The Counselor

Censur 15
14. Nov 2013
117 min
20th Century Fox
The Counselor
Billede
(© 20th Century Fox)
Billede
(© 20th Century Fox)
0.0 / 6
Brugere (0)
3.0 / 6
Medier (4)
Bedøm selv filmen:

I 'The Counselor' lader en succesrig forsvarsadvokat grådigheden tage over bl.a. for at købe en meget dyr forlovelsesring til sin uskyldige kæreste, Laura. På trods af flere velmenende advarsler lader den glatte forretningsmand sig ikke skræmme og kaster sig ud i narkosmugling for et trecifret millionbeløb.

Han benytter sig af sine lyssky kontakter, mellemanden Westray og den excentriske klubejer Reiner, der selv er dybt forelsket i den sexede og tilsyneladende farlige Malkina. Men noget går grueligt galt, og pludselig er advokaten fanget i en ond spiral af vold, tortur og iskold forretning.

Thrilleren 'The Counselor' kan prale af et imponerende hold bag og foran kameraet. I instruktørstolen sidder den alsidige Ridley Scott, der bl.a. lavede Alien (1979), Blade Runner (1982) samt American Gangster (2007), og bag  manuskriptet står den Pulitzer-vindende forfatter Cormac McCarthy (No Country for Old Men).

Titelrollen spilles af én af tidens absolut hotteste skuespillere - den tysk-irske Michael Fassbender, der har medvirket i titler som X-Men: First Class (2011), Shame (2011) og Scotts forrige film Prometheus (2012).

'The Counselor' byder derudover på Penélope Cruz, Javier Bardem, Brad Pitt og ikke mindst Cameron Diaz i en helt ny slags rolle som faretruende femme fatale.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: