Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Martian

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har spændingsfyldt grundstemning, og den indeholder flere dramatiske passager, hvor man ser en hovedfigur, som er i fare, og som i flere tilfælde befinder sig i en fortvivlet og håbløs situation. I én voldsom scene ser man hovedfiguren blive ramt af en genstand i et stormvejr, og man kan komme i tvivl om, hvorvidt han er død. I en anden ubehagelig scene ser man en mand, som skal fjerne en spids genstand, han ved et uheld har fået i maven, og der dvæles længe ved det blodige sår. Da hovedfiguren er stærk og handlekraftig, og da fortællingen også indeholder mange rolige passager og positive forløsninger, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
08.10.2015
| |
2 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Martian
|
Versioner: se alle
3D, 2D, First Class - 3D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D, Level 7 - med intro
|

I 'The Martian' går det udmærket for en gruppe astronauter på Mars, der i længere tid har indsamlet jordprøver på den røde planet. Lige indtil en storm sætter ind med uventet styrke og tilsyneladende dræber astronauten Mark Watney.

Resten af holdet forlader planeten i sidste øjeblik, men Mark er ikke død, og da han kommer til bevidsthed, er han efterladt alene på Mars. Nu skal den uheldige astronaut forsøge at overleve på basen, rationere føden og forsøge at komme i kontakt med NASA, der befinder sig 225 millioner kilometer væk.

Matt Damon har hovedrollen som den ressourcestærke astronaut med et ukueligt gåpåmod i filmatiseringen af Andy Weirs bestseller fra 2011. Filmen har høstet ros på diverse filmfestivaler, og ’The Martian’ markerer det tredje efterår i træk med en kunstnerisk og kommerciel succesfuld science fiction-film i biografen.

Sidste års Interstellar og Gravity i 2013 var begge rumfilm med et realistisk udgangspunkt (til en vis grænse), og ’The Martian’ fortsætter stilen. Her er der ikke rumvæsner på spil, men derimod kampen for overlevelse på en gold og nådesløs planet med alle moderne virkemidler til hjælp.

Bag kameraet står den garvede Ridley Scott, der om nogen forstår at beskrive livet i det ydre rum. Første gang i 1979 med Alien og 33 år senere med Prometheus. Begge titler var deciderede gyserfilm, men med ’The Martian’ har den 77-årige instruktør valgt en langt mere opløftende tone trods de alvorlige omstændigheder. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1220 votes)
4.9
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En meget vellykket filmatisering af Andy Weirs videnskabeligt anlagte, og indimellem knastørre, roman af samme navn." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Trods den lange spilletid er ’The Martian’ både underholdende og dybt inspirerende." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'The Martian' er grundlæggende en blanding af 'Cast Away' (2000) og 'Apollo 13' tilsat lidt svimmelhed fra 'Gravity' (2013)." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Man føler sig i det hele taget i forrygende godt selskab gennem hele 'The Martian'. Som fremmedelement på Mars fungerer 70’er-diskoen eksemplarisk. Og man følger sig tryg i hænderne på Ridley Scott, de grundige teknikere på hans filmhold og det imponerende hold af skuespillere." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "I perioder sættes handlingen nærmest på standby, og trods mandens sikre håndelag kan den ikke måle sig med 'Elysium' og slet ikke med 'Gravity'." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Med Ridley Scott ved roret, med Mars som udgangspunkt og med så mange mere ambitiøse rumfilm i jordklodens filmhistorie, er det skuffende at gå ud af biografen så jordbunden." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er en meget seværdig og veludført film. Hvor højt, man vil sætte den, afhænger af, om man er til hård eller blød science fiction. Det er forfriskende, at The Martian ikke flirter med en ambition om at overgå Stanley Kubricks 2001. Alligevel kan man savne mystikken, som findes både i rummet og i sindet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wolverine

fik set den uden at tænke "det kan ikke lade sig gøre!" alt for meget. Den har en god humor der underligger hele filmens ellers ret seriøse præmis

birgituser/824693

Fantastisk efterfølger for de andre. Kan anbefales at se.

Henrik Vinther

Ha, Ridley Scott er tilbage, med en god film vel og mærke (det er bestemt ikke en selvfølge længere). Faktisk en rigtig fin film.
The Martian er fyldt med humor og charme. Matt Damon er fremragende, hans karakter er vildt underholdende. Birollerne er også generelt gode, og filmen er god til ikke at tage sig selv alt for seriøst. Samtidig er filmen et visuelt vidunder, så kan kun anbefale den! Mangler? Tja, der er nogle af karaktererne der mangler lidt substans, og filmen kunne generelt godt stikke lidt dybere, og præmissen er nok lidt for utrolig. Men frygt ej, der er garanti for underholdning.

Annemette

Virkelig en god film, - jeg blev rigtig positivt overrasket over den store mængde af humor og ironi og tiden fløj bare afsted. Bestemt en film, som jeg skal have set igen, - og jeg er ellers ikke til film, der foregår ude i rummet!

