Cookie- og Privatlivspolitik

The Kindness of Strangers

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt stemning. Den indeholder mange skildringer af hjemløse og to gange findes personer liggende ude næsten døde af kulde. Der er også enkelte scener med sorg, aggression og vold: Flere gange ses mennesker grædende, en person kaster en stol ud ad et vindue, og en person overfalder en anden og slår vedkommende til blods. Da det voldsomme imidlertid er kortvarigt og ikke udpenslet, og da filmen generelt er roligt fortalt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
18.06.2020
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Kindness of the Strangers
|
Billetter

Dramaet 'The Kindness of Strangers' foregår i New York og følger fire mennesker igennem den værste krise i hvert deres liv.

Clara og hendes to sønner ankommer til Manhatten uden penge på lommen, men med en plan: At skjule sig midt i verdens travleste by, så børnenes far ikke kan finde dem. 

Her møder hun den netop løsladte Marc, der har fået en ny chance i tilværelsen som manager på en russisk restaurant fuld af kulørte eksistenser. 

Restauranten bliver ikke bare deres mødested, men også et frirum for de ensomme eksistenser, sygeplejersken Alice og den hjemløse Jeff. Snart er de hver især på vej oven på igen - ikke mindst pga. en hjælpende hånd fra en fremmed.  

'The Kindness of Strangers' er instrueret af den danske filmskaber Lone Scherfig, der tidligere har lavet kæmpehittet Italiensk for begyndere og den Oscar-nominerede An Education.

Scherfig har for første gang lavet film i og om USA, men 'The Kindness of Strangers' er stadig en dansk produktion. 

På rollelisten ses både danske og udenlandske skuespillere, bl.a. Bill Nighy som også medvirkede i Scherfigs seneste film Their Finest Hour.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (40 votes)
4.8
2.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Lone Scherfig er en af Danmarks dygtigste instruktører; hun er stærk i historiefortællingen, men virker her for forelsket i Manhattan til at fortylle for alvor." (Stephanie Caruana)

  • Børsen

    "'The Kindness of Strangers' har gode intentioner og gode skuespillere, men man bliver aldrig rigtig fanget af historien." (Michael Solgaard)

  • Jyllands-Posten

    "... et fedtet melodrama, der ikke rammer nogen klangbund i ægte følelser." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Det er som at se en censureret familieudgave af en Dickens-fortælling. En disneyficering af virkeligheden, der retoucherer ulighed i USA for at bruge den som teaterkulisse til en soap om næstekærlighed." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Der er så mange gennemførte detaljer og finesser i persontegningen. Vi kan alle lære lidt af denne fabel. Måske fortjener tiden en hårdere film, men den har godt af at se 'The Kindness of Strangers'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lotte

Fin, lille film om en flok fremmede, hvis liv bliver viklet ind i hinandens på kryds og tværs. Mindede mig lidt om Love Actually - og ikke kun fordi Bill Nighy havde en mindre rolle som wanna be russer.

Christinuser/154223

Har lige set filmen og den er virkelig skøn. Midt i denne coronatid hvor alt gælder om at holde afstand, er det dejligt at se en film, hvor det handler om det modsatte...Filmen er både sjov, rørende og finurlig og behandler et emne mange kender, nemlig ensomhed. Og så er det et skønt blandet cast, med mange sjove biroller, men hvor hovedpersonerne shiner og dem får man lyst til at se meget mere til. Så jeg kan kun anbefale at se filmen, især hvis man trænger til drama men også et smil på læben og et lille stik i hjertet....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.