Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Hunger Games: Catching Fire

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en spændingsladet grundstemning, som til tider bliver truende og angstpræget. Den indeholder lange dramatiske scener med forfølgelser, vold og drab, ligesom der er flere meget følelsesladede scener, hvor man blandt andet ser angste mennesker, der kæmper for deres liv. I en scene bliver en mand skudt i hovedet - det er dog filmet på sådan en måde, at man ikke ser skuddet ramme, i en anden lettere klaustrofobisk og angstpræget scene ser man en kvinde lukket inde i et glasrør, der kæmper forgæves for at redde en mand uden for røret. Da filmen foregår i et urealistisk science fiction univers, da de voldlige scener er klippet sådan, at volden ikke fremstår detaljeret, og da hovedpersonen fremstår særdeles stærk og handlekraftig vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
20.11.2013
| |
2 timer 26 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Hunger Games: Catching Fire
|
Versioner: se alle
Særvisning, Originalversion
|

I filmen 'The Hunger Games: Catching Fire' er Katniss Everdeen og Peeta Mellark fra Distrikt 12 vendt hjem efter at have vundet det 74. årlige dødsspil. Men de to sonere må atter forlade deres familier for at tage på en sejrstur gennem Panem og promovere det makabre realityprogram, hvor børn tvinges til at kæmpe for livet.

Turen gennem distrikterne afslører, at et oprør ulmer lige under overfladen, og at Katniss er blevet et symbol på frihed. Den tyranniske præsident Snow må derfor forberede et alternativt 75. Dødsspil, hvor "The Girl on Fire" igen er en afgørende brik.

’The Hunger Games: Catching Fire’ er fortsættelsen til den succesfulde ’The Hunger Games’ (2012), hvor Oscar-vinderen Jennifer Lawrence indtog rollen som den kampdygtige Katniss Everdeen.

Suzanne Collins’ romanserie har vist sig som den oplagte arvtager til Harry Potter og Twilight-sagaerne med sin store, unge og dedikerede fanbase og bliver til i alt fire film.

Dødsspillets rolleliste byder på en del gengangere fra den første filmatisering, men med en betragtelig tilføjelse i Philip Seymour Hoffman (Capote). I instruktørsædet sidder denne gang Francis Lawrence (Constantine), som også har fået tjansen på de sidste to film i serien.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2478 votes)
5.1
4.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmserien er [...] ved at udvikle sig hen imod det fejlfri og bider Harry Potter bagi som den vigtigste filmserie til unge og de unge i hjertet." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] resultatet er en både underholdende, mørk og rystende flot film, der sætter sig dybt under huden - på både børn og voksne." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] ’The Hunger Games: Catching Fire’ er toptunet underholdning med både kant og finesse." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] ikke alene er 'The Hunger Games: Catching Fire' en lige så spændende film, som 'The Hunger Games' var - den fortsætter også det fuldkommen overbevisende dystre fremtidsunivers." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Borgerkrigsdramaet har hverken Harry Potters variationsmuligheder eller ’Twilight Saga’s romantiske langhalmstærsken, men kun sin spænding at gøre godt med." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Young adults-målgruppen er blevet spist af med en række halvdårlige film, [...] men 'Catching Fire' er et kvalitetsprodukt..." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Gary Ross’ filmatisering af første bind i Suzanne Collins’ romantrilogi om 'The Hunger Games' var bedre end forventet. [...] Men toeren er bedre." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Dude

Glæder mig helt vildt til forsættelsen, kan næsten ikke vente. Det er helt klart en af mine must see movies i 2013.

Fia

Jeg har læst bogen på engelsk, og jeg ikke vente med at se filmen! Jeg er sikker på, den bliver mindst lige så god som The Hunger Games. Desuden er jeg også vild med valget af skuespillere i filmene. Det kan kun blive godt!

ACuser/534741

Jeg ville helt klart andbefale folk at gå ind og se den den er alle pengene hver

Glæder mig helt ekstremt til Løbeild ;-)

Isabell

JEG GLÆDER MIG HELT VILDT MEGET TIL AT SE DEN HER FILM!
THE HUNGER GAMES (DEN FØRSTE) VAR VILDT FANTASTISK GOD, JEG HÅBER BARE DENNE BLIVER LIGESÅDAN ELLER BEDRE!
JEG SKAL UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER SE CATCHING FIRE DET BLIVER FANTALASTISK!!!!!<3<3<3<3<3<3<3<3<33<3<3<33<3<3<3<3<3<33<3<3<3<3<3

The Other Account

Jeg er enig med dig Isabell. Jeg synes at 'The Hunger Games' var en fremragende film, som også bød på gode skuespillere og en helt igennem tip top historie og handling som både var spændende og underholdene. Jeg ser også frem til denne efterfølger, som jeg kryddser alle mine fingre på, bliver lige så god eller bedre som den første film.
Lyt til Isabell og se 'The Hunger Games', for jeg skal også uden tvivl se 'Catching Fire' (denne gang med nogle af vennerne) :)

Ps.'The Hunger Games' er både for drenge og piger!

Glæder mig!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.