Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Big Short

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og let grundstemning, og det meste af fortællingen foregår i dialogen. Der er dog enkelte let dramatiske scener, hvor hovedpersonerne råber voldsomt, udtrykker desperation eller bryder grædende sammen. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
28.01.2016
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Big Short
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio
|

Komedie-dramaet 'The Big Short' handler om en række kløgtige finansfolk, der i starten af 00erne forudså finanskrisen, før den ramte USA i 2008.

Ejendomsmarkedet buldrer frem, og Wall Street svømmer i penge, da aktie-geniet Michael Burry begynder at genkende de samme faresignaler, som man så forud for 1920ernes massive børskrak.

Burry opfinder via sin fond en måde, hvorpå man kan satse imod boligmarkedet, der ellers regnes for det mest stabile af dem alle. Først er han finansverdenens største joke, men langsomt begynder andre originaler - som den sandhedssøgende Mark Baum - at se den samme sandhed.

'The Big Short', er baseret på Michael Lewis' bog af samme navn, og vandt en Oscar for Bedste adapterede manuskript. 

Filmen er instrueret af Adam McKay, der er mest kendt for komedierne Anchorman og Step Brothers, men det er på rollelisten, man finder de største navne med Steve Carell, Christian Bale, Brad Pitt og Ryan Gosling i front. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (339 votes)
4.4
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Man bliver så hamrende arrig, at man får lyst til at forlade biografen, hvis det altså ikke lige var, fordi man samtidig var så utrolig godt underholdt." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... Adam McKay formår morsomt at forklare de komplicerede økonomiske sammenhænge, så selv en filmanmelder (næsten) forstår det." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Charles Randolphs intelligente manuskript fortæller historien som lige dele komedie og tragedie godt hjulpet af et stjernebesat hold, der alle spiller en vis legemsdel ud af bukserne." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "Det er dybt alvorligt, men Adam McKay fortæller med humor, energi og overskud ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'The Big Short' forholder sig [...] nuancerigt til det, den beskriver, og den tager sit publikum meget alvorligt. Det er simpelthen en begavet film ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'The Big Short' imponerer ved at gøre så tørt stof spændende." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Der er præcis den rette blanding af indignation, (selv)erkendelse og analyse. Plus plads til en understrøm af mørk latter. [...] Den er i overvældende grad værd at se – også selv om den konstruerer et nyt kompleks af myter og fordomme." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Spidermanuser/166287

Alt for indviklet til mit humør - men held og lykke til Oscar uddelingen

Maria

"The Big Short" har et tema som måske ikke lige gør nogen vild i varmen, nemlig økonomi og boligmarkedet. Men den fungerer, selv for en sproglig student som mig, selvom jeg skulle holde tungen lige i munden, et par steder.

Skuespillet er fantastisk, tempoet er højt og så elsker jeg de meta øjeblikke der er i filmen. Klart en anbefalelsesværdig film!

Kimuser/434196

vil hellere se maling tørre

Camilla

The Big Short er en velfortalt film, der fint balancerer mellem alvor og humor i skildringen af et relativt kompliceret emne.Solidt skuespil,særligt Bale shiner virkelig.Finder det forstyrrende og ligegyldigt at karaktererne jævnligt taler til kameraet/beskueren.Det bidrager ikke nævneværdigt til historien.

Shelley

Elskede den her film! Virkelig gribende historie, og virkelig interessant at få et indblik i bankernes svindel og hemmeligheder! Kan helt klart anbefales.

S. Rico

Jeg havde glædet mig meget til dette komedie-drama, og havde håbet på en underholdende og vittig tilgang til finanskrisen. Men filmen har intet med komedie at gøre. Lige så lidt som Wall Street: Money Never Sleeps havde det (i øvrigt en film som jeg nød meget). Jeg ventede og ventede, men intet fik mig til at trække på smilebåndet.

Lad os se gennem fingre med, at Ryan Goslings karakter er arrogant, selvfed og frygtelig irriterende. Lad os se gennem fingre med, at Christian Bales karakterer er mindst lige så selvfed og øretæve-indbydende. Lad os se gennem fingre med, at filmen taler ned til sit publikum og tror, at hvis man bare tilføjer høj rockmusik, hip-hop, hurtige klip, økonomer der skyder til måls efter Osama Bin Laden osv, så skal det nok få finansøkonomi til at se ”lækkert” ud. Brugen af disse billige tricks er nedladende og pumper en stor uvilje mod filmen op inden i mig.

