Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Host

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
28.03.2013
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Host
|

I 'The Host' befinder vi os i en fremtidig verden, hvor menneskeheden er blevet invaderet af fremmede sjæle, der overtager menneskets sind én efter én.

Den unge kvinde Melanie Stryder har stadig sin frie vilje og er derfor konstant på flugt. En dag møder hun menneskedrengen Jared, og det er kærlighed ved første blik. Men parret får desværre kun kort tid sammen, da Melanie fanges og overtages af sjælen Wanderer.

Melanies følelser og minder viser sig dog at være så stærke, at de overvælder den fremmede sjæl, og pludselig opstår en hidtil uset kontakt mellem de to livsformer.

Den romantiske science fiction-film 'The Host' er baseret på Twilight-forfatteren Stephenie Meyers roman af samme navn (på dansk: Vandrende sjæle).

Saoirse Ronan (The Lovely Bones) spiller Melanie, mens Jeremy Irons søn, Max Irons, spiller hendes elskede Jared. I andre store roller ses Diane Kruger (Inglourious Basterds), William Hurt (A History of Violence) og Jake Abel (I Am Number Four). 

'The Host' er instrueret af Andrew Niccol, der har masser af science fiction-erfaring fra film som 'Gattaca' og 'In Time'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (354 votes)
4.1
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Replikkerne er korte og naive, og de unge skuespillere kommer til at se lidt for stive ud. [...] en kedelig historie, hvor alle hele tiden ser meget alvorlige ud, og hvor der ikke er sneget bare ét lille grin ind." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... instruktøren Andrew Niccol holder tøjlerne stramme. De unge skuespillere giver flot liv til budskabet... Og i en vigtig birolle giver én af branchens bedste, William Hurt, hele historien tyngde." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... en lang ophobning af tåbeligheder, og jeg kan faktisk ikke komme på et eneste forsonende element..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... på én gang bagstræberisk og pseudofuturistisk fabel om en fremtidsvision så fortænkt, at den ikke berører sit publikum overhovedet." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Dilemmaet mellem menneskers mangelfuldhed og de fremmedes topeffektive (men totalitære) velfærdsstat ofres der ikke dybe tanker på. Og i stedet for potentielt interessante biokemiske teorier ... får vi bare den oldgamle dualisme mellem sjæl og krop..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Vist er udførelsen kejtet, men Meyer har atter friske ideer." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marie-Louise

men forudsigelig historie

Jakob P.

The Host får 4 stjerner af Anmelderen ****

The Host er skabt af Stephenie Meyer, som jo er forfatteren bag Twilight-serien, og derfor var denne her film både interessant og spændende at se. Først skulle jeg jo se, om filmen overhovedet var noget for mig. Men til min store overraskelse blev jeg positivt overrasket, imponeret og interesseret i filmen. Det er helt sikkert en action-adventure film, blandet med en god gang romantik i en unik kombination. Den er spændende og interessant på den gode måde, uden at være alt for sukkersød, og uden at den bliver alt for kedelig. Det er en anderledes måde at forestille sig en invasion på, for man forestiller sig altid en fjendtlig og meget fysisk kontakt, hvis der skulle komme rumvæsner og forsøge at overtage vores verden. Men i denne film er hele delen ved overtagelsen noget helt andet, og jeg synes faktisk det er rigtig godt fundet på, og rigtig godt tænkt af Stephenie Meyer.

Jorden er blevet invaderet af rumvæsner, i form af fremmede "sjæle", som har overtaget menneskers bevidsthed. Mennesker bliver indfanget, de får indsat en fremmed "sjæl" i kroppen, og så begynder deres øjne at lyse omkring iris i øjnene. Der er kun en lille gruppe oprørere tilbage, som kæmper for at bevare deres egen frie vilje, og for retten til at eksistere. Teenageren Melanie har indtil nu været fri, men sjælen Wanderer besætter hende. Men det viser sig at Melanie ikke er den mest samarbejdende vært. Melanies sind modsætter sig overtagelsen, og nægter at lade sig overtage, og Wanderer fyldes med minder om broderen Jamie og kæresten Jared. Konflikten i Melanies krop tager til, og bliver værre, da det lykkes Wanderer at finde ud af hvor oprørerne skjuler sig. Spørgsmålet er nu, hvilken bevidsthed der er stærkest, er det Wanderer? Eller er det Melanie? Og hvad vil der ske, hvis Wanderer finder oprørerne?

The Host er en nyere film, den er fra 2013, og jeg synes faktisk den er lidt overset. Jeg synes i hvert fald den er bedre end jeg havde forventet, så på den måde var det en god oplevelse at se den. Filmgenren læner sig op ad sci-fi, adventure, action og romantik, og er blandet sammen på en rigtig god og konstruktiv måde. Jeg synes at hovedrolleindehaveren Saoirse Ronan, spillede rigtig godt og naturligt, og illustrerer konflikten inde i Melanie rigtig godt. Det samme gør de to mandlige roller, som Saoirse Ronan er splittet mellem, som er spillet af Max Irons og Jake Abdel. Skuespillet er godt, historien er god, og handlingen er spændende. Filmen er godt skruet sammen, scenerne er godt klippet sammen, og filmen generelt har en god rytme. Jeg synes det var en god oplevelse at se filmen, den var bedre end jeg troede, og jeg synes helt klart den fortjener sine 4 stjerner som hermed er givet.

Quilstor

Det er ganske enkelt, filmen er forfærdelig.
Man starter med MEGET kort at blive introduceret til et univers, som man aldrig bliver helt fanget af, Andrew Niccol har åbenbart syntes at det var nok til at give en ide af universet til resten af filmen. Hovedpersonen skifter mening om alt konstant personen har ikke noget motiv for hvad hun gør, og så bliver man enormt træt af at høre om de indre diskussioner hun har men hende der har "besat" hende

Lena

Den var sgu lidt plat, men meningen var god og lidt smuk. Så middel karakter herfra :)

Cajsauser/124940

Skaber totalt skam over bogen som forresten var fantastisk og stadig er en af mine yndlings boeger!
Slet ikke på boelgelaengde med bogen.
Mangler mange detaljer og som om de bare proever at få det hele overstået. Saetter også ALT for meget praeg på det romantiske.. Serioest..

Kun 1 stjerne derfor der stadig var få ting der var bemaerkelsesvaerdige..

Josefine

Come on! Det kan bare ikke passe. Ville vente med at se filmen til jeg havde læst bogen færdig. Kæft hvor blev jeg skuffet! Er det overhovedet muligt at tage så god en historie, og lave den om til lort? Og Ronan spiller ad helvede til. Ikke noget med at komme op på hesten igen for hendes vedkommende. Bare bliv liggende.

Frank

Dårlig

Wayne

Jeg er normalt vild med fremtidsfilm - men jeg kedede mig bravt gennem det meste af filmen. Der var alt for mange plothuller i historien til at den kunne fange mig.

Ikke voldelige aliens, som overtager menneskene - og jordens befolkning begynder først at kæmpe, da det faktisk er for sent?

Julie

den er meget god kommer der en 2 af den

Finn

Jeg synes nu den var god, hvem siger det ikke kunne ske, måske ikke sådan. Men man ved jo ikke hvordan aliens ser ud. De her souls som de kaldes, er nok hentet fra Avatar, de ligner dem som flyver rundt der.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.