Cookie- og Privatlivspolitik

The Host

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
28.03.2013
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Host
|

I 'The Host' befinder vi os i en fremtidig verden, hvor menneskeheden er blevet invaderet af fremmede sjæle, der overtager menneskets sind én efter én.

Den unge kvinde Melanie Stryder har stadig sin frie vilje og er derfor konstant på flugt. En dag møder hun menneskedrengen Jared, og det er kærlighed ved første blik. Men parret får desværre kun kort tid sammen, da Melanie fanges og overtages af sjælen Wanderer.

Melanies følelser og minder viser sig dog at være så stærke, at de overvælder den fremmede sjæl, og pludselig opstår en hidtil uset kontakt mellem de to livsformer.

Den romantiske science fiction-film 'The Host' er baseret på Twilight-forfatteren Stephenie Meyers roman af samme navn (på dansk: Vandrende sjæle).

Saoirse Ronan (The Lovely Bones) spiller Melanie, mens Jeremy Irons søn, Max Irons, spiller hendes elskede Jared. I andre store roller ses Diane Kruger (Inglourious Basterds), William Hurt (A History of Violence) og Jake Abel (I Am Number Four). 

'The Host' er instrueret af Andrew Niccol, der har masser af science fiction-erfaring fra film som 'Gattaca' og 'In Time'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (357 votes)
4.1
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Replikkerne er korte og naive, og de unge skuespillere kommer til at se lidt for stive ud. [...] en kedelig historie, hvor alle hele tiden ser meget alvorlige ud, og hvor der ikke er sneget bare ét lille grin ind." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... instruktøren Andrew Niccol holder tøjlerne stramme. De unge skuespillere giver flot liv til budskabet... Og i en vigtig birolle giver én af branchens bedste, William Hurt, hele historien tyngde." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... en lang ophobning af tåbeligheder, og jeg kan faktisk ikke komme på et eneste forsonende element..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... på én gang bagstræberisk og pseudofuturistisk fabel om en fremtidsvision så fortænkt, at den ikke berører sit publikum overhovedet." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Dilemmaet mellem menneskers mangelfuldhed og de fremmedes topeffektive (men totalitære) velfærdsstat ofres der ikke dybe tanker på. Og i stedet for potentielt interessante biokemiske teorier ... får vi bare den oldgamle dualisme mellem sjæl og krop..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Vist er udførelsen kejtet, men Meyer har atter friske ideer." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Bjarke Friis Kristensen

Rumvæsner, der har taget bolig i næsten alle mennesker på jorden, nærkontakt af romantisk tredjegrad og identitetsproblematikker. Ja, der er hældt tankevækkende stof i science fiction-gryden – desværre forbliver det ved halvglatte kvæk, mens vrøvl og flad kærlighedsflimmer får overtaget i en ellers ok flot visualiseret fremtidsdystopi.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=14898

Guldberguser/490080

Når man alligevel sidder alene hjemme en aften og mest bare har lyst til hjernedød tv, er den fantastisk. Måtte grine lidt da der pludselig var stemmer i hovedet på "Melanie", men synes generelt historien er meget sød og skuespillet er godt. Men var det ikke for at jeg kunne sætte filmen på pause et par gange, var den blevet ALT for langtrukken.

Katriona

Jeg synes slet ikke The Host fortjener så dårlig og negativ kritik. Historien er meget god og beviser at Meyer kan andet end at skrive vampyrfiktion. Men jeg synes filmen er ret langtrukken og alt for seriøs. Jeg mener hvornår må man grine i den film? Også synes jeg desværre at filmen ødelægger pointen som er i bogen. Jeg synes skuespillerene er super godt castet og at de spiller rigtig godt! 4 stjerner!

Sune

Filmen starter godt men bliver ret fesen senere henne.. Tror den hovedsageligt henvender sig til det kvindelige publikum.. Det Twilight skinner lidt igennem... Men Hey , de film skal der også være plads til så kan vi drenge se vores action osv. :)

Anne Kathrine

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er særlig stor fan af Stephanie Meyer og hendes tvivlsomme evner som forfatter. Jeg har dog en søster, som er af en anden mening, så da hun spurgte om jeg ville med ind at se den, valgte jeg at sige ja.

Selvom historien på sin vis er sød nok, er der rigtig mange ting i filmen, der ikke fungerer, og den fangede mig aldrig rigtig. I stedet oplevede en lang række flade karakterer, der havde potentiale til at være meget mere interessante og en handling, som til tider grænsede på til det kedelige.

Jeg må konkludere at filmen egner sig bedst efter en hård dag, hvor man bare har brug for at smide sig foran fjernsynet og se noget ligegyldigt. Til det formål er den til gengæld perfekt.

Liva

Bedste film jeg NOGENSINDE har set!!!

Thomas

SÅ har du godt nok ikke set mange...

Gabrielle

Helt klart en tøse ungdoms film. Den er lidt spændings højdepunkter, men ikke det store at prale af. Hvis man kan lide kærligheds film, om forbudt kærlighed er det helt klart en film man skal se, men hvis i forvejen kunne brække sig over Twiligt, vil jeg anbefale, at man ikke ser den.
Jeg er selv ikke særligt intereseret i genren, og brød mig virkelig ikke om Twiligt, dog synes jeg klart denne er bedre, men klart mere spændende skuespil, samt skuespillere.
Selvom der er en handling, er det en handling som man sådan set har set før, og derfor er der ikke de store overraskelser.

Kimuser/264153

En kæmpe skuffelse, en ørken vandring. Længe siden jeg har kedet mig så meget. Filmen er hverken spænnende, ingen romantik, og der mangler meget, det er discount agtigt så det gør helt ondt. Pinligt

Line Fallesen Nielse

Har hele tiden sagt at jeg ikke gad læse bogen på grund af de anmeldelser jeg har set på den, men da jeg hørte den kom på film blev jeg alligevel små interesseret.

Har ikke fortrudt at jeg så den for det er bestemt en sød film, men havde ikke behøvet at se den i biffen.
Den indeholder sød kærlighed og den har et godt cast, men ellers er historien lidt tynd og der er nogle ting som ikke virker helt gennem tænkt.. fx. hvordan kan en bil bare begynde og flyve og dreje rundt om sig selv uden nogen kant til at få den air bourn..??

Går du dog ikke op i action detaljer og bare vil se en sød kærligheds film så se den endelig for det er der masser af.. og der er også nok af attraktive mennesker at kigge på!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.