Lis

Fantastisk film, som kan ses af alle der tænker over fremtiden.
Virkeligt et mesterværk. Troværdig

Esbenuser/222457

Jeg var meget positiv overrasket over den varme humor, som filmen har hele vejen i gennem. Det var rart med en film, der ikke tog sig selv for seriøst.
Desuden var billederne af golde Mars helt fantastiske og smukke, og man kunne virkelig identificere sig med hovedpersonens følelse af at være helt alene og strandet på planeten.

Det er også længe siden, at jeg har set en film, som udnytter 3D'en så godt. Især den første storm på Mars, er helt fantastisk.

Filmens største problem er dog, at den simpelthen er for lang, og man mister fokus og får punkteret det storladende klimaks.

Alt i alt en ok oplevelse.

Mathilde

En film der rigtig flot filmet, og en humor man kun kan elske

Nils

Astronauten Mark (Matt Damon) er på en Mars, da missionen bliver ramt af en kraftig storm. Da stormen truer med at vælte raketten der skal bringe teamet op til moderskibet, beslutter kaptajn Lewis (Jessica Chastain) at de skal smide hvad de har i hænderne og begive sig til raketten ASAP. Under flugten bliver Mark ramt af et stykke metal som river ham væk fra gruppen og slår ham ihjel … og dog! Metalstykket som har ramt Mark, har smadret sensoren som sender “livstegnsdata” til computeren, og selv om Mark er kommet til skade, er han dog i live. Han beslutter sig for, at han ikke vil opgive, og begynder en kamp for at overleve på den ugæstfri planet indtil næste mission kommer til Mars …

Hele det lange andet akt af “The Martian” handler så om hvordan Mark, ved hjælp af sit ukuelige gå-på-mod, analyserer hans noget kedelige situation, får gjort missionskontrollen hos NASA opmærksom på at han rent faktisk er i live (og det gør han på en yderst kreativ facon) samt hvorledes NASA forsøger at hjælpe Mark, trods en masse intriger … i sidste ende med hjælp fra Kineserne og et lille mytteri ...

Læs hele anmeldelsen her: http://blog.inils.dk/2015/10/07/the-martian/

Thomasuser/836655

Var inde og se The Martian sammen med min datter på 16 og vi var begge enige om, at filmen var et mesterværk af Ridley Scott og måske en af de bedste filmoplevelser i 2015... Filmen er krydret med en masse humor og sammen med alvoren danner den et flot sammenspil.. Og når man tænker på, at eksperter mener at kulissen udemærket kunne udspille sig i virkeligheden , så bliver oplevelsen bare endnu større..

Bjarke

Titlen på denne anmeldelse er nok at overdrive lidt. Filmen er ikke én lang kliché, men jeg synes alligevel at titlen indfanger min holdning til filmen: En utrolig flot film rent teknisk, der så til gengæld mangler lidt i forhold til historien.

Filmen omhandler astronauten Mark Watney, der efterlades af sit hold på Mars, efter han formodes omkommet i en stor storm. Watney er dog stadigvæk i live, og nu gælder det om at holde sig selv i live samt om at få kontakt til Jorden, så han kan gøre opmærksom på sin mildest talt uheldige situation. Heldigvis er Watney botaniker, og heldigvis er han i besiddelse af kartofler (der skulle have været brugt til Thanksgiving). Nu skal han bare have fundet en måde at dyrke dem på - hvilket jo blot kræver noget så simpelt som ilt og vand. Det lykkes dog Watney at skabe disse forhold, og det er lige nøjagtigt det, der er en af de gode ting ved filmen. Vi har set folk overleve umenneskelige forhold før, men ikke på Mars, i hvert fald ikke på så kreativ en måde. Det er ganske underholdende at se på, og man glæder sig konstant til hans næste påfund.

Omgivelserne er også fantastiske. Mars er rigtig flot at se på, og det ene landskabsbillede overgår det andet. Endvidere har filmen et godt soundtrack - discomusik! Det lyder måske lidt mærkeligt på papiret, men soundtracket består af en musiksamling efterladt af en af Watneys kollegaer.

Den sidste positive ting er Matt Damon. Jeg havde læst/hørt flere steder, at Watney som karakter er alt for positiv, og Damon derfor aldrig rigtig kommer til at vise den indre kamp, der unægteligt må forekomme, når man er strandet på en fremmed planet. Jeg synes dog, at Damon på fin vis formidler denne indre konflikt, og han bærer også den komiske rolle formidabelt.

De andre karakterer er til gengæld ikke noget at tale om. Nuvel, der er et par gode bikarakterer hist og her, og scenerne på Jorden og Watneys kollegaers rumskib er fine nok som pauser mellem Watneys påfund, så det ikke bliver for meget af det gode, men derudover er der ikke noget at råbe hurra for. Samtidigt er historien forudsigelig. Man bliver aldrig rigtigt overrasket over historiens udvikling, og slutningen føles, når den kommer, som givet på forhånd. Men hvad så? Det er stadigvæk en flot og ganske underholdende film. Bare ikke mere end det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter