Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Last Stand

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
07.03.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Last Stand
|

I actionfilmen 'The Last Stand' lever Owens (Arnold Schwarzenegger) et stille liv som sherif i den søvnige grænseby Summerton Junction.

Han har trukket sig tilbage fra sit job som politibetjent i Los Angeles og håber egentlig bare på at nyde de sidste år som aktiv lovhåndhæver. Imens er en berygtet narkobaron på flugt fra FBI i en specielt udstyret bil med et gidsel og et slæng af hårdkogte bandemedlemmer.

Hans mål er at krydse grænsen til Mexico, og vejen går i den forbindelse forbi Summerton Junction. Den samlede politistyrke har kun ét sidste forsøg til at stoppe ham, og Owens bliver en vigtig brik i regnskabet.

Efter en årrække som guvernør i Californien er verdens måske største actionstjerne gennem tiderne, Arnold Schwarzenegger, tilbage på det hvide lærred.

Det er hans første hovedrolle siden 'Terminator 3: Rise of the Machines' (2003), men sidste år optrådte han kort i 'The Expendables 2', og senere i år kan vi opleve ham i fængselsfilmen 'The Tomb' over for Sylvester Stallone.

'The Last Stand' er den sydkoreanske instruktør Jee-woon Kims første amerikanske produktion, men han er kendt i Vesten for film som 'A Tale of Two Sisters' (2003) og 'A Bittersweet Life' (2005).

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (190 votes)
4.2
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... har både biljagt i luksusbiler, hektiske skuddueller og nævekampe mand til mand. Men først og fremmest har den humor!" (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en actionfilm af den gamle skole. [...] Og selvom Arnold stadig ikke er verdens bedste skuespiller, så fylder han lærredet ud." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... Schwarzenegger hjælpes ikke synderligt på vej af det ultratynde, klichélæssede manuskript, hvis historie ligner en dårlig parodi på en B-western fra tidernes morgen. [...] Nybegyndere behøver ikke stige på her, og gamle fans ved, hvad de får." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "På sine egne præmisser, som ikke er specielt ambitiøse, fungerer filmen faktisk rimeligt... Men handlingen rejser et moralsk problem. Fordømmer man Tarantinos tegneserievold, hvad så med våbendyrkelsen og splatterscenerne her?" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... skal ses for sine gode actionscener og sin befriende useriøsitet - men så er den også glemt." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

  • Weekendavisen

    "Især for mænd, der var drenge i actionheltens storhedstid, vil 'The Last Stand' være en sjov og stemningsfuld bagatel." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lykke Sofie

Overraskende sjov :)

filmkorn.dk

Det er en b-film, ingen tvivl om det, men en underholdende en af slagsen.

Du kan læse mere på mit website.

mikkel knudsen

Endnu en super fed action film med den gode Arnold Schwarzenegger. Der var masser af action og nogen gode scener med humor, og Arnold er stadig væk rigtig god til at lave film.

Maiken

Må indrømme, at filmen kedede mig ufatteligt den første time ca. Men så kom der lidt mere gang i den, og det endte da med jeg både synes filmen blev spændende og sjov.

Nicolaiuser/919745

Et sindsygt godt comeback for Arnold. Arnold formår at få samme humor tilbage med action og stil på trods af alderen. Arnold bære dog ikke filmen alene og med de mange gode skuespillere, er denne film bare fed!!!

Kimuser/264153

Kedelig comeback film fra arnold.
Det er ¨sådan en film man bare lejer i blockbuster og hurtigt glemmer. Det er ikke nok med masser af skud, når film er så hullet og plat.

ove

der nogen film man købe når de er sat nede i pris . the last stand skal jeg køde på blu ray den de 27.5 de er den beste film jeg har set i år

Rasmus Palmelunduser/731423

Var til snigpremiere på The Last Stand i onsdag i Biocenter Kolding. Årsag: Arnold Schwarzeneggers første film med ham i hovedrollen, siden han stoppede som guvanør i Californien.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har en svaghed for det østrigske ( forhenværende ? ) muskelbundt, og det med hans manglende skuespilevner har jeg aldrig forstået, endsige hæfte mig ved ( ikke at der ikke kan være noget om snakken, men det har aldrig været et emne for mit eget personlige vedkommende ).

Hvad angår selve filmen, ja så var jeg kostelig underholdt. Jeg synes, at jeg til fulde fik det, jeg havde håbet på. En Arnold Schwarzenegger, der aldren til trods, alligevel leverer den type underholdning, som jeg personligt selv er til fals for. Slutopgøret i filmen var en fornøjelse, især fordi skurken ikke bare bliver ordnet med et tryk på aftrækkeren.

Desuden bød filmen på flere overraskelser for mit eget vedkommende. Jeg havde ikke lige fanget, at Forest Whitaker var med i den her film, og det var da først under rulleteksterne, at jeg fandt ud af, at Peter Stormare også medvirkede i filmen. Hvilket han også gjorde ganske godt efter min mening.

Så for mit vedkommende var The Last Stand god underholdning med et par overraskende plusser gemt i ærmet.

Hanne

Underholdt fra start til slut. En aneelse for meget splat.

peter

Så den til forpremiere i går aftes, og selvom han er kommet op i alderen, så var det virkelig god actionfilm, med en masse fede scener og hvor Arnold virkelig var i hans es.

Hele filmen var blandet med humor og action, så salen var hele tiden med på filmen - ikke noget med at folk sad og snakkede.

Jeg vil sige at denne er bedre en Expendebal 2 - selvom den også var god.

Kan virkelige anbefale folk at se den, og glem at han er blevet 65 år - har har tilført hans skuespil noget nyt.

Mon ikke der komme en to'er - det kan den sagtens trække.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.