Men det værste er, at historien simpelt hen er utrolig kedelig og alt for langstrakt. Den kunne have været fortalt på 20 minutter. Når først man har fattet, at det går ud på, at nogle kløgtige finansfolk investerer i, at boligmarkedet vil briste, så sidder man sådan set bare og venter på, at det skal ske. Og man venter, og man venter. Og jeg venter stadig på bare et lille glimt i min indre forståelse af, hvordan i alverden denne film kan blive Oscar nomineret til bedste film...

Så har jeg intet positivt at sige om filmen. Jo, Steve Carell gjorde det super godt og gav Mark Baum en fin dybde. En film udelukkende med ham som hovedperson kunne have været langt mere interessant. Også de to unge gutter Jamie og Charlie med deres 2-mands virksomhed og hjælp i kulissen fra Brad Pitt’s Ben Rickert var interessante at følge.

Nielsuser/218434

Ikke alene er filmen spændende og fængende hele vejen igennem, den er også et særdeles intelligent, relevant og meget, meget vellykket lærestykke.

Jakob P.

The Big Short får 4 stjerner af Anmelderen ****

Ja, den er noget for sig selv, det kan man simpelthen ikke komme uden om, og slet ikke med Christian Bale, Steve Carell, Brad Pitt, og Ryan Gosling på rollelisten, så må man indrømme at denne film er noget for sig på sin egen unikke, specielle måde. Og det værste er at det var præcis sådan at det hele foregik, og det var disse egoistiske tendenser i den amerikanske finansverden som forsagede det ultimative krak i 2008 i samme verden, som gav voldsomme udslag i hele verdenen. Alene 6 millioner amerikanere måtte gå fra hus og hjem, kun fordi at børsmæglerne og bankfolkene i den amerikanske finansverdenen havde overspekulerede og blev grådige. Sikke en flok egoistiske narrøve for at sige det lige ud! Og undskyld sproget. Denne film viser klart og tydeligt de få genier som så faretegnene og forudså krakket før andre overhovedet havde tænkt tanken, at det hele måske kunne gå galt, grueligt galt.

Boligmarkedet svømmer i penge, og det samme gør Wall Street, men en enkelt mand genkender faresignalerne fra 1920'ernes enorme børskrak, og begynder langsomt men sikkert at vædde imod den amerikanske økonomi og imod boligmarkedet, nemlig Michael Burry (Christian Bale). Først er der ingen som tror på ham, og han bliver regnet for en tåbe i den amerikanske finansverden. Men langsomt er der flere eksperter og spekulanter som får øjnene op for de samme faresignaler som Michael Burry har fået øje på. Mark Baum (Steve Carell) som har for vane at søge sandheden, uanset hvor hård og fældende den end måtte være, får øjnene op for den samme sandhed, og handler ligeledes imod det amerikanske boligmarked, og langsomt over et par år begynder der at dukke tegn frem på, at det var nok en meget klog beslutning.

Denne her film er en af de der film hvor man bare kan læne sig tilbage, og "enjoy the show". Rollerne er genialt fordelt, skuespillet er lige på, hårdt og kontant, og jeg må sige at alle hovedrollerne er imponerende og spiller ekstremt godt og meget overbevisende. Det er et meget godt lille frisk pust, at Selena Gomez dukker op et kort øjeblik i en af de mange forklaringer, som der er undervejs i denne friske og kontante film. Både Christian Bale, Brad Pitt, Steve Carell og Ryan Gosling spiller alle 4 rigtig godt og overbevisende. Handlingen flyder behageligt, fokuseret og målrettet, og historien er en rendyrket fornøjelse at følge mens den folder sig ud hen over skærmen. Tempoet i filmen er perfekt og man føler at man bliver suget ind i filmens handling og i dens historie, mens rytmen sikrer sig at tilskueren ikke falder i søvn. Filmen har et konstant "flow" som bare hele tiden sikrer at man ikke på noget tidspunkt keder sig, eller har tabt interessen. Selv længden af denne film er perfekt, for den varer lige præcis længe nok til at man gider at den, uden at kede sig, fra start til ende. Jeg er vældig begejstret og tilfreds med denne film, og synes helt klart den fortjener de 4 stjerner som hermed er givet til den.

MallenxD

God fortælling omkring en helt forfærdelig krise. Der er ligeledes super fed humor i den.

joan

Gabende kedelig, det hjælper ikke med alle de stjerner når det er fuldstændigt ligegyldigt. Go nat og sov godt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.