‘The Cow´ handler om en mand (uforglemmeligt spillet af sceneskuespilleren Ezzatolah Entezami), der elsker sin ko højere end livet selv. Da koen dør på mystisk vis, transformeres ikke bare han, men hele landsbyen.
Dariush Mehrjui udforsker temaer som ensomhed og besættelse med afsæt i noveller af den marxistiske psykiater og modernistiske forfatter Gholam-Hossein Saedi. Filmen blev forbudt visning i udlandet, men smuglet til filmfestivalen i Venedig, hvor den blev meget rost.
Koens utidige død i filmen blev i samtiden læst som kritik af shahens fejlslagne landboreformer eller en metafor for det nationale tab af egne rigdomme (mælk = olie). Sikkert er det, at ‘The Cow´ indfangede og formidlede den frustration blandt både venstreorienterede og religiøse kræfter, der udmundede i 1979-revolutionen.
Men filmen gjorde mere endnu. Den satte også tonen for den afdæmpede, mystificerende og etnografisk sindede filmkunst med stort K, som blev iransk films kendetegn internationalt i årtierne, der fulgte: ‘The Cow´ genspejles i alt fra Abbas Kiarostamis ‘The Wind Will Carry Us´ og Samira Makhmalbafs ‘Blackboards´ til Bahman Ghobadis ‘Half Moon´ – og talrige andre film.
Det er heller ikke for meget at påstå, at hele den iranske filmindustri havde været i fare for tvangslukning, havde det ikke været for den ellers uhyre filmskeptiske ayatollah Khomeinis respekt for dette ene førrevolutionære værk. Uomgængelig og aldrig overgået.
Dariush Mehrjui udforsker temaer som ensomhed og besættelse med afsæt i noveller af den marxistiske psykiater og modernistiske forfatter Gholam-Hossein Saedi. Filmen blev forbudt visning i udlandet, men smuglet til filmfestivalen i Venedig, hvor den blev meget rost.
Koens utidige død i filmen blev i samtiden læst som kritik af shahens fejlslagne landboreformer eller en metafor for det nationale tab af egne rigdomme (mælk = olie). Sikkert er det, at ‘The Cow´ indfangede og formidlede den frustration blandt både venstreorienterede og religiøse kræfter, der udmundede i 1979-revolutionen.
Men filmen gjorde mere endnu. Den satte også tonen for den afdæmpede, mystificerende og etnografisk sindede filmkunst med stort K, som blev iransk films kendetegn internationalt i årtierne, der fulgte: ‘The Cow´ genspejles i alt fra Abbas Kiarostamis ‘The Wind Will Carry Us´ og Samira Makhmalbafs ‘Blackboards´ til Bahman Ghobadis ‘Half Moon´ – og talrige andre film.
Det er heller ikke for meget at påstå, at hele den iranske filmindustri havde været i fare for tvangslukning, havde det ikke været for den ellers uhyre filmskeptiske ayatollah Khomeinis respekt for dette ene førrevolutionære værk. Uomgængelig og aldrig overgået.