Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Hitman's Bodyguard

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning med en humoristisk undertone. Der er talrige actionfyldte og voldelige scener med bilræs, nævekampe, spark, drukning, skyderier, elektrisk tortur og eksplosioner. I mange scener ses mennesker slås og rammes af skud, så blodet sprøjter. Det gælder både anonyme personer og filmens centrale figurer. En mand får jaget en pen igennem sin hånd. I denne og flere andre scener ses mennesker lide og læsionerne ses detaljeret og blodige. Da filmen imidlertid rummer et element af humor, der gør volden mindre påtrængende, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
31.08.2017
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Hitman's Bodyguard
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio, Strikkebio
|

Action-komedien 'The Hitman's Bodyguard' handler om top-livvagten Michael Bryce, der efter at have mistet en vigtig kunde er blevet degraderet til lavbetalte småjobs.

Hustruen er også skredet, og selvom Bryces evner som bodyguard stadig er uovertrufne, har hans selvtillid fået et gevaldigt dyk.

Da han får til opgave at beskytte verdens bedste lejemorder, Darius Kincaid, som skal vidne mod en skruppelløs diktator ved krigsforbryderdomstolen i Haag, kommer han på sin hidtil vanskeligste opgave, både professionelt og personligt.

'The Hitman's Bodyguard' er en grovkornet og voldelig action-komedie, der er som skabt til fans af film som The Long Kiss Goodnight, der også har Samuel L. Jackson i den ene hovedrolle, og som er båret af rap dialog mellem to meget forskellige karakterer.

Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson lagde begge stemme til animationsfilmen Turbo, men det er deres første fysiske møde på det hvide lærred. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (277 votes)
4.6
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... havde været klart bedre, hvis den var kortere. Alligevel overgiver man sig [...], fordi både Reynolds og Jackson kan kunsten at aflevere selv magre replikker med velfungerende drengerøvsfernis." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Det er okay underholdende, men også hurtigt glemt, og filmen kunne sagtens være kortere, så havde både action og humor måske aldrig nået at blive trættende." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... selv om [instruktøren] her har indskrevet glimrende navne [...], lykkes det [...] ikke i denne ombæring at overbevise om, at han er i stand til at lave seværdige film." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... selvom både Reynolds og Jackson forsøger at sparke liv i løjerne, så virker de mest, som om de keder sig bravt ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Ryan Reynolds er ikke usjov i alle scener som indebrændt blegning [...]. Men der er for mange dumme jokes ..." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Spidermanuser/166287

Godt gang i splatter effekterne og udemærket underholdt af disse 2 herrer.

Helle Harder

Super morsom og flotte action scener - den svære balance mellem de to er ramt rigtig godt.

Fauzia

Før filmen var jeg spændt på om Samuel J. ville bruge sit berømte udtryk "Motherf..." - det blev så brugt meget flittigt af samtlige skuespillere.

Det er en fed action komedie, hvor man kan se, at selv Samuel J. og Ryan Reynolds griner og lader til at have haft det sjovt ved optagelserne, hvilket kun gør oplevelsen sjovere.
Synes at sidste halvdel af filmen var langtrukken og havde forventet at se lidt mere til Salma Hayek; hun spillede en kliche fyldt karakter og det faldt lidt til jorden for mig. Men det er vist meningen at det skal være en skør film.
(Og så var det underligt at se skuespilleren (Black Sky) fra Daredevil/Defenders i en fredsommelig rolle.)

jeanette

Super god sjov og bang bang...

Andreas

En god film med et cast som gør det til en super oplevelse. Kan varmt anbefales!

christian gylling user/957876

god sjove

Anders

..Tik Tak Motherfucker...

Casper

Fed fed film. Lige fra start af bliver der givet den gas og skudt mennesker (både gode og onde). Som Ryan Reynolds selv kommentere: "This guy single handled ruined the word motherfucker". Så vær beredt på at have ordet "mortherfucker" rungende i hovedet efter filmen.

Christel

"The hitman's bodyguard" indeholder både romantiske intriger, action på høj plan samt humor i særklasse. Den rammer derfor det brede publikum, hvorfor den med garanti vil være et hit hos de fleste. Selvom det er en action komedie, giver den refleksion til eftertanke. Jeg var uden tvivl underholdt hele vejen igennem, og vil anbefale denne til alle.

Christina Søeuser/171887

En film hvor man virkelig er underholdt hele tiden, og med humor som fik mig til at grine så meget at jeg fik ondt i maven. :-) Kan varmt anbefales.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.