Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Expendables 3

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget og hæsblæsende grundstemning. Der er mange scener med skud, drab og voldsomme kampe, og hovedfigurerne er ofte i overhængende livsfare. I én scene skydes en mand flere gange, og han ses liggende på jorden med skudsår i brystet. I en anden scene angribes og beskydes hovedfigurerne med både missiler og geværer, man ser mange mennesker blive skudt, dræbt og slynget gennem luften i voldsomme eksplosioner. Da filmen forløses positivt og ikke indeholder udpenslet vold, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.08.2014
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Expendables 3
|

I 'The Expendables 3' står Barney Ross over for sin mest personlige opgave til dato, da hans tidligere medstifter af gruppen The Expendables, Conrad Stonebanks, pludseligt vender tilbage.

Barney troede, han havde slået ham ihjel i et tidligere opgør, men i stedet er Stonebanks blevet en brutal våbenhandler på den gale side af loven. Nu har det tidligere medlem gjort det til sin fremmeste opgave at gøre en ende på sin gamle kollega og resten af holdet. Men ved hjælp af en blanding nye rekrutter, tidligere allierede og gamle holdkammerater har Barney et par esser gemt i ærmet. 

Sylvester Stallone er igen Barney Ross, som får nye, hårdtslående kolleger i form af Wesley Snipes, Antonio Banderas og Kellan Lutz, mens Mel Gibson har den skurkagtige rolle som Conrad Stonebanks. Harrison Ford har overtaget den hemmelighedsfulde bagmandsrolle fra Bruce Willis, dog som en ny karakter. 

Filmserien har indtil videre indspillet 579 mio. dollars og givet comeback til en række mere eller mindre glemte action-stjerner som Dolph Lundgren og Jean-Claude Van Damme.

'The Expendables 3' instrueres denne gang af Patrick Hughes, der modsat de fleste af sine skuespillere hører til den yngre generation med kun én tidligere spillefi lm på CV’et. Han er dog allerede hyret til at genindspille den indonesiske actionfi lm The Raid (2011) i USA. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (182 votes)
4.3
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'The Expendables 3' er præget af for mange forberedelser i forhold til action, og det er forbløffende lidt, man får ud af alle stjernernes arv på det store lærred." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] når slagsmål, skuddueller og actionsekvenser med både helikopter og godstog fungerer så godt, som de gør i 'The Expendables 3'', så kan det være svært ikke at heppe." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'The Expendables 3' er for alle dem med et bankende, nostalgisk action-hjerte, der elsker larm, bulder og brag - og ikke for så mange andre." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "'The Expendables 3' er, hvad det er, og uanset hvordan man vender det, er det ikke godt nok." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Endnu en gang har Stallone og co. skabt et kludetæppe af en film, der trods sine tydelige mangler har glimtvis gennemslagskraft." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "I tredje ombæring falder de selvironisk mandehørmende replikker endnu tungere end tidligere i en film, der, grundideen taget i betragtning, tager sig selv alt for alvorligt som actionfilm." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Hvis man ser på de sakkende kroppe, er der faktisk en vis værdig flair i det hele. [...] Det er de sidste hårde mænd, der går i krig for at redde den blomstrende ungdom. John Wayne og John Ford ville sige respekt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Fauzia

Ud fra de mindre positive anmeldelser, er jeg blevet positivt overrasket. Der behøver ikke at være en decideret handling, når de gode gamle skal uddele øretæver.

Bruce Willis var dog lidt savnet, Banderas leverede flot skuespil. De nye expendables fungerede fint, men det var de gamle drenge som man var kommet for at se.

Kan klart anbefales at se i bio.

Hønsemandenuser/179710

Blev mega skuffet over filmen. Den skal ivertfald aldrig ses igen

bigbro69

Forhåbentlig stopper Sly, mens legen er god, for formularen virker ikke mere! Tredje udspil i føljetonen er den klart dårligste af de 3, så med mindre han finder nye elementer til føromtalte formular, skal han nok se sig om efter nyt materiale.

Filmen er generelt alt for lang, med for meget ligegyldig fyld, og til tider en lidt for tåbelig dialog. Eneste rigtige lyspunkt er Mel Gibson, som den forræderiske forbryder. Klasse fornægter sig ikke. Banderas' karakter er mere gal end genial, mere pinlig end sjov. Ford kender vi fra lignende roller, og han liver da gevaldigt op i den afsluttende aktion. Hvilket får bedømmelsen op på en god 3'er fra en lidt slatten 2'er. Her er virkelig smæk for skillingen, eminente aktionsekvenser og nærkampsituationer.

CGI-effekten på den nedstyrtende fabriksbygning er fornuftigt lavet, men jeg ved da ikke hvorfor elever har skullet frembringe/generere alle eksplosionerne, for det giver samme misfornøjelse, som når man genser gamle 90'er-film, da CGI var i dets vorden. Patetisk ringe. Måske har man villet spare på filmeffekterne, for at have råd til superstjernerne. Dårlig beslutning.

Som allerede nævnt bør Sly ryste posen eller stoppe her. Jeg er mest til det sidste. Der skal også være tid til en Rambo 9 og en Rocky 12 ;-)

Rixer

Super fed film, men Bruce Willis mangler :(

JB69user/72434

God action i et par timer. Vi hyggede os fint, men en smule ærgerligt at der skal nye unge med og levere varen meget af tiden. Vi ser dem nemlig mest for at opleve de gamle "tosser" give den gas, men se den bare, hvis du skal have slået et par timer ihjel. Det den værd......

ali

Sådan en film skal man ikke ta seriøs. Det virker som en flok drenge som bare har det sjovt. Det var endnu en gang dejligt at se alle de gamle super stjerne samlet i en film. Og det er så fedt at se dem ta lidt pis på sig selv. Go underholdning. Specielt hvis man har været fan af dem.

Kenneth

Stallone og Co i topform.. Men filmen præges tydeligt oglidt for meget af at morgendagens nye filmhelte skal sættes rampelyset.. Lidt ærgeligt efter min smag :)

karina

En fed film med masser af aktion :)

Rasmus Abild

Ret God er en underdrivelse. jeg var helt vild med den.
fed måde at trække den et nummer op. og det virker også rigtig.
håber der kommer EN til!!

porteruser/911459

Jeg er stor fan af Sylvester Stallone og de to tidligere Ex-film, men den her føles mere "seriøs" og de gamle drenge har faktisk ikke meget "screen time" og det er den yngre (og kedeligere) generation, som præger filmen. Der er enkelte scener der er en Expendables film værdig, men alt for mange scener er direkte kedelige og en lille time inde i filmen føles som alt bare går i stå for at give filmen mere tyngde, hvilket absolut ikke lykkedes på nogen måde, tværtimod. Jeg håber der kommer en 4er, for Expendables må bare ikke ende som en klynkende gammel hund.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.