Cookie- og Privatlivspolitik

The Day the Earth Stood Still

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
12.12.2008
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Day the Earth Stood Still
|

Filmen 'The Day the Earth Stood Still' er en genindspilning af klassikeren af samme navn fra 1951.

Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos. Mens regeringer og forskere verden over kæmper for at løse mysteriet bag den fremmedes pludselige visit på jorden fanges en ung kvinde og hendes stedsøn i Klaatus mission.

Han kalder sig selv for "Ven af Jorden", og langsomt begynder kvinden og hendes stedsøn at forstå de forskellige konsekvenser af Klaatus tilstedeværelse.

'The Day the Earth Stood Still' er instrueret af Scott Derrickson.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1262 votes)
3.5
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... masser af mennesker [har] formentlig aldrig set det fine værk fra 1951, og hvis de kan lide at overvære, at biler, tog, bygninger og et enkelt fodboldstadion bliver totalt smadret i voldsomme, næsten Spielberg-agtige billeder, vil de føle sig rimeligt underholdt af denne hverken mageløse eller mislykkede middelfilm." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... en af den slags store dumme Hollywoodfilm, som kun kan nydes for dens kitschværdi. Desværre er der ikke engang på den konto meget at komme efter, for filmen er en tung affære, som tager sig selv frygteligt alvorligt." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... er måske nok en blockbuster med sjæl, men det er samtidig en lidenskabsløs og lettere ligegyldig affære." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "... rigtig spændende bliver det aldrig. ... Men man har da indimellem en fornemmelse af, at tiden står stille. Det tvivler jeg dog på er tilsigtet." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... de sidste tre kvarter kører [filmen] helt af sporet. Fra med betragtelig succes at have underspillet ydre spænding og action skifter den brat gear og bliver markant mere brutal, blodig, effektjagende og overfladisk katastrofefilms-agtig." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "Eller også er denne storladne fortælling trods flot udført computergrafik af klodelignende kugler fra det ydre rum simpelthen for jævnt kedelig med sine semireligiøse allegorier til for alvor at skræmme eller vække eftertanken." (Erik Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Movie-fanatic

Det var med bange anelser jeg så denne re-make! Jeg har for vane at være YDERST skeptisk når Hollywood kaster sig over re-makes af klassikere! Eneste re-make der har "behaget" mig var War og the Worlds, som jeg faldt overordentligt vellavet og genialt udført!!!! MEN den her slår sgu Klodernes Kamp!!

Velspillet, selv "the King og trash-movies" Keanu Reeves afleverer VAREN her!!!!! Ingen er middelmådigheder, ingen slinger i valsen her!

Originalen, som er en af de gode af 50´er sience fiction genre-film, var nok LIDT langt ude, og måske en anelse FOR teatralsk, men ganske underholdende, med et GODT (gud og buddha forbyde positivitet!*gggg*) budskab!

Denne "opdatering" er i en klasse for sig selv, her er ikke sparet på inovationen, her har man ikke "bare" gentaget fortidens film, men tilført den (for FULD skrue) hvad den kan trække af action, UDEN ar forlade oplægget! Keanus plastiske fjæs, der har irreteret mig grusomt i mange år, er HER kommet til sin ret, man tvivler ikke et sekund på at han er en alien, der har indtaget en anden mands krop!

Jeg kan KUN anbefale denne filmatisering VARMT til sf-fi-fans! Gid den må finde sit publikum, for DET har den fortjent!

JegELSKERFilm

Udemærket film med et godt budskab og en god Keanu Reeves som rumvæsen. Men den er lidt kedelig i længden, og der er ikke noget, man ikke har set før i andre film.

Mickyuser/531894

Som overskriften siger synes jeg det var en fed film. Den henvender sig direkte til publikum ang den måde vi behandler "vores" klode på( eller er det nu også vores). Fede effekter og Keanu er den helt rigtigt til denne rolle. Der ikke mange andre, hvis nogen, der kan spille med et så udtryksløst ansigtsmimik. Er totalt vild med budskabet "Hvis i lever dør jorden, og hvis i dør overlever jorden. Vi kan ikke tillade at jorden ødelægges pga én race". SMUKT SAGT
Gad vide hvordan jorden ser ud når vores oldebørn er på vores alder.(34) Tænk over det.
Den får 5 stjerner hvor Keanu står for de 3 af dem alene.

Mikkeluser/610101

En udemærket film, der startede godt, men kunne ikke helt holde momentum til sidst - desværre

Daviduser/181870

Jeg var underholdt, men jeg havde heller ikke de store forventninger. Der var dog potentiale til noget mere.

Julia

Den kan anbefales :)

IM STEPH

Super god action film, der har en mening om hvordan vi behandler jorden.
Jeg kan stærk anbefale den

Mette/ Morgenhår

´Længe siden, at jeg så den...Jeg er vild med den endnu..Cool forever, slugt af effekterne,
Jeg tror man skal være lidt klima-sci-fi- elsker..eftertænksom..
God vinter ferie.. ;-)

Dortheauser/174119

god film dårlig slutning

Jessen

Min veninde og jeg endte med at snakke hele filmen igennem fordi den ikke kunne fange vores interesse (:

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.