Cookie- og Privatlivspolitik

The Avengers

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
26.04.2012
| |
2 timer 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Avengers
|

I tegneseriefilmatiseringen 'The Avengers' samles en række helte fra tidligere Marvel-film.

Jorden står over for den måske største trussel nogensinde. Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten, men ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner.

Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

Captain America, Iron Man, Hulk, Black Widow, Hawkeye og Lokis halvbror, Thor, slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Joss Whedon er manden bag kameraet i den ambitiøse superheltefilm 'The Avengers'. Han har før instrueret filmen Serenity (2005), der var en spin-off af hans kultdyrkede science fiction-serie 'Firefly' (2002).

'The Avengers' er baseret på Marvels tegneseriehelte, som hver især har optrådt i tidligere film, så vi kan glæde os til at se Robert Downey Jr., Scarlett Johansson, Chris Evans og Chris Hemsworth i deres vante roller, mens Mark Ruffalo overtager Edward Nortons rolle som Hulk.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1752 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter... Men karaktertegningen er næsten mere imponerende end effekter og udseende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende - på én gang." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... [effekterne] er flotte. Kan man nøjes med det, vil man givetvis nyde 'The Avengers'. Ellers vil man nok kede sig bravt under de 142 minutters buldren på tomme tønder." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en computerspils-collage og sejtrækker af de allermest højlydte. For de mest inkarnerede tilhængere af bølgen af superheltefilm er den røde løber rullet ud til fest, men man skal være godt inde i forhistorierne og være mere til larm end melodisk vellyd for at kunne nyde showet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... efterlade[r] et indtryk af noget befriende gammeldags: vaskeægte superhelte med sejt udstyr og selvironi. Og jo, filmen er lang - for lang - men 3D-effekterne er glimrende udnyttet og i hvert fald ikke til større gene for spektaklet." (Sophie Engberg Sonne)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kimuser/264153

Den første time er dødsyg, og den næste minder om Transformers, det bliver aldrig rigtigt godt, man sidder og tænker på hvad man skal have hos Mcdonalds efter filmen

blockbuster

The Mighty Troll

Rikke

Normalt er jeg ikke specielt meget til supehelte film, men denne her må være en undtagelse. Filmen har sjove replikker, har gode effekter og så er den spændende. Kan klart anbefales!

Sebastian

En helt igennem fantasisk film, som levede fuldt op til mine forventninger efter at have ventet filmen længe. Det fede rå superheltebillede kombineret med fed humør (Iron Man!) giver en kanon god kombi!

Filmen levere fra start til slut god spænding, drama, fed humor og ekstremt gode effekter, der kun boostes af at se filmen i 3D.

HØJT ANBEFALET TIL ALLE!

Se den hvis du ikke allerede har!

gabrielsen

Regtig god film skal bare ses i biografen
;-)

masso

Helt formidabel film Marvel præsterer at få lavet. Effekterne er flotte, humoren sidder lige i skabet og historien er på plads. Kan være en smule langtrukken i perioder, men ellers en kanon film, som i dén grad skal ses!

Nemouser/854489

Synes Avengers var en super fed film, med god handling og masser spænding og en smule god humor også

Emil

I The Avengers kan man se der er gjort noget ud af effekterne i filmen og at pengene er givet godt ud til det gode arbejde i filmen animation er noget af det bedste jeg har set
EN film der er alle pengene vær at se

Glowfishuser/928187

Her er pengene givet godt ud.

Mr. Bunny

Denne film har alt, Action, Komedie, ja den har noget til enhver person :-D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.