Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Legend of Tarzan

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk grundstemning og indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker ses i faretruende situationer, trues eller dræbes, samt scener hvor mennesker slås mod aggressive gorillaer. Mange kampscener understøttes af en voldsom lydside. I anslaget slås mange mennesker ihjel, og man ser bl.a. korsfæstede mennesker, samt lig der ligger på jorden og i vandet. Da hovedfigurerne er stærke, da volden ikke er udpenslet, og da fortællingen forløses positivt, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.07.2016
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
The Legend of Tarzan
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D
|

Eventyrfilmen ‘The Legend of Tarzan’ begynder i London, mange år efter Tarzan blev fundet i junglen. Nu bliver han kaldt John Clayton og lever et civiliseret liv sammen med sin kone, Jane Porter.

Men Claytons verden ændres, da han inviteres tilbage til Congo som handelsrepræsentant. Den hjemvendte Tarzan er dog uvidende om, at han bliver brugt som brik i et farligt magtspil af den ondskabsfulde Kaptajn Rom.

Tarzan spilles i sin seneste inkarnation af svenske Alexander Skarsgård, og filmen er løst baseret på Edgar Rice Burroughs romaner om Abernes Konge, der er blevet filmatiseret adskillige gange. Den danske skuespiller Casper Crump har en rolle i filmen som Major Kerckhover.

’The Legend of Tarzan’ er instrueret af David Yates, og det er hans første film siden de sidste kapitler af Harry Potter-serien. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1529 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... filmen er, ud over at være kulørt og stærkt underholdende, en spejling af vor tids idealer ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "'The Legend of Tarzan' er en flot og underholdende eventyrfilm, en fornem eksponent for sin genre." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "... en sært uvedkommende størrelse, der på ingen måde formår at gøre Tarzan-skikkelsen relevant for et moderne publikum." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Filmens største kvalitet er [...], at den gør nostalgien lyslevende ..." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en farvestrålende og effektfuld opdatering af Tarzan-filmen." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jette

Filmen er fantastisk flot lavet, handlingen er gennemført og så er Alexander Skarsgaard en flot Tarzan. Universet de har skabt til filmen er meget flot og gennemført - uden tvivl en af de flotteste film set længe som også havde en god og gennemført historie

Julia

This movie was amazing, Margot Robbie played the character of "Jane" very well!

Wayne

Christoph Waltz har efterhånden sat sig fast i skurkerollen. Det er på en måde fint nok. Vi skal så ikke bruge kalorier på at regne ud hvem han er, og han er forbandet god til at være ond og beregnende - men det er til gengæld også lidt kedeligt. Og i denne film er hans dialog begrænset til sætninger som "He will come for you" og "Grab the diamonds".

Alexander Skarsgård har samme træk som far Stellan - og gør det glimrende som mystisk abemand/Lord Greystoke, og er helt klart fit til at svinge sig i lianerne.

Margot Robbie er en tilpas sødmefyld, og kampberedt Jane - hverken mere eller mindre.

Havde filmen været fra tidligt i forrige århundrede, så havde plot og udvikling i historien været mere end rigeligt til en god gedigen Tarzan film - men et moderne publikum må forlange mere end det.

CGI og billeder generelt er helt i top - man kan ikke forlange mere. Det er også tydeligt at forfatter og instruktør har stor kærlighed til figuren.

Hvis der ikke havde være så mange gange, hvor Margot Robbie (Jane) og Samuel L. Jackson havde råbt "John" - og hvis det havde været mere logisk at alle dyr pludselig adlyder Tarzans befalinger, så kunne den godt have fået fire stjerner.

Men den ender på 3 fine stjerner, for det er flot underholdning.

ChazzleBedazzle

Hvor på skalaen skal man placere en film som denne? Desværre havner den lige i midten, hvilket er den værste placering. For det betyder, at den hverken var god eller dårlig. Hverken forglemmelig eller mindeværdig. Den er bare.

