Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Dark Knight Rises

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
20.07.2012
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Dark Knight Rises
|

I filmen 'The Dark Knight Rises' hænger Batmans (Christian Bale) ry stadig i en tynd tråd, nu otte år efter han tog skylden for Harvey "Two-Face" Dents forbryderiske gerninger.

Men Gotham City trues af en ny fjende. Superskurken Bane (Tom Hardy) har ambitioner om at gøre sit regnskab op med metropolen og tilintetgøre byen.

Samtidig er Catwoman (Anne Hathaway) også på spil, så Bruce Wayne ifører sig igen superhelte-kostumet og slår sig sammen med politikommissær Gordon (Gary Oldman) for at redde byen.

'The Dark Knight Rises' er det afsluttende kapitel i Christopher Nolans trilogi med Christian Bale som den kappeklædte helt. Med skurken Bane har Batman fundet en modstander der matcher ham selv mere fysisk, hvilket ikke har været tilfældet med de tidligere skurke.

Tre gengangere fra Nolans 'Inception' (2010) er at finde på rollelisten: Joseph Gordon-Levitt som politibetjenten John Blake, Tom Hardy som skurken Bane og Marion Cotillard som en ny kvinde i Batmans liv. Desuden tilslutter Anne Hathaway sig holdet som Selina "Catwoman" Kyle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3978 votes)
5.2
5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... suverænt årets sommerblockbuster ... Her er imponerende effekter, hæsblæsende action, spænding, følelser, eksistentielle overvejelser - tilsat små velplacerede glimt af humor midt i alt det mørke." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en perfekt symfoni af passion, substans og hæsblæsende action. [...] Med en uhørt sans for filmisk magt får Christopher Nolan, der også står for manuskriptet, os til at glemme alt omkring os." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... velspillet, medrivende og forbasket flot lavet, og jeg var svært godt underholdt de to timer og tre kvarter (!), filmen varer. Ikke mindst takket være netop det høje, actionmættede tempo, som giver filmen den nødvendige luft under vingerne." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    "... selv om Christopher Nolan og hans folk mestrer både dystre storbypanoramaer, lækre interiører, rå vold og ræsende action til lands og i luften ... [og] i hele tiden at binde nye små sløjfer på de mange intriger og sidehistorier undervejs. Det kan bare ikke skjule, at der tillige er gabende huller i forløbet, og at overraskelserne sjældent er særligt overraskende." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "Først og fremmest er 'The Dark Knight Rises' en visuelt flot film. [...] Man kan savne den måde, forgængeren var mere tæt fortalt og mere psykologisk kompleks i spillet mellem Batman og Joker, men trilogiens storladne, spektakulære afslutning leverer til gengæld en masse via sit muskuløse, brutalt skramlende korpus..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "... en præcis konstruktion... Nolans trilogi er det til dato mest gennemtænkte forsøg på at skrive tegneseriernes virkelighed sammen med vor egen kompromitterede udgave." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Klaususer/514989

den sluttede på en fed måde og never ending story

Kris

The Dark Knight trilogien er den bedste trilogi, jeg nogensinde har set. Ja, Ringenes Herre, Back to the Future og The Godfather trilogierne er også fantastiske film, men der er noget helt reveltionerende ved Nolans stil. Mange mennsker turde ikke at røre ved Batman-universet efter Joel Schumacher gjorde ham helt til grin med Batman & Robin, og jeg forstår ham godt. Joel ødelagde ALT hvad Batman var, men Nolan tog en chance, og overraskede alle med en meget mørk og kompleks Batman Begins, som tog alle med storm. Denne måde at skabe Batman på, mindede næsten om Batman the Animated Series, og folk kunne ikke tro, at Nolan havde genskabt noget, som var så ødelagt. Det kæmpe brag kom dog i form af The Dark Knight. Hold dog op. Filmen var et mesterværk takket være et godt manuskrift, gode skuespillere og en fantastisk instruktør. Det hele hang bare sammen, men dog ventede den sværeste opgave, den perfekte afslutning. Nu hvor Heath Legder ikke kunne genoptage sin rolle som The Joker pga. hans tragiske død, skulle manuskriftet ændres, og af ren respekt for Heath, blev The Joker ikke nævnt under The Dark Knight Rises. TDKR kæmpede med at skulle overgå sin egen forgænger, hvilket den også gjorde indtjeningsmæssigt (kvalitetsmæssigt kan diskuteres) Men Nolan skabte den perfekte afslutning med friske nye ansigter (Anne Hathaway var utrolig) og et markant punktum for The Dark Knight trilogien. Hvad der så nu, kommer til at ske med Batman æren, bliver Zack Snyders ansvar. Vi krydser finger for, at han kan skabe den vildeste Man og Steel 2 film!

Star

jeg var ende og se den i bio og den vild fed og synes ikke at den er den bedste bataman film men godt lavet og gode effekter

Thomas

At folk skamroser denne film ligesom den lige så elendige Skyfall siger meget om folks dårlige filmsmag.

Afslutningen på Batman trilogien er en gang depressivt lort fyldt med plothuller såsom en ynkelig deprimeret forkrøblet Bruce Wayne der mister hele sin formue til en svindler. Det meget dumme Gotham Politi og at byen ikke er kommet videre 8 år efter det der skete i toeren.

Der er stortset ingen scener med Batman, meget lidt action i det hele taget og to ynkelige skurke hvor af den ene Gud hjælpe mig græder. Så hellere Jokeren til hver en tid.

Efter de to første vellykkede film er det utroligt at sådan et dårligt manus blev godkendt. Kan ikke anbefale denne film til hverken Batman eller superhelte fans.

birgitte

God underholdning - gode effekter and a "bad guy"

Sofie Kodal

En rigtig god afslutning, med en åbning til en foresætter.. Lad os nu se om de stopper el vi får mere af se til Bale i denne rolle.

Jensuser/360982

Kunne jeg ville jeg have givet den 1000 stjerner.
Får stadig kuldegysninger når jeg ser den!

Mickey

Dette er uden tvivl en af det bedste superhelte-film jeg til dato har set, Christian Bale er fænomenal i hovedrollen, og Christopher Nola er uden tvivl i en liga for sig mht. at kreerer disse film. Kunne være fedt med nogle flere film med Nolan og Bale, men denne film var måske samtidig også en god måde at afslutte trilogien på.

Bond

Der er bestemt en værdig afslutning på trilogien der var banebrydende lige fra Batman Begins og til nu. Jeg
vil sige at man virkelig kunne mærke at der ikke var sparet
på noget denne gang. For da bare i åbningsscenen fik
vi sat en standard udover det sædvanlige. Alle gør det
stadig godt og fedt med nye tilføjelser som Joseph Gordon-Levitt og Anne Hathaway henholdsvis som politibetjent og smykketyv. Jeg vil dog sige at Bene ikke kan rører Jokeren selvom det er en glimrende præstation af Tom Hardy. Men med en god slutning, der kan bygges videre på har det andet ikke noget at sige.

God triologi som må føres på DVD når den kommer ud!!

Little Big Man

En fremragende film, som sagtens kunne få flere efterfølgere...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.