Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Double

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en anspændt og tvetydig stemning og en lydside der virker ildevarslende. Den indeholder en række voldsomme scener der kredser om en mands psykiske ustabilitet og sammenbrud. I en scene forsøger en mand at begå selvmord og findes stærkt blødende på jorden. I en anden scene ses et voldsomt slagsmål, under hvilket en mand slås ned med en spade. I endnu en scene skærer en mand sig selv i kinden med en kniv. Da filmen desuden foregår i et surrealistisk univers, der kan være vanskeligt at afkode for de 12-13-årige vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.06.2014
| |
1 time 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Double
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. introduktion
|

Filmen 'The Double' handler om den usikre, isolerede Simon, der er overset på arbejdspladsen, hvor han egentlig er ganske dygtig til sit job, men aldrig får anerkendelse for sin indsats. Hans mor foragter ham, og drømmekvinden Hannah ænser ham dårligt nok.

En dag sker der noget virkelig sært. En ny kollega bliver præsenteret for Simon - den fuldstændig identiske James, der er alt det, Simon ikke er: udadvendt, hurtig i replikken og med ægte kvindetække. Snart bliver Simon skubbet endnu mere ud på et sideplan i sit eget liv, da hans dobbeltgænger langsomt overtager hans tilværelse. 

’The Double’ er baseret på den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman ’Dobbeltgængeren’. Filmens absurd-komiske stil kan dog bedst sammenlignes med science fiction-klassikeren ’Brazil’ (1985) af Terry Gilliam, hvor bureaukrati, meningsløst arbejde og bizar, psykologisk logik også gør sig gældende.

Jesse Eisenberg viste med ’The Social Network’ (2010), at hans talent rækker sig langt ud over karrierens tidlige ungdomskomedier, og i dobbeltrollen som Simon/James understreger han endnu en gang, at han er en skuespiller, man skal holde øje med. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (29 votes)
3.8
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Alt i alt ender 'The Double' da også som et lidt køligt eksperiment, som en del studerende og yngre filmnørder formentlig vil hylde, fordi det er anderledes." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Universet er gråt i gråt og brunt i brunt, kontoret er kafkask, og det er altid nat udenfor, hvor selvmordsraten er enorm. Denne dystopiske surrealisme er muligvis metaforisk kunst, men jeg kedede mig og blev vildt irriteret." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Det syrede, uigennemskuelige univers er ret godt ramt af Ayoade - der med garanti har set Terry Gilliams 'Brazil' et par gange - men fremmedgørelsen er også så gennemført, at det bliver svært for alvor at engagere sig i personernes skæbner." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en filmisk fortolkning af Fjodor Dostojevskijs roman 'Dobbeltgængeren', er en seriøst ambitiøs eksistensforvrider, men også et absurdhumoristisk mareridt a la Kafka. Det er ærligt talt herligt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Richard Ayoade, som debuterede lovende med 'Submarine' i 2010, følger op med en film, som til at begynde med tager sig noget trangbrystet ud, men ikke mindst takket være Eisenberg udvikler sig til en kulsort tragikomedie." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'The Double' er værd at bemærke, men der er trods alt for mange finurlige henvisninger. Det er ofte ret sjovt på en voldsomt trist måde. Fra Dostojevskij overlever især ubærligheden." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Mange mennesker ønsker sig en tvillingebror - eller søster.

Men tænk, hvis vedkommende pludselig dukkede op - ud af det blå og var meget bedre end dig?

Filmen er lavet så kreativt, at det er en jeg skal se.

Maria

Lyder rigtig spændende og de få film jeg har set med Jessie Eisenberg, er i den grad også faldet i min smag:-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.