... Og takket være mand-til-mand kemien imellem McGregor og Clooney blomstrer absurditeten lige fra første sekund." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "... [er] langtfra blevet den absurde komedie, som ellers ligger i stoffet. Den stiller sig for det meste tilfreds med fjollede gags, og alle de gode kræfter overspiller fælt." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... man kunne godt ønske sig, at der havde været en Coen-bror eller to inde over filmen. De havde nok turdet fokusere mere på det deliriske og groteske og droppet journalistens karakter, der tager publikum i hånden i stedet for at slippe os fri og lade os udleve vanviddet med de skøre karakterer." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "Besætningen, den udsyrede historie og forfilmene lover det helt store for denne amerikanske komedie, der går til angreb på krigen mod terror med humoren som våben. Desværre indfries forventningerne ikke, selv om der (selvsagt) er eminente øjeblikke, hvor de involverede kræfter slipper geniet løs." (Erik Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rikkeuser/742492

mor var ikke sur....mor var skuffet!

Panchen

Så filmen uden andre forventninger end titlen lød skør. Hele filmen er skør!! Og vi grinede røven ud af bukserne - veninden og jeg, mens andre i salen ikke kunne se det morsomme i at se dødseriøse skuespillere sidde intenst og stirre en ged i øjnene, mens de oprigtigt tror de har mentale kræfter :D
Synes det er hammer-godt spillet, og den var skæg, men nok kun een gang. :)

Maiken

Sikke en lorte film!
Jeg kiggede på castet, og så traileren - og tænkte "super, den skal jeg da bare se"
Da jeg ankommer med et par venner til biografen er vi alle ret spændte på filmen - og endnu uvidende om at vi lige har købt os selv billetter til verdens mest intetsigende og humorforladte film. Åh gud. Aldrig før er jeg faldet i søvn under en film i biografen - blev dog vækket hurtigt af min sidemand - jeg skulle jo nødig gå glip af noget jeg havde betalt penge for at se. Gid han havde ladet mig sove videre! Clooney ig Ewan, I har med denne film officielt ramt bunden af jeres skuespilskarriere.

jakobuser/335604

Filmen skal helt sikkert ses, men har set bedre og mere underholdende komediefilm

Bries Blog-O-Ramauser/8139

Ewan McGregor fortæller syrede anekdoter om, hvordan det var at spille over for Jeff Bridges. For det viser sig, at den gode Bridges også er rimelig meget The Dude i virkeligheden!

Læs mere på BRIES BLOG-O-RAMA, hvor du også finder link til min anmeldelse af filmen:
http://brianiskov.blogspot.com/2010/05/gedestirrerne.html

Muggauser/8186

Da jeg så denne film i biffen, blev jeg rigtig overrasket. Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger, bortset fra titlen. Det viste sig, at den var meget bedre end jeg havde troet. Selve teorien bag filmen er rigtig spændende og skuespillerene, som spiller med i filmen er gode og lever sig rigtig ind i rollerne.

Det er morsomt, hvordan de har valgt at vise filmen og man griner bl.a. da de løber ind i væggene. Meget morsomt. Og gedene... Haha

Det fedeste i filmen er nok, da der er flashbacks i filmen til uddannelsen som Jedi-soldater i den amerikanske hær. Det er helt syret og mega underholdende. Hvor har de det fra??

Jeg er helt vild med deres psykedeliske univers og at den er så weird :D

God film!

Ulrichuser/887499

Ikke rigtigt fængende. Skuespillerne gør ellers, hvad de kan. Men den er for underlig og lidt ligegyldig. En sjov skæv vinkel men ikke en biograftur værd

John Wieseuser/219630

okay, en del sjove indfald, lidt skæv historie, men den fænger aldrig 100 procent.

Sara

Helt igennem fantastisk! En lang LSD, syretrip tur! Simpelthen Alt for cool! Hvis man er til "Burn after reading", og "The Informant", så vil man elske den her film og dens humor! Klasse!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.