Det er fint med en slags fortsættelse af Tarzan, men hvor vil historien egentlig lande? Hvad prøver den at skildre? Tarzan er en interessant karakter, og jeg går ud fra, at filmen forsøger at skildre hans frigørelse fra det billede som dresseret abemand, som verdenen har. Den indre kamp. I stedet ender vi bare med en (meget veltrænet!) mand, der bruger halvdelen af tiden på at løbe i træer og på åbne vidder og den anden halvdel af tiden på at grynte, pippe og brøle (er der i øvrigt nogen, der nogensinde har tænkt over, hvor fjollet hans råb er?), og jeg bliver ikke klogere på, hvilket væsen Tarzan er. Måske var det heller ikke meningen, men altså, nu når filmen hedder The Legend of Tarzan, så burde han måske være lidt mere ... legendarisk.

På billedsiden skuffer filmen ikke, og jeg har kun ros tilovers herfor, men ak - det er jo ikke nok, når man ikke kun ser film med øjnene.

Mickey

"Legend of the Political Correctness" havde været en mere passende titel til denne film :/
Siden det var Warner Bros -med David Yates som instruktør- så havde jeg store forhåbninger til filmen her. Siden de ikke kunne gøre brug af den originale histprie, ja så håbede jeg virkelig at de vill udnytte dét, og lave en mørkere og mere rå fortælling om Tarzan. dette var så ikke tilfældet. Filmen var totalt blottet for overraskelser og vision! Filmen gik mere ud på ikke at træde nogen over tæerne, og ungå at fornærme nogen. Dét resulterede i en lidt halvkedelig film synes jeg :/
Generelt, så synes jeg der skulle have været mere fokus på Tarzan som person og karakter, men det druknede i ALT for mange flasbacks! Dertil, så synes jeg slet ikke at Jane Porter skulle være så meget med i filmen -som hun var. Fordi hun er med bliver både fortælling og handling meget forudsigeligt. I samme ombæring, så var Samuel Jackson's karakter også enormt irrelevant for filmen, for han spillede bare den sædvandlige, råbende, Samuel Jackson-type.

Når filmen så alligevel får 3 stjerner herfra, så er det bl.a for CGI-effekterne, og mest af alt, Alexander Skarsgård i hovedrollen! Som film synes jeg at projektet fejlede, men man kan altså ikke sætte en finger på Skarsgård's arbejde med rollen. han passede perfekt, spillede godt, og så synes jeg faktisk også lidt han lignede Tarzan som man forestiller sig han ville se ud ;)

Jeg håber virkelig at der bliver lavet en film mere, hvor det så kun er med Alexander Skarsgård/Tarzan som central hovedperson, og hvor man så udforsker andre afkråge af hans personlighed og junglen han befinder sig i -For der er potentiale, helt sikkert.

PaLasse

Jeg har altid elsket TARZAn-film, lige siden jeg var lille, og for første gang så de gode, gamle film med Johnny Weissmüller i hovedrollen.

Da jeg så den første trailer til denne nye film, blev jeg lidt skeptisk, for det forekom mig, at filmen var alt for effekt-tung til mig.

Mine bekymringer blev imidlertid gjort til skamme, for filmen viste sig at have både handling og hjerte, og jeg kunne virkelig godt lide måden, den er var skruet sammen på. Masser af gode skuespillere i de respektive roller.

Igen, én af årets positive overraskelser på filmfronten.

Anne Kathrine

Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke havde de store forventninger til filmen, og forventede måske noget i retning af Jurrassic World (altså en lettere åndsvag film med en masse action og et meget hullet plot).

Desuden troede jeg, der var historien om Tarzan fra han blev født, til han mødte Jane osv., jeg skulle ind at se. Jeg var derfor en smule forvirret i begyndelsen, indtil det gik op for mig, at det var en slags efterfølger til den historie jeg kendte.

Alligevel fangede filmen mig, og selvom plottet måske godt kunne have haft lidt mere fylde, og nogle dele var lidt for åbenlyst tynde, endte jeg faktisk med godt at kunne lide historien. Billederne er uden tvivl flotte og musikken var imponerende, og skuespillet var også udemærket. Så ja, jeg synes faktisk godt, jeg kan anbefale den.

Mursaluser/960262

God film, action, kærlighed og masser af historie.
Rigtig god twist at få historien lidt mere over filmen, så den ikke er som alle de andre Tarzan film.

Kawther

Fantastisk film! Ikke lige det man havde forventet ift. Tarzan historien, men ikke desto mindre så er man godt underholdt! Gode kampscener og fin historie.

Thomas

Skønt med en ny historie, proppet med imponerende effekter og masser af action, jeg bliver aldrig træt af Tarzan film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.